• Let
  • Svær

2. Tempo

En tempobetegnelse bruges til at angive, hvilket tempo et musikstykke, eller en passage heri, skal udføres i. Betegnelsen skrives i starten af noden umiddelbart over øverste nodesystem. Hvis tempoet skifter undervejs, skrives en ny tempobetegnelse det sted, hvor tempoet skifter.

Når man skal angive et tempo, kan man enten skrive det som antallet af taktslag per minut (se tidligere artikel), eller man kan bruge en mere upræcis betegnelse, som lader det være op til musikudøverens fortolkning at bestemme det nøjagtige tempo. Til sidstnævnte bruges normalt engelske betegnelser i populærmusik og italienske betegnelser i klassisk musik.

De mest almindelige engelske tempobetegnelser er:

  • slowly - langsom
  • laid back - tilbagelænet
  • medium - jævnt gående
  • fast - hurtig

De mest almindelige italienske tempobetegnelser er:

  • grave - meget langsom og højtidelig (ca. 20-40 slag per minut)
  • lento - meget langsom (ca. 40-60 slag per minut)
  • adagio - langsom (ca. 66-76 slag per minut)
  • andante - jævnt gående, roligt tempo (ca. 76-108 slag per minut)
  • andantino - hurtigt gående, lidt hurtigere end andante (ca. 90-110 slag per minut)
  • moderato - moderat tempo, behersket tempo (ca. 108-120 slag per minut)
  • allegro - hurtig (ca. 120-168 slag per minut)
  • vivace - hurtig og livlig, hurtigere end allegro (ca. 140-170 slag per minut)
  • presto - meget hurtig (ca. 168-200 slag per minut)

Forskydninger i tempoet angives med en af følgende italienske betegnelser:

  • accelerando - gradvist tiltagende tempo
  • ritardando - gradvist aftagende tempo
  • a tempo - tilbagevenden til tidligere tempo, dvs. det oprindelige tempo genoptages.

I klassisk musik bruges desuden italienske betegnelser til at angive et musikstykkes karakter og udtryk. Nogle almindelige betegnelser er Animato (bevæget), Dolce (blødt) og Espressivo (udtryksfuldt). Se en komplet liste over karakter- og tempobetegnelser her.

Lytteøvelse

Lytteøvelse 18

  1. Lyt til et lydeksempel fra Get Into Something her:
  2. Lyt til lydeksemplet igen og læg mærke til ritardandoet midt i lydeksemplet. Find frem til to passende engelske tempobetegnelser - én angivende tempoet før ritardandoet og én angivende tempoet efter ritardandoet. Skriv de forskellige forslag op på tavlen.
  3. Find frem til musikstykket på YouTube, Spotify, iTunes eller lignende, lyt til hele musikstykket og nyd musikken!

3. Tempoangivelse

Nodeværdierne er kun relative værdier, idet varigheden af dem er bestemt af musikstykkets tempo. En halvnode i et musikstykke i et hurtigt tempo kan således vare lige så lang tid som en 4.-delsnode i et musikstykke i et langsomt tempo. Et musikstykkes tempo kan angives som antallet af taktslag per minut, men for at kunne bestemme nodernes faktiske varighed, er man desuden nødt til at angive hvilken nodeværdi, der skal repræsentere et taktslag. Informationen angives i en tempoangivelse i begyndelsen af noden.

Hvis taktslagene er repræsenteret af en 4.-delsnode kan tempoangivelsen se således ud:

Tempoangivelse

Angivelsen fortæller, at der er 125 taktslag per minut, og at hvert taktslag er repræsenteret af en 4.-delsnode. En 4.-delsnode skal således have en varighed på en 125.-del af et minut, svarende til cirka et halvt sekund. En halvnode varer dobbelt så lang tid som en 4.-delsnode, og den må da have en varighed på cirka et sekund.

Hvis taktslagene er repræsenteret af en halvnode kan tempoangivelsen se således ud:

Tempoangivelse

Angivelsen fortæller, at der er 60 taktslag per minut, og at hvert taktslag er repræsenteret af en halvnode. En halvnode skal således have en varighed på en 60.-del af et minut, svarende til et sekund. En helnode må da have en varighed på to sekunder, og en 4.-delsnode må have en varighed på et halvt sekund.

Man kan bruge en instrument kaldet en metronom til at gengive, hvor hurtigt et givent tempo på x antal slag i minuttet går. Metronomen afspiller en klik-lyd i det tempo, man sætter den til at spille i. Alternativt skal man selv estimere sig frem til, hvor hurtigt en given puls er - en fornemmelse for længden af et sekund (60 slag i minuttet) kan da være et godt referencepunkt.

