• Let
  • Svær

I artiklen om nodeværdier og pauser lærte du, at man med en tempoangivelse kan angive antallet af taktslag per minut, og den nodeværdi der repræsenterer et taktslag. Taktarten har en lignende funktion. Taktarten angiver antallet af taktslag per takt, og den nodeværdi der repræsenterer et taktslag - men taktarten siger ikke noget om tempoet.

1. Taktart

Taktarten skrives som en (uforkortet) brøk uden brøkstreg, til højre for nøglen og eventuelle faste fortegn. Taktarten angives kun i første (øverste) nodesystem:

Taktart

Brøkens tæller (øverste tal) angiver, hvor mange taktslag hver takt består af, mens nævneren (nederste tal) angiver tællenoden, dvs. den nodeværdi der repræsenterer ét taktslag. Nodeværdien i brøkens nævner fastsættes ud fra disse tal: 2 = halvnode, 4 = 4.-delsnode, 8 = 8.-delsnode og 16 = 16.-delsnode. Brøkens tæller kan i princippet indeholde et hvilket som helst tal.

I ovenstående eksempel er der således 3 taktslag i hver takt (angivet af øverste tal), og hvert taktslag er repræsenteret af en 4.-delsnode (nederste tal). Der er således plads til tre 4.-delsnoder i hver takt.

2. 4/4-takt

Den mest almindelige taktart er 4/4-takt (firefjerdedelstakt). Taktarten har fire taktslag i hver takt (øverste tal), og hvert taktslag er repræsenteret af en 4.-delsnode (nederste tal):
(Mercy, Mercy, Mercy)

4/4-takt

4/4 angives ofte med et "c" i stedet for en brøk:

Ofte anvendt symbol for 4/4-takt

Betoningsmønstret i firedelte taktarter er "tung-let-halvtung-let":

Betoningsmønstret i firedelt taktart

4/4 benyttes i omkring 90% af alle musikstykker inden for stort set alle musikgenrer.

Eksempler på musikstykker i 4/4:

  • Medina: Vi to (2009)
  • Michael Jackson: Man In The Mirror (1988)
  • Pink Floyd: Another Brick in the Wall (1979)
  • ABBA: Mamma Mia (1975)
  • Julian "Cannonball" Adderley: Mercy, Mercy, Mercy (1966)
  • Art Tatum: Tea For Two (1933)
  • Johannes Brahms: Hungarian Dance No. 5 i G-mol (1869)
  • Vivaldi: The Four Seasons, Spring, 1. Allegro (1723)
Lytteøvelse

Lytteøvelse 10

  1. Læs artiklen Find taktarten.
  2. Find et musikstykke i 4/4, udelukkende ved at du lytter dig frem.
  3. Lyt til hele musikstykket og skriv seks linjer om, hvorfor du kan lide eller ikke kan lide det pågældende musikstykke.
  4. Spil musikstykket i plenum og læs din tekst højt. Er der nogle, der er uenige i din subjektive holdning til musikstykket? Kan de begrunde deres uenighed?
Syng og spil

Syng og spil 3

Syng en sang i 4/4. Eksempelvis en af følgende sange:

  • Kashmir: Mom in Love & Daddy in Space (1999)
  • Kim Larsen: Jutlandia (1986)
  • Shu-bi-dua: Danmark (1978)
  • Warren Casey: Summer Nights (1971)
  • The Beatles: Hey Jude (1968)
  • P. Schierbeck: I Danmark er jeg født (1926)

3. Taktens indhold

Alle takter skal noteres fuldkomne, hvilket vil sige, at den sammenlagte sum af nodeværdier og pauser i hver takt skal være lig taktartens brøkmæssige værdi. I 4/4-takt skal alle takter således indeholde nodeværdier og pauser med en samlet varighed svarende til fire 4.-delsnoder:

Taktens indhold

I regnestykket herover er nodeværdiernes og pausernes længde i 4.-dele angivet under hver enkelt nodeværdi og pause. Bemærk det forenklede nodesystem bestående af blot én nodelinje uden nøgle - et sådant benyttes ofte til notation af rytmer uden en egentlig tonehøjde.

Skriftlig øvelse

Skriftlig øvelse 5

Udregn på samme måde som herover 4.-dels værdien af nodeværdierne og pauserne i nedenstående nodeeksempel. I én af takterne er der en 4.-del for meget - Hvilken?

Taktens indhold

4. Rytmer i praksis

Når man skal spille, klappe eller synge en rytme noteret på noder, skal man først have en pulsfornemmelse et sted i kroppen. Det kan man eksempelvis få ved at vippe med foden i takt til pulsen, ved at vippe med overkroppen samtidig med at man bøjer knæene let, eller ved at gå grundtrinnet fra rytmeøvelse 3.

Hvis et tempo er angivet i noderne, bør man følge pågældende angivelse. Man kan dog med fordel sætte tempoet lidt ned, første gang man øver rytmen, hvis den er svær at udføre. Hvis ikke et tempo står angivet i noderne, skal man selv vælge et tempo. Hvis det er et bestemt musikstykke man øver, har man måske allerede en idé om, hvor hurtigt tempoet skal være. Ellers må man vælge et tempo, som passer godt til musikstykkets karakter og udtryk.

Om lidt skal du klappe rytmen i nedenstående nodeeksempel. Vi ved fra taktarten, 4/4, at der er fire taktslag i hver takt, og at hvert taktslag er repræsenteret af en 4.-del. Hvis vi skriver taktslagene ind under noderne og pauserne, bliver det tydeligt, hvor noderne og pauserne indtræder i forhold til taktslagene. Selvom der ikke visuelt er lige langt mellem taktslagene, skal de indtræde med en konstant tidsmæssig afstand:

Taktens indhold

Vejledning til rytmen

Takt 1: Indeholder tre 4.-delsnoder og en 4.-delspause. Da hvert taktslag er repræsenteret af en 4.-del må både noderne og pausen i takten have samme længde som et taktslag. Du skal således klappe lige på 1-, 2- og 4-slaget, men ikke på 3-slaget da der står en pause her.

Takt 2: Indeholder en halvnode og en halvpause. Halvnoden har en værdi svarende til to 4.-delsnoder, og den skal således holdes over to taktslag. Halvpausen kommer på 3-slaget i takten, og den skal også holdes over to taktslag, altså over 3- og 4-slaget. Du skal således kun klappe på 1-slaget i takt 2.

