Vær obs på klaverlaout i Chrome og Fiefox der er forkert

I klassisk musik og populærmusik fra især den vestlige verden bruges tolv forskellige toner. Syv af disse toner kaldes stamtonerne, og de er repræsenteret af de hvide tangenter på klaveret. De resterende fem toner kaldes afledte toner, og de er repræsenteret af de sorte tangenter på klaveret.

1. Stamtoner

Stamtonerne er navngivet efter de syv første bogstaver i alfabetet. Deres navne er ABC, D, E, F og G. Tonenavne skrives altid med store bogstaver.

Klaveret er et godt hjælpemiddel, fordi det giver et visuelt overblik over alle tonerne. Herunder er et udsnit af klaveret, hvor stamtonerne er skrevet op på deres tilhørende tangenter. I praksis tager man som regel udgangspunkt i tonen C, og det er også tilfældet på klaveret her. Klik på klaveret for at høre tonerne:

      De sorte tangenter er grupperet i skiftevis to og tre tangenter. Tonen C er altid placeret på den hvide tangent til venstre for gruppen af to sorte tangenter. Hver tone findes flere steder på klaveret; jo længere mod højre en tone er placeret, jo lysere er den, og jo længere mod venstre en tone er placeret, jo dybere er den.

      Exercise

      Øvelser 1

      Toner » Klaver » Stamtoner 1 og Stamtoner 2

      2. Midter-c

      Det midterste C på klaveret kaldes midter-c. På et almindeligt klaver med 88 tangenter er midter-c det fjerde C fra venstre side. Klik på klaveret for at høre tonen:

          Når man spiller musik, er midter-c et vigtigt orienteringspunkt. Det er nemlig ikke ligegyldigt, hvilken lys eller dyb udgave af en tone man spiller, og hvis man orienterer sig efter midter-c, kan man nemmere spille den rigtige udgave.

          3. Oktaver

          På et almindeligt klaver med 88 tangenter er der mellem syv og otte forskellige udgaver af hver enkelt tone. Afstanden fra en vilkårlig tone til den nærmeste dybere eller lysere udgave af samme tone kaldes en oktav:

              Som regel omtales en tone med samme navn, uanset om den er dyb eller lys. Men der findes et system for navngivning af dybe og lyse toner, som man kan bruge, hvis man har behov for at skelne mellem dem. I dette system tilføjes et tal efter tonenavnet svarende til det oktavnummer, tonen ligger i.

              Hver oktav begyndende fra tonen C har et nummer. Oktaven fra det dybeste C på klaveret har nummer 1, mens oktaven fra det lyseste C har nummer 8. Alle toner fra C op til næste oktav har samme nummer (eksempelvis C1, D1, E1, F1, G1, A1 og B1). Her er de mest almindelige oktaver og deres numre:

              Oktav Toner Tonehøjde Lydeksempel
              Oktav 7 C7 → B7 Meget lys
              Oktav 6 C6 → B6 Lys
              Oktav 5 C5 → B5 Moderat lys
              Oktav 4 C4 (Middle C) → B4 Medium
              Oktav 3 C3 → B3 Moderat dyb
              Oktav 2 C2 → B2 Dyb
              Oktav 1 C1 → B1 Meget dyb

              4. Halvtoner og heltoner

              Afstanden mellem hver af de tolv forskellige toner er en halvtone, også kaldet et halvtonetrin. Det vil sige, at afstanden fra en vilkårlig hvid eller sort tangent på klaveret til tangenten umiddelbart til højre eller venstre er en halvtone.

              Afstanden mellem stamtonerne E og F og stamtonerne B og C er en halvtone (1), mens afstanden mellem alle andre stamtoner er to halvtoner (2):

                      En afstand på to halvtoner kaldes også en heltone eller et heltonetrin.