4. Agogik

Når en musikudøver udfører et musikstykke, foretager musikudøveren ofte mikroskopiske tidsforskydninger i musikstykkets tempo. Disse tidsforskydninger bemærkes knapt, men de spiller en betydelig rolle, idet de giver musikken et levende og menneskeligt præg. Man siger da, at musikudøveren gør da brug af det musikalske virkemiddel agogik.

Læg eksempelvis mærke til de rytmiske forskydninger i musikstykket Nocturne No. 1 herunder. Forskydningerne høres blandt andet ved, at 8.-delene i nederste system ikke spilles lige lange:

Kvartoler

De små forskydninger i tempoet gør ikke, at tempoet kan betegnes som rubato. I tempo rubato vil man normalt forvente en væsentlig mere flydende puls.

Agogikkens tempoforskydninger kan fremkomme gennem musikudøverens brug af accelerando, ritardando, fermater og cæsurer. Der er tale om en meget mild og kortvarig brug, der ikke kan sammenlignes med virkningen, når selvsamme tempoforskydninger angives af komponisten med tegn eller tekst i noden.

Der findes utallige eksempler på brugen af agogik, ikke blot i klassisk musik. I jazz- og rockmusik er rytmiske forskydninger en vigtig bestanddel af musikernes særlige personalstil og et vigtigt middel til at skabe et levende og spændstigt udtryk. I rytmisk musik siger man, at en musikers rytmiske frasering kan være laid back (hænge efter taktslagene eller deres underdeling), on top (indtræde præcis på taktslagene eller deres underdeling) eller pushed (indtræde lidt før taktslagene eller deres underdeling).

3. Tempo

Hvis pulsen er regelmæssig, kan man angive musikstykkets tempo som antallet af taktslag per minut. Jo flere taktslag der forekommer per minut, jo hurtigere er tempoet. Det meste musik har mellem 80 og 160 taktslag per minut. Hvis pulsen er flydende, kan man ikke tale om et egentligt tempo, og betegnelsen rubato benyttes i stedet for.

I nodeskriften benytter man ofte nogle mere upræcise tempobetegnelser til at beskrive et musikstykkes tempo. I populærmusik bruges engelske ord såsom fast (hurtig), laid back (tilbagelænet) og slowly (langsom), og i klassisk musik bruges italienske ord såsom allegro (hurtig), andante (gående) og lento (langsom).

Tempoet i et musikstykke har en stor betydning for, hvordan man oplever musikstykket, og hvordan man påvirkes af det. Et musikstykke i et hurtigt tempo kan forøge spændingen og give energi, mens et musikstykke i et langsomt tempo kan inspirere til ro og eftertanke.

Lytteøvelse

Lytteøvelse 3

  1. Lyt til et lydeksempel fra Live And Let Die her:
  2. Tegn en tidslinie 0:00-1:43 med tidsinddelinger hvert 10. sekund på et stykke papir. Lyt til lydeksemplet igen, og sæt en lodret streg på tidslinjen, hver gang du fornemmer, der sker noget nyt i musikken. Gå sammen to og to, sammenlign jeres inddelinger, og tal om, hvorfor I er kommet frem til netop denne inddeling.
  3. Lyt til lydeksemplet gentagne gange. Musikstykket skifter karakter ved 0:19, 0:51 og 1:04. Beskriv klang- og karakterforskellen mellem de fire afsnit (0:00-0:19, 0:20-0:51, 0:52-1:04 og 1:04-1:43). Tag noter mens du lytter. Opsummér i plenum på tavlen.
  4. Find frem til musikstykket på YouTube, Spotify, iTunes eller lignende, lyt til hele musikstykket, og nyd musikken!
Rytmeøvelse

Rytmeøvelse 3

Når man skal øve og indlære rytmer i praksis, er det nødvendigt at have en pulsfornemmelse et sted i kroppen. I flere af de følgende artiklers rytmeøvelser skal du bruge følgende grundtrin til at etablere en pulsfornemmelse med fødderne:

Grundtrin til rytmeøvelse
  1. Lyt til et lydeksempel fra Radetzky March her:
  2. Øv grundtrinnet i takt til musikstykket, men brug nedenstående lydeksempel, som starter med otte taktslag, inden musikken begynder. Hvert fodskridt i grundtrinnet modsvarer et taktslag. Du skal lande på højre fod (trin 1) i samme øjeblik, som musikken begynder.
  3. Tæl alle taktslagene ved at tælle til fire i ring, samtidig med du går grundtrinnet. Prøv samtidig at klappe på 2- og 4-slaget.

Hvis I er flere, der skal udføre øvelsen, kan I med fordel opstille jer i rundkreds, når I udfører øvelsen. Det samme gælder ved alle senere rytmeøvelser.