Takt 3: Helnoden har en værdi svarende til fire 4.-delsnoder, og den skal derfor holdes i alle taktens fire taktslag. Du skal således kun klappe på 1-slaget i takt 3. Når man klapper rytmen, er takt 2 og 3 identiske. Spiller man rytmen på et musikinstrument, ligger forskellen i, om tonen skal holdes over to eller fire taktslag.

Takt 4: De første to 8.-dele varer en halv 4.-del hver, altså et halvt taktslag hver. Det er således en underdeling i to, du skal klappe for at udføre disse. De fire efterfølgende 16.-dele varer et kvart taktslag hver, svarende til en underdeling i fire. 3-slaget i takten starter med en 8.-delspause og derefter en 8.-del - altså en underdeling i to men hvor første underdeling er erstattet af en pause og derfor ikke skal klappes. På sidste slag i takten står en 4.-delsnode, som har en længde svarende til et taktslag.

Rytmeøvelse

Rytmeøvelse 8

  1. Klap rytmen i nodeeksemplet herover i takt til taktslagene i følgende lydeksempel. Tæl taktslagene imens du klapper ved at sige "1-2-3-4" i ring:
  2. Bliv ved med at klappe rytmen, til du er helt sikker på, hvordan den skal klappes. Hvis du har svært ved at klappe underdelingen i to (8.-delene) og underdelingen i fire (16.-delene), kan du træne det i rytmeøvelse 4.
  3. Lyt efterfølgende til løsningen her:
Rytmeøvelse

Rytmeøvelse 9

Denne øvelse kan kun laves, hvis man er flere. Alle stiller op i rundkreds og går et grundtrin i et roligt tempo. Hver person skal nu på skift klappe en rytme, som de andre skal imitere. Rytmen skal vare fire taktslag (svarende til fire fodskridt). Alle nodeværdier og pauser må benyttes. De andre skal imitere rytmen de efterfølgende fire taktslag. Hvis rytmen imiteres forkert, gentages processen.

Repetér eventuelt først de forskellige nodeværdier fra rytmeøvelse 7.

Quiz og spil

Quiz og spil 1

Spil et af følgende spil:

Lytteøvelse

Lytteøvelse 11

I denne øvelse skal du aflytte en rytme og skrive den på noder. Hent øvelse (pdf).

Hør Lille Peter Edderkop som beskrevet i øvelsen:

5. 2/4- og 3/4-takt

2/4-takt (tofjerdedelstakt) har 2 taktslag i hver takt (øverste tal), og hvert taktslag er repræsenteret af en 4.-delsnode (nederste tal): (Hør den lille stær)

2/4-takt

3/4-takt (trefjerdedelstakt) har 3 taktslag i hver takt, og hvert taktslag er repræsenteret af en 4.-delsnode: (Brudevalsen)

4/4-takt

Betoningsmønstret i todelte og tredelte taktarter er henholdsvis "tung-let" og "tung-let-let":

Betoningsmønstret i todelt og tredelt taktart

2/4 benyttes oftest i folkemelodier, børnesange, polkaer og marcher.

3/4 er den næstmest almindelige taktart efter 4/4. Taktarten benyttes i al slags musik men forbindes især med valse.

Eksempler på musikstykker i 2/4:

  • Gasolin: Hvad gør vi nu lille du (1978)
  • Robert Normann: Noget om helte (1955)
  • Poul Schierbeck: Hør den lille stær (1938)
  • Oluf Ring: Oles nye autobil (1933)
  • Folkemelodi: Jens Hansens bondegård (1917)
  • Folkemelodi: Pjerrot og månen (ca. 1910)
  • C.E.F. Weyse: I østen stiger solen op (1837)
  • W. A. Mozart: Rondo alla Turca (1783)

Eksempler på musikstykker i 3/4:

  • The Beach Boys: Let the Wind Blow (1967)
  • Jimi Hendrix: Manic Depression (1967)
  • Richard Rodgers: My Favorite Things (1959)
  • Thad Jones: A Child is Born (1942)
  • Maurice Ravel: Boléro (1928)
  • Niels W. Gade: Brudevalsen (1854)
  • Ludwig van Beethoven: Für Elise (1810)
Lytteøvelse

Lytteøvelse 12

  1. Læs artiklen Find taktarten.
  2. Find et musikstykke i 3/4, udelukkende ved at du lytter dig frem. Du vil opdage, at det er meget sværere end at finde et musikstykke i 4/4, fordi der er langt færre musikstykker i 3/4.
  3. Lyt til hele musikstykket gentagne gange og skriv alle de musikinstrumenter du kan høre på indspilningen ned. Hvis der er lyde, du ikke kan genkende så prøv at beskrive dem med ord i stedet.
  4. Skriv de musikinstrumenter du er kommet frem til op på tavlen. Spil musikstykket højt i plenum og lad andre kommentere din liste hvis de har rettelser, præcisioner eller tilføjelser.
Syng og spil

Syng og spil 4

Syng en sang i 3/4. Eksempelvis en af følgende sange:

  • Sabastian: Vårvise (1987)
  • Andrew Lloyd Webber: Close Every Door (1969)
  • Burt Bacharach: What The World Needs Now (1965)
  • Knud Vad Thomsen: Jeg plukker fløjlsgræs (1951)
  • Frank Churchill: Someday My prince Will Come (1937)

I artiklen om nodeværdier og pauser lærte du, at man med en tempoangivelse kan angive antallet af taktslag per minut, og den nodeværdi der repræsenterer et taktslag. Taktarten har en lignende funktion. Taktarten angiver antallet af taktslag per takt, og den nodeværdi der repræsenterer et taktslag - men taktarten siger ikke noget om tempoet.

1. Taktart

Taktarten skrives til højre for nøglen og eventuelle faste fortegn. Taktarten skrives kun i øverste nodesystem:

Taktart

Taktartens øverste tal angiver, hvor mange taktslag hver takt består af, mens nederste tal angiver den nodeværdi, der repræsenterer ét taktslag. Nodeværdien fastsættes ud fra disse tal: 2 = halvnode, 4 = 4.-delsnode, 8 = 8.-delsnode og 16 = 16.-delsnode.

I ovenstående eksempel er der således 3 taktslag i hver takt (angivet af øverste tal), og hvert taktslag er repræsenteret af en 4.-delsnode (nederste tal). Der er således plads til tre 4.-delsnoder i hver takt.

