Klavernotation

I klassisk musik og i ragtime noteres klaveret ved brug af nodenotation. Nodenotationen kan være suppleret med fingersætning og pedalbrug.

I rytmisk musik noteres klaveret ikke altid på noder: I mindre bands spiller pianisten ofte efter et leadsheet. I orkestersammenhænge og andre sammenhænge, hvor der er behov for en relativt eksakt klaverstemme, noteres klaveret ved brug af reduceret nodenotation. Nodenotation benyttes kun i sjældne tilfælde, hvor pianisten skal spille en helt nøjagtig stemme.

1. Klaveret

Et klaver er et tangentinstrument, hvilket vil sige, at instrumentet betjenes ved hjælp af tangenter. Når en tangent trykkes ned, aktiveres en filtbeklædt hammer, som anslår tre ens stemte strenge. Tonehøjden afhænger af, hvilken tangent der anslås, og lydstyrken af, hvor hårdt tangenten anslås. På akustiske klaverer forstærkes lyden af en sangbund bag strengene. På digitalklaverer foregår tonedannelsen digitalt, og disse indeholder derfor hverken strenge eller sangbund.

Klaveret anvendes i stort set alle vestlige musikgenrer. De tre mest almindelige klavertyper er flygel, opretstående klaver og digitalklaver. Flygelet er populært i både klassisk og rytmisk musik. Det opretstående klaver bruges primært som øveinstrument. Digitalklaveret bruges både som øveinstrument og som koncertinstrument i megen rytmisk musik.

De fleste klaverer har 88 tangenter, og en til tre pedaler der betjenes med fødderne. Digitalklaveret har typisk kun én pedal, sustain-pedalen, mens det opretstående klaver og flygelet både har en sustain-pedal, en una corda-pedal og i nogle tilfælde også en tredje pedal:

• Sustain-pedalen er placeret til højre. Når pedalen holdes nede, fortsætter de anslåede toner med at klinge, selvom tangenterne slippes. Pedalen fungerer ved, at den løfter dæmperne væk fra strengene, så strengene kan vibrere frit.
• Una corda-pedalen er placeret til venstre. Når pedalen holdes nede, sænkes tonernes volumen, hvilket gør det muligt at spille meget svagt (pianissimo). På et flygel fungerer pedalen ved, at den rykker hammerne et stykke mod højre, så hver hammer kun anslår en ud af tre strenge for hver tone. På et opretstående klaver fungerer pedalen ved, at den rykker hammerne tættere på strengene, så svingafstanden for hver hammer formindskes.
• På flygler med tre pedaler er den midterste pedal normalt en sostenuto-pedal. Pedalen har samme effekt som sustain-pedalen, med det er kun de toner, der er anslået i det øjeblik, pedalen tages i brug, der får lov at klinge videre. En tone der anslås, mens pedalen er trådt ned, klinger ikke videre, når tangenten slippes.
  På opretstående klaverer med tre pedaler er den midterste pedal normalt en ekstra una-corda pedal, der kan fastlåses, så den konstant er aktiveret. I nogle tilfælde har pedalen en ekstra dæmpende effekt, der opstår, ved at et filttæppe trykkes mod strengene; det giver en meget svag klang, som primært er anvendelig i øvesituationer, hvor omgivelserne ikke skal forstyrres.

Et klaver med 88 tangenter har en klingende og noteret ambitus fra A₂ til c⁵:

2. Nodenotation

Nodenotation benyttes i al klassisk musik og i ragtime. I rytmisk musik benyttes nodenotation kun i sjældne tilfælde, hvor pianisten skal spille en helt nøjagtig stemme. Nodenotationen kan være suppleret med fingersætning og pedalbrug. Fingersætning (afsnit 4) og pedalbrug (afsnit 5) angives primært i svære passager og i noder for begyndere og lettere øvede.

Nodesystem og nøgle

Klaveret noteres i et klaversystem, normalt med g-nøglen i øverste nodesystem og f-nøglen i nederste nodesystem. I tilfælde hvor alle toner er enten meget dybe eller meget lyse, kan f-nøglen eller g-nøglen benyttes i begge nodesystemer: (La Campanella)

Til notationen benyttes almindelige nodeværdier og pauser samt alle gængse tegn og symboler. Noderne i øverste nodesystem spilles normalt af højre hånd, og noderne i nederste nodesystem spilles af venstre hånd. Noder og pauser noteret lodret over hinanden udføres samtidigt.

