Musikipedia er et digitalt læremiddel om musik udarbejdet af cand.mag. i musikvidenskab Lasse Grubbe. Musikipedia er frit tilgængelig og reklamefri. Her kan du finde inspiration og gode råd til, hvordan du får det største udbytte af Musikipedia.
Indhold
1. Målgruppe
Musikipedias primære målgruppe er elever og lærere på gymnasier, grundskoler og musikskoler, men Musikipedia kan anvendes af alle, der beskæftiger sig med musik – herunder udøvende musikere samt studerende og undervisere på efterskoler, højskoler, aftenskoler, professionshøjskoler, universiteter og konservatorier.
2. Anvendelse
Du kan eksempelvis anvende Musikipedia:- som grundbog til et stofområde → find relevante tekster
- som opslagsværk → brug fagordbogen og søgefunktionen
- som hjælp ved opgaveløsning og musikudøvelse → brug værktøjerne
- til træning af praktiske færdigheder → brug øvelserne.
3. Læseguide
Mange af teksterne på Musikipedia findes i to sværhedsgrader. De svære udgaver giver et mere dybdegående indblik i emnet, end de lette udgaver gør. Elever i gymnasiet, grundskolen og musikskolen bør som udgangspunkt læse de lette udgaver. De svære udgaver er beregnet særligt dygtige elever og studerende på videregående uddannelser.
Teksterne er suppleret med lyd- og nodeeksempler, der anskueliggør teorien og præsenterer dig for en bred vifte af musikgenrer og stilarter. Lyt til hvert lydeksempel mindst to gange, og følg med i et eventuelt tilknyttet nodeeksempel ved anden gennemlytning.
Mange af teksterne indeholder aktiviteter i form af øvelser, sange og andet, der kan teste, træne og udvide din forståelse af tekstens indhold. Det er vigtigt, at du bruger tid på aktiviteterne, både fordi de inddrager den praktiske dimension af musikfaget, og fordi den egentlige indlæring ofte først sker, når du selv får fingrene ned i stoffet.
Nogle fagord og fremmedord er skrevet med stiplet understregning. Understregningen angiver, at du kan få vist en kort ordforklaring ved at holde musen over ordet.
I teksterne anvendes følgende konventioner for notation:
- Toner skrives med små bogstaver og med fed, eksempelvis c og f. Toner med fortegn skrives med endelser, eksempelvis cis og as.
- Akkorder skrives med store bogstaver og med fortegn, eksempelvis E♭ og F♯. Bastoner skrives med store bogstaver, eksempelvis Cm/G og B♭/F.
- Tonearter skrives med små bogstaver og med tonekøn, eksempelvis c-dur og as-mol.
- Stamtonen (den hvide tangent) mellem a og c benævnes h. Sænket h benævnes b. Ved akkorder benævnes sænket h dog B♭.
4. Troværdighed
Troværdighed og faglig korrekthed er en vigtig del af fundamentet for Musikipedia. Jeg gennemlæser altid en tekst mange gange, inden jeg publicerer den, og jeg krydstjekker altid informationer med flere forskellige kilder for at sikre, at informationerne er korrekte. Efter publicering er der åbent for brugerdrevet input, så teksterne løbende kan forbedres.
Jeg har anvendt en stor mængde kildemateriale i forbindelse med udarbejdelsen af Musikipedia. Se listen over kildemateriale. Musikipedia opdateres løbende, så indholdet altid er aktuelt, og Musikipedia udbygges kontinuerligt med nyt og forbedret indhold. Det fremgår i bunden af hver tekst, hvornår den senest er opdateret.
5. Din mening
Hvis du har kommentarer eller forslag til Musikipedia, er du meget velkommen til at kontakte mig. Dine forslag er med til at forbedre Musikipedia til gavn for alle brugere.