2. 4/4-takt

Den mest almindelige taktart er 4/4-takt (firefjerdedelstakt). Taktarten har fire taktslag i hver takt (øverste tal), og hvert taktslag er repræsenteret af en 4.-delsnode (nederste tal):
(Mercy, Mercy, Mercy)

4/4-takt

4/4 angives ofte med et "c" i stedet for en brøk:

Ofte anvendt symbol for 4/4-takt

Betoningsmønstret i firedelte taktarter er "tung-let-halvtung-let":

Betoningsmønstret i firedelt takt

Eksempler på musikstykker i 4/4:

  • Medina: Vi to (2009)
  • Michael Jackson: Man In The Mirror (1988)
  • Pink Floyd: Another Brick in the Wall (1979)
  • ABBA: Mamma Mia (1975)
  • Julian "Cannonball" Adderley: Mercy, Mercy, Mercy (1966)
  • Art Tatum: Tea For Two (1933)
  • Johannes Brahms: Hungarian Dance No. 5 i G-mol (1869)
  • Vivaldi: The Four Seasons, Spring, 1. Allegro (1723)
Lytteøvelse

Lytteøvelse 10

  1. Læs artiklen Find taktarten.
  2. Find et musikstykke i 4/4, udelukkende ved at du lytter dig frem.
  3. Lyt til hele musikstykket og skriv seks linjer om, hvorfor du kan lide eller ikke kan lide det pågældende musikstykke.
  4. Spil musikstykket i plenum og læs din tekst højt. Er der nogle, der er uenige i din subjektive holdning til musikstykket? Kan de begrunde deres uenighed?
Syng og spil

Syng og spil 3

Syng en sang i 4/4. Eksempelvis en af følgende sange:

  • Kashmir: Mom in Love & Daddy in Space (1999)
  • Kim Larsen: Jutlandia (1986)
  • Shu-bi-dua: Danmark (1978)
  • Warren Casey: Summer Nights (1971)
  • The Beatles: Hey Jude (1968)
  • P. Schierbeck: I Danmark er jeg født (1926)

3. Rytmer i praksis

Når man skal spille, klappe eller synge en rytme noteret på noder, skal man først have en pulsfornemmelse et sted i kroppen. Det kan man eksempelvis få ved at vippe med foden i takt til pulsen, ved at vippe med overkroppen samtidig med at man bøjer knæene let, eller ved at gå grundtrinnet fra rytmeøvelse 3.

Om lidt skal du klappe rytmen i nedenstende nodeeksempel. Vi ved fra taktarten, 4/4, at der er fire taktslag i hver takt, og at hvert taktslag er repræsenteret af en 4.-del. Hvis vi skriver taktslagene ind under noderne og pauserne, bliver det tydeligt, hvor noderne og pauserne indtræder i forhold til taktslagene. Selvom der ikke visuelt er lige langt mellem taktslagene, skal de indtræde med en konstant tidsmæssig afstand:

Taktens indhold

Vejledning til rytmen

Takt 1: Indeholder tre 4.-delsnoder og en 4.-delspause. Da hvert taktslag er repræsenteret af en 4.-del må både noderne og pausen i takten have samme længde som et taktslag. Du skal således klappe lige på 1-, 2- og 4-slaget, men ikke på 3-slaget da der står en pause her.

Takt 2: Indeholder en halvnode og en halvpause. Halvnoden har en værdi svarende til to 4.-delsnoder, og den skal således holdes over to taktslag. Halvpausen kommer på 3-slaget i takten, og den skal også holdes over to taktslag, altså over 3- og 4-slaget. Du skal således kun klappe på 1-slaget i takt 2.

Takt 3: Helnoden har en værdi svarende til fire 4.-delsnoder, og den skal derfor holdes i alle taktens fire taktslag. Du skal således kun klappe på 1-slaget i takt 3. Når man klapper rytmen, er takt 2 og 3 identiske. Spiller man rytmen på et musikinstrument, ligger forskellen i, om tonen skal holdes over to eller fire taktslag.

Takt 4: De første to 8.-dele varer en halv 4.-del hver, altså et halvt taktslag hver. Det er en underdeling i to, du skal klappe for at udføre disse. De fire efterfølgende 16.-dele varer et kvart taktslag hver, svarende til en underdeling i fire. 3-slaget i takten starter med en 8.-delspause og derefter en 8.-del - altså en underdeling i to men hvor første underdeling er erstattet af en pause og derfor ikke skal klappes. På sidste slag i takten står en 4.-delsnode, som har en længde svarende til et taktslag.

Rytmeøvelse

Rytmeøvelse 8

  1. Klap rytmen i nodeeksemplet herover i takt til taktslagene i følgende lydeksempel. Tæl taktslagene imens du klapper ved at sige "1-2-3-4" i ring:
  2. Bliv ved med at klappe rytmen, til du er helt sikker på, hvordan den skal klappes. Hvis du har svært ved at klappe underdelingen i to (8.-delene) og underdelingen i fire (16.-delene), kan du træne det i ERT øvelse 4.
  3. Lyt efterfølgende til løsningen her:
Rytmeøvelse

Rytmeøvelse 9

Denne øvelse kan kun laves, hvis man er flere. Alle stiller op i rundkreds og går et grundtrin i et roligt tempo. Hver person skal nu på skift klappe en rytme, som de andre skal imitere. Rytmen skal vare fire taktslag (svarende til fire fodskridt). Alle nodeværdier og pauser må benyttes. De andre skal imitere rytmen de efterfølgende fire taktslag. Hvis rytmen imiteres forkert, gentages processen.

Repetér eventuelt først de forskellige nodeværdier fra rytmeøvelse 7.

Quiz og spil

Quiz og spil 1

Spil et af følgende spil:

Lytteøvelse

Lytteøvelse 11

I denne øvelse skal du aflytte en rytme og skrive den på noder. Hent øvelse (pdf).