Klavertype

Klavertypen angives på partiturets første side, enten øverst til venstre på siden eller umiddelbart til venstre for første nodesystem (der indrykkes mod højre for at gøre plads til teksten). Sidstnævnte notationsmetode benyttes altid i partiturer med flere stemmer.

I klassisk musik angives klaveret normalt med engelsk (Piano) eller italiensk (Pianoforte) navn. I rytmisk musik bruges altid engelsk navn. Øvrige tangentinstrumenter angives med engelsk navn, eksempelvis Clavinet, Würlitzer, Harpsichord og Hammond organ. Synthesizer- og keyboard-lyde angives med navn og GM-nummer (hvis lyden findes i GM-biblioteket) - alternativt beskrives lyden detaljeret nok til, at musikudøvren kan finde en tilsvarende lyd på sit musikinstrument.

Karakter og tempo

Musikstykkets karakter og tempo angives i begyndelsen af noderne over nodesystemet. Karakteren udelades dog ofte, formentlig fordi den alligevel kommer til udtryk gennem de noterede noder.

I klassisk musik bruges italienske karakter- og tempobetegnelser. I rytmisk musik bruges tilsvarende engelske betegnelser. I nyere musik erstattes eller suppleres tempobetegnelsen ofte med en præcis angivelse af antal taktslag per minut.

Dynamik og tempoforskydninger

Dynamik og tempoforskydninger angives så vidt muligt mellem de to nodesystemer: (Sarabande)

Becifringer

I rytmisk musik noteres becifringer over nodesystemet. I klassisk musik anvendes aldrig becifringer.

3. Reduceret nodenotation

Reduceret nodenotation benyttes i rytmisk musik, i tilfælde hvor der er behov for en relativt eksakt klaverstemme. Notationsmetoden har vundet indpas, fordi den er nogenlunde præcis, samtidig med at den er letlæselig og giver pianisten mulighed for at variere sit spil efter behag. Fingersætning (afsnit 4) og pedalbrug (afsnit 5) indgår aldrig i reduceret nodenotation.

Nodesystem

Klaveret noteres så vidt muligt i et enkelt nodesystem med g-nøglen. Kun i passager hvor venstre hånd skal spille eksakte noder, tages klaversystemet i brug. I et klaverpartitur kan man således veksle mellem at benytte enkelt nodesystem og klaversystem.

I partiturer med flere stemmer tilstræber man en ens opbygning af alle partitursider, hvilket betyder, at hvis der er brug for klaversystemet i en enkelt passage, noteres hele klaverstemmen i klaversystemet. I passager hvor venstre hånd ikke skal spille eksakte noder udfyldes nederste nodesystem blot med skråstreger (en for hvert taktslag i takten).

Klavertype

Klavertypen angives på partiturets første side, enten øverst til venstre på siden eller umiddelbart til venstre for første nodesystem (der indrykkes mod højre for at gøre plads til teksten). Sidstnævnte notationsmetode benyttes altid i partiturer med flere stemmer.

I rytmisk musik er der tradition for, at tekst i partituret skrives på engelsk. Klaveret angives derfor med engelsk navn (Piano). Øvrige tangentinstrumenter angives også med engelsk navn, eksempelvis Clavinet, Würlitzer, Harpsichord og Hammond organ. Synthesizer- og keyboard-lyde angives med navn og GM-nummer (hvis lyden findes i GM-biblioteket) - alternativt beskrives lyden detaljeret nok til, at musikudøvren kan finde en tilsvarende lyd på sit musikinstrument.

Karakter og tempo

Musikstykkets karakter og tempo angives i begyndelsen af noderne over nodesystemet. Karakteren angives med engelsk betegnelse. Tempoet angives med engelsk betegnelse eller oftere som et antal taktslag per minut:

Eksempler på andre karakterbetegnelser er Jazz Waltz, Funky Soul, Swing feel, Bright Latin, Bossa Nova og Straight Ballad. Karakter- og tempobetegnelsen kan eventuelt kombineres - eksempelvis Medium Swing, Lively Jazz Waltz, Fast Rock og Up-tempo Latin - men bør dog suppleres med en præcis angivelse af antal taktslag per minut.

Becifringer

Becifringer noteres over nodesystemet - også i passager hvor klaveret er skrevet fuldt ud på noder, i passager hvor klaveret holder pause, og i passager hvor klaveret spiller solo:

Spilleanvisninger

Reduceret nodenotation er en kombination af mere eller mindre konkrete spilleanvisninger, og af skråstreger hvor man lader det være op til pianisten selv at udforme klaverstemmen. Jo flere og jo mere præcise spilleanvisninger man noterer, jo bedre kan man kontrollere det klanglige resultat, men jo mindre kunstnerisk frihed giver man også pianisten. Det handler derfor om at finde en balancegang, hvor man noterer det nødvendige i forhold til at opnå det klanglige resultat, man ønsker, men hvor man samtidig giver plads til, at pianisten kan udfolde sig på egen hånd.