Hør Lille Peter Edderkop som beskrevet i øvelsen:

4. 2/4- og 3/4-takt

2/4-takt (tofjerdedelstakt) har 2 taktslag i hver takt (øverste tal), og hvert taktslag er repræsenteret af en 4.-delsnode (nederste tal): (Hør den lille stær)

2/4-takt

3/4-takt (trefjerdedelstakt) har 3 taktslag i hver takt, og hvert taktslag er repræsenteret af en 4.-delsnode: (Brudevalsen)

4/4-takt

Betoningsmønstret i todelte og tredelte taktarter er henholdsvis "tung-let" og "tung-let-let":

Betoningsmønstret i todelt og tredelt taktart

Eksempler på musikstykker i 2/4:

  • Gasolin: Hvad gør vi nu lille du (1978)
  • Robert Normann: Noget om helte (1955)
  • Poul Schierbeck: Hør den lille stær (1938)
  • Oluf Ring: Oles nye autobil (1933)
  • Folkemelodi: Jens Hansens bondegård (1917)
  • Folkemelodi: Pjerrot og månen (ca. 1910)
  • C.E.F. Weyse: I østen stiger solen op (1837)
  • W. A. Mozart: Rondo alla Turca (1783)

Eksempler på musikstykker i 3/4:

  • The Beach Boys: Let the Wind Blow (1967)
  • Jimi Hendrix: Manic Depression (1967)
  • Richard Rodgers: My Favorite Things (1959)
  • Thad Jones: A Child is Born (1942)
  • Maurice Ravel: Boléro (1928)
  • Niels W. Gade: Brudevalsen (1854)
  • Ludwig van Beethoven: Für Elise (1810)
Lytteøvelse

Lytteøvelse 12

  1. Læs artiklen Find taktarten.
  2. Find et musikstykke i 3/4, udelukkende ved at du lytter dig frem. Du vil opdage, at det er meget sværere end at finde et musikstykke i 4/4, fordi der er langt færre musikstykker i 3/4.
  3. Lyt til hele musikstykket gentagne gange og skriv alle de musikinstrumenter du kan høre på indspilningen ned. Hvis der er lyde, du ikke kan genkende så prøv at beskrive dem med ord i stedet.
  4. Skriv de musikinstrumenter du er kommet frem til op på tavlen. Spil musikstykket højt i plenum og lad andre kommentere din liste hvis de har rettelser, præcisioner eller tilføjelser.
Syng og spil

Syng og spil 4

Syng en sang i 3/4. Eksempelvis en af følgende sange:

  • Sabastian: Vårvise (1987)
  • Andrew Lloyd Webber: Close Every Door (1969)
  • Burt Bacharach: What The World Needs Now (1965)
  • Knud Vad Thomsen: Jeg plukker fløjlsgræs (1951)
  • Frank Churchill: Someday My prince Will Come (1937)

Du har tidligere stiftet bekendtskab med taktarterne 2/4, 3/4 og 4/4, som alle har 4.-delsnoden som tællenode. I denne artikel gennemgås en række andre almindelige taktarter og nogle emner i relation til taktarterne.

1. Optakt

I mange tilfælde starter en melodi ikke på det første slag (det betonede 1-slag) i en takt. Man siger da, at melodien starter på en optakt. Optakten noteres ufuldkommen, dvs. at den sammenlagte sum af nodeværdier og pauser i optakten ikke er lig taktartens brøkmæssige værdi. Melodien til Flying starter med en optakt på to 8.-delsnoder:

Eksempel på optakt

Hvis den sidste takt i musikstykket leder tilbage til optakten skal en nodeværdi svarende til optaktens varighed udelades fra denne sidste takt. Optakten og sidste takt udgør da en hel takt tilsammen. Det er tilfældet i eksemplet herover - sidste takt leder til 2. vers, der synges på samme melodi som 1. vers - hvorfor musikstykkets sidste takt kun har en varighed på tre 4.-delsnoder:

Sidste takt i et musikstykke med optakt

2. Taktartsskift

Taktarten kan skifte undervejs i et musikstykke, enten over en enkelt takt eller over en længere periode. Den nye taktart noteres i starten af den takt, hvor den indtræder, og taktarten er da gældende, indtil en eventuel ny taktart noteres: (I Say a Little Prayer)

Skift fra 4/4 til 3/4

Hvis taktarten skifter, samtidig med at et nyt system begynder, skal den nye taktart både angives i slutningen af forrige system og i starten af det nye system: (Du skal plante et træ)

Taktartsskift ved skift til nyt nodesystem

Hvis taktarten skifter regelmæssigt i hver anden takt, kan man notere de to taktarter ved siden af hinanden i begyndelsen af noderne: (America)

Regelmæssige skift mellem 6/8- og 3/4-takt.

Ved taktartsskift beholder nodeværdierne normalt deres varighed. Hvis varigheden af en nodeværdi skal ændres, kan man enten angive et nyt tempo over nodesystemet, eller man kan angive, at varigheden af en nodeværdi i den taktart, man kommer fra, skal overføres til en ny nodeværdi i den nye taktart. Sidstnævnte kaldes en metrisk modulation. I følgende eksempel skal varigheden af en punkteret 4.-delsnode overføres til en 4.-delsnode i den nye taktart:

Nodeværdi der får ny varighed ved taktartsskift
Lytteøvelse

Lytteøvelse 14

  1. Lyt til et lydeksempel fra All You Need Is Love her:
  2. I lydeksemplets første to takter skifter taktarten mellem 4/4-takt og 3/4-takt. Samme skift forekommer flere gange undervejs. Lyt til lydeksemplet gentagne gange og skriv rækkefølgen af takter ned, hvor hver 4/4-takt noteres med et 4-tal, og hver 3/4-takt noteres med et 3-tal. En specifik række af takter kan da eksempelvis angives med talrækken "4344 4343".
  3. Gå sammen to og to og sammenlign jeres resultat. Lyt til lydeksemplet igen og ret eventuelle fejl i fællesskab.
  4. Find frem til musikstykket på YouTube, Spotify, iTunes eller lignende, lyt til hele musikstykket og nyd musikken!
Syng og spil

Syng og spil 6

Syng en sang i skiftende taktarter. Eksempelvis en af følgende sange:

  • Frans Bak: Brevet (2000)
  • Andrew Lloyd Webber: Memory (1981)
  • Stephen Sondheim: Send In The Clowns (1973)
  • The Beatles: Blackbird (1968)
  • Burt Bacharach: I Say a Little Prayer (1967)
  • P. E. Lange-Müller: Vi elsker vort land (1885)

3. 2/2

2/2-takt (to halve) kaldes også for alla breve. Taktarten har to taktslag i hver takt (øverste tal), og hvert taktslag er repræsenteret af en halvnode (nederste tal): (Symphony No. 5)

2/2-takt

2/2 angives ofte med et "gennemstreget c" i stedet for en brøk:

2/2 takt noteret med symbol i stedet for brøk

Betoningsmønstret i todelte taktarter er "tung-let":

Betoningsmønstret i 2/2-takt

Der er ingen notationsmæssig forskel på 2/2 og 4/4, da der i begge taktarter er plads til fire 4.-delsnoder i hver takt. Forskellen ligger i, om man har en pulsfornemmelse på to eller fire slag per takt. Pulsfornemmelsen bliver mere rolig, når man tæller halvt så mange slag i hver takt, og derfor benyttes 2/2 ofte i musikstykker, der ellers ville have en meget hurtig puls.

Det er op til nodeforlæggeren, om et musikstykke skal noteres i 2/2 eller 4/4, og derfor kan man se det samme musikstykke noteret i både 2/2 og 4/4 afhængigt af, hvem der har udgivet noden. Det gennemstregede c benyttes i nogle tilfælde til at angive en hvilken som helst taktart, hvor halvnoden er tællenode (2/2, 3/2, 4/2 osv.).

2/2 anvendes ofte i latinamerikansk musik og i ældre kirkemusik.

Eksempler på musikstykker i 2/2:

  • Robbie Williams: Hot Fudge (2002)
  • Bob Dylan: Ring The Bells (1989)
  • The Beatles: Help (1965)
  • Antonìo Carlos Jobim: One Note Samba (1961)
  • Irving Burgie: Jamaica Farewell (1957)
  • Harold Arlen: Over the Rainbow (1939)
  • Franz Schubert: Symphony No. 5, I Allegro (1816)
  • Johann Sebastian Bach: Alla breve i D-dur (1709)
Syng og spil

Syng og spil 7

Syng en sang i 2/2. Eksempelvis en af følgende sange:

  • The Eagles: Hotel California (1976)
  • Elton John: Your Song (1970)
  • The Beatles: A Hard Day's Night (1964)
  • Ole Mortensen: Ferie, ferie, ferie (1958)
  • Harold Arlen: Over the Rainbow (1939)
  • Harry Woods: Side by Side (1927)

4. 6/8

6/8-takt (seksottendedelstakt) er den mest almindelige taktart med 8.-delsnoden som tællenode. Taktarten har seks taktslag i hver takt (øverste tal), og hvert taktslag er repræsenteret af en 8.-delsnode (nederste tal): (We Are The Champions)

6/8-takt

Betoningsmønstret i seksdelte taktarter er "tung-let-let-halvtung-let-let":

Betoningsmønstret i seksdelt taktart

Ofte er pulsen i 6/8-takt så hurtig, at man fornemmer det betonede og semibetonede taktslag som værende pulsen. Taktarten fornemmes med andre ord som todelt, selvom der er seks taktslag i takten.

Eksempler på musikstykker i 6/8:

  • Tim Christensen: Wonder of Wonders (2008)
  • Salem: Svantes drikkevise (2006)
  • Norah Jones: The Long Day Is Over (2002)
  • Robbie Williams: I Will Talk and Hollywood Will Listen (2001)
  • Queen: We Are the Champions (1977)
  • The Beatles: Norwegian Wood (1965)
  • Franz Schubert: Symfoni nr. 5, II Andante con moto (1816)
  • Mozart: Symfoni nr. 40, II Andante (1788)
Syng og spil

Syng og spil 8

Syng en sang i 6/8. Eksempelvis en af følgende sange:

  • Tim Christensen: Wonder of Wonders (2008)
  • Benny Andersen: Barndommens Land (1981)
  • John Lennon: Happy Christmas (1971)
  • The Beatles: Norwegian Wood (1965)
  • N. W. Gade: På Sjølunds fagre sletter (1838)
  • Svensk folkemelodi: Vem kan segla (ukendt)

5. Andre taktarter

Der findes en lang række andre taktarter. De mest almindelige af disse er 3/8, 9/8, 12/8 og 5/4:

Eksempel på 3/8, 9/8, 12/8 og 5/4

Man skelner mellem lige-, ulige- og komplekse taktarter:

  • I lige taktarter er taktslagene inddelt i grupper på to eller fire taktslag. Hvert andet taktslag er betonet eller semibetonet. Eksempler herpå er 2/2, 2/4, 2/8, 4/2, 4/4 og 4/8. Taktarterne 6/8 og 12/8 er normalt lige, fordi man typisk blot fornemmer henholdsvis to og fire taktslag i hver takt, hvor hvert taktslag er underdelt i tre.
  • I ulige taktarter er taktslagene inddelt i grupper på tre taktslag. Hvert tredje taktslag er betonet eller semibetonet. Eksempler herpå er 3/2, 3/4, 3/8 og 9/8.
  • I komplekse taktarter (også kaldet skæve, asymmetriske og uregelmæssige taktarter) er taktslagene inddelt i grupper på både to og tre taktslag. De betonede taktslag indtræder altså med ujævne mellemrum. Eksempler herpå er 5/4, 7/8, og 11/4. En lige taktart som eksempelvis 8/8 kan også være kompleks, hvis taktslagene er grupperet i eksempelvis 3+2+3 slag.

Taktarter med to, tre eller fire taktslag i hver takt kaldes for enkle taktarter. Taktarter med seks, ni eller tolv taktslag i hver takt kaldes for sammensatte taktarter.

I alle komplekse taktarter kan betoningsmønstret variere afhængigt af, hvordan taktslagene er grupperet. I 5/4-takt kan taktslagene eksempelvis være grupperet i enten 3+2 slag ("tung-let-let-halvtung-let") eller i 2+3 slag ("tung-let-halvtung-let-let"):

Forskellige betoningsmønstre i 5/4-takt
Lytteøvelse

Lytteøvelse 15

  1. Lyt til et lydeksempel fra Take Five her:
  2. Lyt til lydeksemplet igen. Musikstykket er i taktarten 5/4. Prøv om du kan høre, om grupperingen af taktslagene er 3+2 eller 2+3.
  3. Find frem til musikstykket på YouTube, Spotify, iTunes eller lignende, lyt til hele musikstykket og nyd musikken!