Der findes grundlæggende fire forskellige typer spilleanvisninger:

• Pauser. Pauser angiver, at pianisten ikke skal spille:

  

• Skråstreger. Skråstreger angiver, at pianisten selv skal udforme sin stemme. Skråstregerne kan eventuelt suppleres med en skriftlig spilleanvisning, der guider pianisten i retning af det ønskede klanglige resultat, eksempelvis play on 2 and 4 (spil på 2- og 4-slaget), steady 8th notes (regelmæssige 8.-dele) eller play legato throughout (spil legato gennem hele stykket). Teksten ad lib. (ad libitum) eller freely lader udformningen være helt op til pianisten selv:

  

  Skråstregerne - én for hvert taktslag - giver et visuelt overblik over hver takt. Becifringerne noteres over de taktslag, de indtræder samtidig med. Hvis becifringerne indtræder mellem taktslagene, benyttes rytmenoder til angivelse af indtrædelsen: (The House of Music)

  

• Rytmenoder. Rytmenoder angiver en rytme, becifringerne skal udføres i. Hvis rytmen skal gentages i de efterfølgende takter indsættes skråstreger og teksten sim. (similar):

  

• Noder. Noder angiver specifikke toner, pianisten skal spille. Til notationen benyttes almindelige nodeværdier og pauser samt alle gængse tegn og symboler.

  Hvis noderne skal gentages i de efterfølgende takter indsættes skråstreger og teksten sim. (similar). Hvis noderne skal gentages, men i et nyt toneleje så de passer til de efterfølgende becifringer, indsættes skråstreger og teksten repeat and follow chords:

  
  

  Ved brug af sim. og repeat vil pianisten sjældent spille eksakte gentagelser men variere gentagelserne efter behag. I tvivlstilfælde bør det angives, hvad der skal gentages - for eksempel med teksten (previous bar) eller (previous two bars).

  En gentagelse af noderne i én takt kan alternativt angives med et bis-tegn:

  

  En gentagelse af noderne i to takter kan angives med et dobbelt bis-tegn:

  

Akkorder

Normalt overlader man valget af akkordvoicings til pianisten selv. Kun sjældent skriver man akkorder fuldt ud på noder.

Harmonisering af akkorder under en noteret melodilinje angives med opadvendte nodehalse, der fortsætter ned under meloditonerne - normalt suppleret med teksten (top note):

Akkordbrydninger noteres med en af tre forskellige metoder, med varierende eksakthed:

• en eksakt notation på noder
• en angivelse af rytme og bevægelsesretning (op/ned) med nodeværdier uden nodehoved
• en angivelse af den ønskede spillestil med tekst under nodesystemet:

Fills

Fills noteres normalt ikke på noder, men angives under nodesystemet med teksten Fill, efterfulgt af en vandret linje der indikerer fillets varighed:

Et fill, som pianisten spiller alene (uden akkompagnerende instrumenter i orkestret), angives med teksten Solo Fill.

Dynamik og tempoforskydninger

Dynamik og tempoforskydninger angives under nodesystemet. Ved brug af klaversystemet noteres angivelserne så vidt muligt mellem de to nodesystemer.

Effekter

Effekter angives over nodesystemet, eventuelt omkranset af en firkant for tydeliggørelsens skyld:

Klaver uden effekter angives med teksten clean piano.

Soloer

Improviserede soloer angives med teksten Piano solo over nodesystemet. Soloens afslutning angives med teksten End solo. Nodesystemet skal være forsynet med becifringer og skråstreger (rytmenoder hvis becifringerne ikke indtræder lige på taktslagene) under hele soloen.

Eksempel

Se følgende eksempel på et klaverpartitur, og lyt til lydeksemplet imens. Bemærk kombinationen af skråstreger, noder, bis-tegn og skriftlige spilleanvisninger: (New York Minute)

4. Fingersætning

Fingersætning angives primært i klassisk musik og som regel kun i svære passager og i noder for begyndere og lettere øvede. Angivelserne noteres nær de enkelte noder, så de fremstår læsbare, og tilhørsforholdet er tydeligt.