I komplekse taktarter er det altså ikke muligt at aflæse betoningsmønstret ud fra en almindelig taktartsangivelse. Derfor benytter man i nogle tilfælde additive taktarter, hvor brøkens tæller angiver, hvordan taktslagene er grupperet. Det er tilfældet i Piano Trio i A-mol, hvor taktslagene er grupperet i 3+2+3 slag:

Angivelse af betonede slag i taktarten

Eksempler på musikstykker i andre taktarter:

  • 3/8 - Bent Fabricius-Bjerre: Duerne flyver (1967)
  • 5/4 - Folkemelodi: Højt på en gren en krage (ukendt)
  • 5/4 - Paul Desmond: Take Five (1959)
  • 7/8 - Seal: Dreaming in Metaphors (1994)
  • 7/8 - Sting: St Augustine in Hell (1993)
  • 8/8 - Béla Bartók: Six Dances in Bulgarian Rhythm, nr. 6 (1926-1939)
  • 9/8 - The Stranglers: Peasant In The Big Shitty (1977)
  • 10/4 - Radiohead: Go To Sleep (2003)
  • 11/4 - The Go-Betweens: Cattle and Cane (1982)
  • 12/8 - Elton John: I Guess That's Why They Call It The Blues (1983)
  • 12/8 - Simple Plan: Addicted (2003)
  • 15/8 - Andrew Huang: Nostalgia (2011)
  • 19/8 - Gavin Harrison: 19 Days (2009)
Syng og spil

Syng og spil 9

Syng en sang i enten 5/4, 3/8, 9/8 eller 12/8. Eksempelvis en af følgende sange:

  • 3/8 - Bent Fabricius-Bjerre: Duerne flyver (1967)
  • 9/8 - Tim Christensen: Right Next to the Right One (2003)
  • 12/8 - Tears For Fears: Everybody Wants to Rule the World (1985)
  • 12/8 - Leonard Cohen: Hallelujah (1985)
  • 12/8 - Stephen Sondheim: Send In The Clowns (1973)
  • 12/8 - The Moody Blues: Nights in White Satin (1967)

6. Pulsnode

I taktarterne 3/8, 6/8, 9/8 og 12/8 er 8.-delsnoden tællenode. Ofte er pulsen i disse taktarter dog så hurtig, at man fornemmer de betonede og semibetonede taktslag (hvert tredje taktslag) som værende pulsen og de ubetonede taktslag som værende underdelinger af pulsen. Man siger da, at tællenoden er en 8-del, og at pulsnoden er en punkteret 4.-del:

Pulsnode og tællenode
Rytmeøvelse

Rytmeøvelse 10

Hvis man skal gå et grundtrin til taktarterne 3/8, 6/8, 9/8 og 12/8, er det ofte ikke muligt at gå i takt til taktslagene (tællenoden). Dertil er taktslagene alt for hurtige. I stedet kan man gå i takt til pulsnoden (hvert tredje taktslag), mens man har de egentlige taktslag som underdelinger i kroppen.

  1. Gå et grundtrin i et langsomt tempo og klap samtidig en underdeling i tre på lårene med skiftevis højre og venstre hånd.
  2. Tæl klappene imens ved tælle til enten 3, 6, 9 og 12 i ring. Du tæller nu hvert taktslag i enten 3/8-, 6/8-, 9/8- og 12/8-takt, mens du går i takt til pulsnoden.
Lytteøvelse

Lytteøvelse 16

  1. Lyt til et lydeksempel fra I Guess That's Why They Call It The Blues her:
  2. Musikstykket er i taktarten 12/8. I lydeksemplet herunder er skiftevis tællenoden (taktslagene) og pulsnoden (de fire slag man fornemmer som taktslagene) markeret. Prøv om du kan fornemme pulsnoden og dens underdeling i tre.
  3. Gå et grundtrin i takt til musikstykkets pulsnode imens du klapper hvert taktslag (tællenoden) på lårene skiftevis med højre og venstre hånd. Brug første lydeksempel som underlæg.
  4. Find frem til musikstykket på YouTube, Spotify, iTunes eller lignende, lyt til hele musikstykket og nyd musikken!

Du har tidligere stiftet bekendtskab med taktarterne 2/4, 3/4 og 4/4, som alle har 4.-delsnoden som tællenode. I denne artikel gennemgås en række andre almindelige taktarter og nogle emner i relation til taktarterne.

1. Optakt

I mange tilfælde starter en melodi ikke på det første slag (det betonede 1-slag) i en takt. Man siger da, at melodien starter på en optakt. Optakten noteres ufuldkommen, dvs. at den sammenlagte sum af nodeværdier og pauser i optakten ikke er lig taktartens brøkmæssige værdi. Melodien til Flying starter med en optakt på to 8.-delsnoder:

Eksempel på optakt

Hvis den sidste takt i musikstykket leder tilbage til optakten skal en nodeværdi svarende til optaktens varighed udelades fra denne sidste takt. Optakten og sidste takt udgør da en hel takt tilsammen. Det er tilfældet i eksemplet herover - sidste takt leder til 2. vers, der synges på samme melodi som 1. vers - hvorfor musikstykkets sidste takt kun har en varighed på tre 4.-delsnoder:

Sidste takt i et musikstykke med optakt

2. Taktartsskift

Taktarten kan skifte undervejs i et musikstykke, enten over en enkelt takt eller over en længere periode. Den nye taktart noteres i starten af den takt, hvor den indtræder, og taktarten er da gældende, indtil en eventuel ny taktart noteres: (I Say a Little Prayer)

Skift fra 4/4 til 3/4
Lytteøvelse

Lytteøvelse 14

  1. Lyt til et lydeksempel fra All You Need Is Love her:
  2. I lydeksemplets første to takter skifter taktarten mellem 4/4-takt og 3/4-takt. Samme skift forekommer flere gange undervejs. Lyt til lydeksemplet gentagne gange og skriv rækkefølgen af takter ned, hvor hver 4/4-takt noteres med et 4-tal, og hver 3/4-takt noteres med et 3-tal. En specifik række af takter kan da eksempelvis angives med talrækken "4344 4343".
  3. Gå sammen to og to og sammenlign jeres resultat. Lyt til lydeksemplet igen og ret eventuelle fejl i fællesskab.
  4. Find frem til musikstykket på YouTube, Spotify, iTunes eller lignende, lyt til hele musikstykket og nyd musikken!
Syng og spil

Syng og spil 6

Syng en sang i skiftende taktarter. Eksempelvis en af følgende sange:

  • Frans Bak: Brevet (2000)
  • Andrew Lloyd Webber: Memory (1981)
  • Stephen Sondheim: Send In The Clowns (1973)
  • The Beatles: Blackbird (1968)
  • Burt Bacharach: I Say a Little Prayer (1967)
  • P. E. Lange-Müller: Vi elsker vort land (1885)

3. 2/2

2/2-takt (to halve) kaldes også for alla breve. Taktarten har to taktslag i hver takt (øverste tal), og hvert taktslag er repræsenteret af en halvnode (nederste tal): (Symphony No. 5: I. Allegro)

2/2-takt

2/2 angives ofte med et "gennemstreget c" i stedet for en brøk:

2/2 takt noteret med symbol i stedet for brøk

Betoningsmønstret i todelte taktarter er "tung-let":

Betoningsmønstret i 2/2-takt

Der er ingen notationsmæssig forskel på 2/2 og 4/4, da der i begge taktarter er plads til fire 4.-delsnoder i hver takt. Forskellen ligger i, om man har en pulsfornemmelse på to eller fire slag per takt. Pulsfornemmelsen bliver mere rolig, når man tæller halvt så mange slag i hver takt, og derfor benyttes 2/2 ofte i musikstykker, der ellers ville have en meget hurtig puls.

2/2 anvendes ofte i latinamerikansk musik.

Eksempler på musikstykker i 2/2:

  • Robbie Williams: Hot Fudge (2002)
  • Bob Dylan: Ring The Bells (1989)
  • The Beatles: Help (1965)
  • Antonìo Carlos Jobim: One Note Samba (1961)
  • Irving Burgie: Jamaica Farewell (1957)
  • Harold Arlen: Over the Rainbow (1939)
  • Franz Schubert: Symphony No. 5, I Allegro (1816)
  • Johann Sebastian Bach: Alla breve i D-dur (1709)
Syng og spil

Syng og spil 7

Syng en sang i 2/2. Eksempelvis en af følgende sange:

  • The Eagles: Hotel California (1976)
  • Elton John: Your Song (1970)
  • The Beatles: A Hard Day's Night (1964)
  • Ole Mortensen: Ferie, ferie, ferie (1958)
  • Harold Arlen: Over the Rainbow (1939)
  • Harry Woods: Side by Side (1927)

4. 6/8

6/8-takt (seksottendedelstakt) er den mest almindelige taktart med 8.-delsnoden som tællenode. Taktarten har seks taktslag i hver takt (øverste tal), og hvert taktslag er repræsenteret af en 8.-delsnode (nederste tal): (We Are The Champions)

6/8-takt

Betoningsmønstret i seksdelte taktarter er "tung-let-let-halvtung-let-let":

Betoningsmønstret i seksdelt taktart

Ofte er pulsen i 6/8-takt så hurtig, at man fornemmer det betonede og semibetonede taktslag som værende pulsen. Taktarten fornemmes med andre ord som todelt, selvom der er seks taktslag i takten.

Eksempler på musikstykker i 6/8:

  • Tim Christensen: Wonder of Wonders (2008)
  • Salem: Svantes drikkevise (2006)
  • Norah Jones: The Long Day Is Over (2002)
  • Robbie Williams: I Will Talk and Hollywood Will Listen (2001)
  • Queen: We Are the Champions (1977)
  • The Beatles: Norwegian Wood (1965)
  • Franz Schubert: Symfoni nr. 5, II Andante con moto (1816)
  • Mozart: Symfoni nr. 40, II Andante (1788)
Syng og spil

Syng og spil 8

Syng (eller lyt til) en sang i 6/8. Eksempelvis en af følgende sange:

  • Tim Christensen: Wonder of Wonders (2008)
  • Benny Andersen: Barndommens Land (1981)
  • John Lennon: Happy Christmas (1971)
  • The Beatles: Norwegian Wood (1965)
  • N. W. Gade: På Sjølunds fagre sletter (1838)
  • Svensk folkemelodi: Vem kan segla (ukendt)

5. Andre taktarter

Der findes en lang række andre taktarter. De mest almindelige af disse er 3/8, 9/8, 12/8 og 5/4:

Eksempel på 3/8, 9/8, 12/8 og 5/4

Eksempler på musikstykker i andre taktarter:

  • 3/8 - Bent Fabricius-Bjerre: Duerne flyver (1967)
  • 5/4 - Folkemelodi: Højt på en gren en krage (ukendt)
  • 5/4 - Paul Desmond: Take Five (1959)
  • 7/8 - Seal: Dreaming in Metaphors (1994)
  • 7/8 - Sting: St Augustine in Hell (1993)
  • 8/8 - Béla Bartók: Six Dances in Bulgarian Rhythm, nr. 6 (1926-1939)
  • 9/8 - The Stranglers: Peasant In The Big Shitty (1977)
  • 10/4 - Radiohead: Go To Sleep (2003)
  • 11/4 - The Go-Betweens: Cattle and Cane (1982)
  • 12/8 - Elton John: I Guess That's Why They Call It The Blues (1983)
  • 12/8 - Simple Plan: Addicted (2003)
  • 15/8 - Andrew Huang: Nostalgia (2011)
  • 19/8 - Gavin Harrison: 19 Days (2009)
Syng og spil

Syng og spil 9

Syng en sang i enten 5/4, 3/8, 9/8 eller 12/8. Eksempelvis en af følgende sange:

  • 3/8 - Bent Fabricius-Bjerre: Duerne flyver (1967)
  • 9/8 - Tim Christensen: Right Next to the Right One (2003)
  • 12/8 - Tears For Fears: Everybody Wants to Rule the World (1985)
  • 12/8 - Leonard Cohen: Hallelujah (1985)
  • 12/8 - Stephen Sondheim: Send In The Clowns (1973)
  • 12/8 - The Moody Blues: Nights in White Satin (1967)

Taktarten til et musikstykke står angivet i begyndelsen af noderne. Har man ikke noderne, må man lytte sig frem til taktarten, og nedenstående fremgangsmåde kan da benyttes.

1. Fremgangsmåde

1. Find pulsen

Lyt til musikstykket og vip med foden så den følger musikstykkets puls, dvs. så den vipper i takt til musikken. Pulsen er ikke altid helt entydig: I nogle musikstykker kan man vælge at vippe med foden i flere forskellige tempi - ofte er der dog ingen tvivl om, hvilket tempo der føles naturligt.

2. Find 1-slagene

Mens foden følger musikstykkets puls, skal takternes 1-slag findes. 1-slagene er som bekendt de mest betonede slag, og det er derfor også de taktslag, der er nemmest at genkende. Akkordskift indtræder ofte på 1-slaget, og stortrommen spiller (hvis der medvirker trommer) som regel en tydelig markering på 1-slaget. Hvis taktarten er 4/4, spiller lilletrommen ofte på 2- og 4-slaget.

3. Find antallet af taktslag i hver takt

Tæl nu, hvor mange taktslag der er mellem hvert betonet 1-slag. Start med at tælle fra et betonet 1-slag og begynd forfra med at tælle, så snart næste betonede 1-slag indtræder. Tallet du når frem til er lig antallet af taktslag i hver takt, svarende til tallet i taktartens tæller (øverste tal). Mest almindeligt er musik med 2, 3, 4, 6, 9 eller 12 taktslag i hver takt.

Hvis det føles unaturligt, hver gang du starter forfra med at tælle, har du med stor sandsynlighed ikke fundet de rigtige betonede 1-slag.

4. Vælg nodeværdien, der skal repræsentere et taktslag

Vælg den nodeværdi, der skal repræsentere et taktslag - svarende til tallet i taktartens nævner (nederste tal). I princippet kan du vælge en hvilken som helst nodeværdi, men af hensyn til nodernes læsbarhed og af hensyn til gængs tradition gælder normalt følgende:

  • Hvis pulsen er hurtig (ca. 140 slag per minut og derover), vælges 8.-delsnoden (8).
  • Hvis pulsen er middel (ca. 70-140 slag per minut), vælges 4.-delsnoden (4).
  • Hvis pulsen er langsom (ca. 70 slag per minut og derunder), vælges halvnoden (2).

De mest almindelige taktarter er 3/4, 4/4, 2/2, 3/8, 6/8, 9/8 og 12/8, og i langt de fleste tilfælde er det derfor en af disse taktarter, du bør nå frem til.

Lad os som eksempel antage, at hver takt indeholder fire taktslag. I følgende tre eksempler er henholdsvis 4.-delsnoden, 8.-delsnoden og halvnoden valgt til at repræsentere taktslagene:
(Lambada F.P.C. Radio Edit)

Ens notation men med forskellige nodeværdier

Der er ingen klanglig forskel på de tre notationer. De lyder alle ens, når de bliver spillet. I dette tilfælde vil man dog altid vælge taktarten 4/4, dels fordi 4/8 og 4/2 stort set aldrig benyttes i praksis, og dels fordi det sidste eksempel ikke understøtter forventningen om, at halvnoder har en en relativt lang varighed.

2. Tips og tricks

Omkring 90% af alle musikstykker er i taktarten 4/4.

Vær opmærksom på at taktarten i sjældne tilfælde kan skifte i kortere eller længere perioder inden for det enkelte musikstykke. Antallet af taktslag i hver takt vil da tillige skifte.

I taktarterne 3/8, 6/8, 9/8 og 12/8 er pulsen ofte hurtig, og man kan da nemt komme til at kun at vippe med foden på de betonede og de semibetonede taktslag - dvs. på 1-slaget i 3/8, på 1- og 4-slaget i 6/8, på 1-, 4- og 7-slaget i 9/8 og på 1-, 4-, 7- og 10- slaget i 12/8. Hvis taktslagene, du vipper med foden til, har en tydelig underdeling i tre, er det formentlig denne hurtigere tredeling, der er musikstykkets egentlige puls. En undtagelse herfor er dog jazzmusik, hvor taktslagene ofte er underdelt i tre, men hvor underdelingen ikke udgør de egentlige taktslag.

Læs (eller genlæs) i øvrigt artiklen om betoning.

Taktarten til et musikstykke står angivet i begyndelsen af noderne. Har man ikke noderne, må man lytte sig frem til taktarten, og nedenstående fremgangsmåde kan da benyttes.

Indhold

1. Fremgangsmåde

1. Find pulsen

Lyt til musikstykket og vip med foden så den følger musikstykkets puls, dvs. så den vipper i takt til musikken. Pulsen er ikke altid helt entydig: I nogle musikstykker kan man vælge at vippe med foden i flere forskellige tempi - ofte er der dog ingen tvivl om, hvilket tempo der føles naturligt.

2. Find 1-slagene

Mens foden følger musikstykkets puls, skal takternes 1-slag findes. 1-slagene er som bekendt de mest betonede slag, og det er derfor også de taktslag, der er nemmest at genkende. Akkordskift indtræder ofte på 1-slaget, og stortrommen spiller (hvis der medvirker trommer) som regel en tydelig markering på 1-slaget. Hvis taktarten er 4/4, spiller lilletrommen ofte på 2- og 4-slaget.

3. Find antallet af taktslag i hver takt

Tæl nu, hvor mange taktslag der er mellem hvert betonet 1-slag. Start med at tælle fra et betonet 1-slag og begynd forfra med at tælle, så snart næste betonede 1-slag indtræder. Tallet du når frem til er lig antallet af taktslag i hver takt, svarende til tallet i taktartens tæller (øverste tal). Mest almindeligt er musik med 2, 3, 4, 6, 9 eller 12 taktslag i hver takt.

Hvis det føles unaturligt, hver gang du starter forfra med at tælle, har du med stor sandsynlighed ikke fundet de rigtige betonede 1-slag.

4. Vælg nodeværdien, der skal repræsentere et taktslag

Vælg den nodeværdi, der skal repræsentere et taktslag - svarende til tallet i taktartens nævner (nederste tal). I princippet kan du vælge en hvilken som helst nodeværdi, men af hensyn til nodernes læsbarhed og af hensyn til gængs tradition gælder normalt følgende:

  • Hvis pulsen er hurtig (ca. 140 slag per minut og derover), vælges 8.-delsnoden (8).
  • Hvis pulsen er middel (ca. 70-140 slag per minut), vælges 4.-delsnoden (4).
  • Hvis pulsen er langsom (ca. 70 slag per minut og derunder), vælges halvnoden (2).

De mest almindelige taktarter er 3/4, 4/4, 2/2, 3/8, 6/8, 9/8 og 12/8, og i langt de fleste tilfælde er det derfor en af disse taktarter, du bør nå frem til.