Fingrene (på både venstre og højre hånd) angives med tal fra 1-5:

• 1 = tommelfinger
• 2 = pegefinger
• 3 = langefinger
• 4 = ringefinger
• 5 = lillefinger

Fingersætningen angives ved så få af noderne, at fingersætningen ved de øvrige noder giver sig selv. Se følgende eksempel, og bemærk at 3-tallene i første takt angiver trioler og ikke fingersætning. Triolerne er underforstået i de efterfølgende takter: (First Arabesque)

Ved fingerskift på samme tone skrives tallene ved siden af hinanden, omsluttet af en buet linje (se sidste takt herover). Ved flere samtidigt klingende toner skrives tallene over hinanden, tilsvarende tonernes notation i nodesystemet.

Håndsætning

Noderne i øverste nodesystem spilles normalt af højre hånd, og noderne i nederste nodesystem spilles af venstre hånd. Ved afvigelser, hvor håndsætningen ikke er åbenlys, angives hænderne med italienske, franske eller engelske forkortelser:

Hånd	Italiensk	Fransk	Engelsk
Højre	m.d. (mano destra)	m.d. (main droite)	R.H. (right hand)
Venstre	m.s. (mano sinistra)	m.g. (main gauche)	L.H. (left hand)

Angivelserne suppleres ofte med en klamme, der viser nodernes tilhørsforhold: (Celeste)

5. Pedalbrug

Pedalbrug angives primært i klassisk musik og som regel kun i noder for begyndere og lettere øvede og i tilfælde, hvor komponisten ønsker en helt specifik pedalbrug. Angivelserne noteres under nodesystemet.

Sustain-pedalen angives med et af følgende fire i praksis identiske symboler:

	Sustain-pedalen aktiveres (trykkes ned med foden) ved tegnet 'Ped.' og slippes ved stjernen.
	Sustain-pedalen aktiveres ved tegnet 'Ped.' og slippes ved den vandrette linjes ophør.
	Sustain-pedalen aktiveres ved tegnet 'Ped.' og slippes ved den vandrette linjes afbrydelse. Pedalen aktiveres igen umiddelbart efter afbrydelsen.
	Sustain-pedalen aktiveres ved den vandrette linjes begyndelse og slippes ved linjens ophør.

Una corda-pedalen angives med teksten una corda eller sjældnere due corde. Teksten tre corde eller tutte le corde ophæver virkningen heraf.

Teksten senza sordino eller senza sordini angiver, at sustain-pedalen skal holdes nede gennem en længere passage eller gennem en hel sats. Teknikken stammer fra en tid, hvor klaverets konstruktion kun tillod tonerne at klinge i kort tid efter anslaget. På moderne klaverer klinger tonerne i lang tid efter anslaget, og derfor vil det ofte give en meget mudret (og dermed uønsket) klang, hvis sustain-pedalen konstant holdes nede.

6. Orgelnotation

Principperne for klavernotation gælder alle tangentinstrumenter. En undtagelse er dog pibeorgelet, elorgelet og Hammondorgelet til hvilke man udover klaversystemet benytter et ekstra nodesystem til orgelets fodbetjente (tone)pedaler: (Prelude & Fugue in C Major)

I længere passager uden brug af pedaler kan det ekstra nodesystem eventuelt udelades. Det samme gælder, hvis musikeren ikke spiller rigtigt orgel men keyboard med orgellyd - i det tilfælde kan reduceret nodenotation (afsnit 3) benyttes.

På alle orgler kan klangfarven ændres ved hjælp af en række registerknapper, som i forskellig grad påvirker den måde, tonerne frembringes på. I noder for pibeorgel angives det ofte, hvilke registerknapper organisten skal anvende. Angivelsen noteres i starten af noden, og kan eksempelvis se ud som et af følgende to eksempler:

Prepare: Sw: Flutes 8', 4', 2', box open Gt: 8', 4', 2 2/3', 2', Mixture, Reed 8', Sw. to Gt. Ped: Principals and Flutes 16', 8'

Registration: Solo - Reeds 8ft. Swell - V. C., V. Humana, Gadact & Trem. Great - Diaps. & Tromba 8ft. Choir - Clarinet & Gedact Pedal - Soft 16ft.

I rytmisk musik spiller pianisten sjældent efter klavernoder, men efter et leadsheet. I klassisk musik og i sammenhænge, hvor der er behov for en eksakt eller relativt eksakt klaverstemme, noteres klaveret på noder (eventuelt suppleret med fingersætning og pedalbrug).

1. Klaveret

Et klaver er et tangentinstrument, hvilket vil sige, at instrumentet betjenes ved hjælp af tangenter. Tonehøjden afhænger af, hvilken tangent der anslås, og lydstyrken af, hvor hårdt tangenten anslås. Klaveret anvendes i stort set alle vestlige musikgenrer. De tre mest almindelige klavertyper er flygel, opretstående klaver og digitalklaver. Flygelet er populært i både klassisk og rytmisk musik. Det opretstående klaver bruges primært som øveinstrument. Digitalklaveret bruges både som øveinstrument og som koncertinstrument i megen rytmisk musik.

De fleste klaverer har 88 tangenter, og en til tre pedaler der betjenes med fødderne. Den mest almindelige pedal er sustain-pedalen, der lader tonerne klinge videre, selvom tangenterne slippes.

Et klaver med 88 tangenter har en ambitus fra a til c:

2. Nodenotation

Nodenotation benyttes i al klassisk musik og i ragtime. I rytmisk musik benyttes nodenotation kun i sjældne tilfælde, hvor pianisten skal spille en helt nøjagtig stemme. Nodenotationen kan være suppleret med fingersætning og pedalbrug. Fingersætning (afsnit 3) og pedalbrug (afsnit 4) angives primært i svære passager og i noder for begyndere og lettere øvede.

Nodesystem og nøgle

Klaveret noteres i et klaversystem, normalt med g-nøglen i øverste nodesystem og f-nøglen i nederste nodesystem. I tilfælde hvor alle toner er enten meget dybe eller meget lyse, kan f-nøglen eller g-nøglen benyttes i begge nodesystemer: (La Campanella)

Til notationen benyttes almindelige nodeværdier og pauser samt alle gængse tegn og symboler. Noderne i øverste nodesystem spilles normalt af højre hånd, og noderne i nederste nodesystem spilles af venstre hånd. Noder og pauser noteret lodret over hinanden udføres samtidigt.

Klavertype

Klavertypen angives på partiturets første side, enten øverst til venstre på siden eller umiddelbart til venstre for første nodesystem (der indrykkes mod højre for at gøre plads til teksten). Sidstnævnte notationsmetode benyttes altid i partiturer med flere stemmer.

I klassisk musik angives klaveret normalt med engelsk (Piano) eller italiensk (Pianoforte) navn. I rytmisk musik bruges altid engelsk navn.

Karakter og tempo

Musikstykkets karakter og tempo angives i begyndelsen af noderne over nodesystemet. Karakteren udelades dog ofte, formentlig fordi den alligevel kommer til udtryk gennem de noterede noder.

I klassisk musik bruges italienske karakter- og tempobetegnelser. I rytmisk musik bruges tilsvarende engelske betegnelser. I nyere musik erstattes eller suppleres tempobetegnelsen ofte med en præcis angivelse af antal taktslag per minut.

Dynamik og tempoforskydninger

Dynamik og tempoforskydninger angives så vidt muligt mellem de to nodesystemer: (Sarabande)

3. Fingersætning

Fingersætning angives primært i klassisk musik og som regel kun i svære passager og i noder for begyndere og lettere øvede. Angivelserne noteres nær de enkelte noder, så de fremstår læsbare, og tilhørsforholdet er tydeligt.

Fingrene (på både venstre og højre hånd) angives med tal fra 1-5:

• 1 = tommelfinger
• 2 = pegefinger
• 3 = langefinger
• 4 = ringefinger
• 5 = lillefinger

Fingersætningen angives ved så få af noderne, at fingersætningen ved de øvrige noder giver sig selv. Se følgende eksempel, og bemærk at 3-tallene i første takt angiver trioler og ikke fingersætning. Triolerne er underforstået i de efterfølgende takter: (First Arabesque)

4. Pedalbrug

Pedalbrug angives primært i klassisk musik og som regel kun i noder for begyndere og lettere øvede og i tilfælde, hvor komponisten ønsker en helt specifik pedalbrug. Angivelserne noteres under nodesystemet.

Sustain-pedalen angives med et af følgende fire i praksis identiske symboler:

	Sustain-pedalen aktiveres (trykkes ned med foden) ved tegnet 'Ped.' og slippes ved stjernen.
	Sustain-pedalen aktiveres ved tegnet 'Ped.' og slippes ved den vandrette linjes ophør.
	Sustain-pedalen aktiveres ved tegnet 'Ped.' og slippes ved den vandrette linjes afbrydelse. Pedalen aktiveres igen umiddelbart efter afbrydelsen.
	Sustain-pedalen aktiveres ved den vandrette linjes begyndelse og slippes ved linjens ophør.