En akkord er en samklang af tre eller flere forskellige toner. Stort set al musik er baseret på akkorder, som regel med en tilhørende melodi. Akkorder kan spilles på akkordinstrumenter som klaver, guitar og ukulele. På melodiinstrumenter som saxofon, violin og fløjte kan akkorder kun spilles ved brug af flere instrumenter.

1. Karakteristika

Akkorder kan kategoriseres efter forskellige kriterier:

Antal akkordtoner

Akkorder kan bestå af tre eller flere toner. Man kan navngive en akkord efter antallet af toner i akkorden ved brug af betegnelserne treklang (3), firklang (4), femklang (5), seksklang (6) og syvklang (7):

eksempel

Det er kun betegnelsen treklang, der bruges regelmæssigt. Akkorder med flere end tre toner betegnes som regel four-note chord, five-note chord, six-note chord eller seven-note chord i stedet.

Det er almindeligt at spille nogle akkordtoner flere gange. På guitar spiller man eksempelvis ofte på alle seks strenge, selvom en akkord består af tre toner. Det ændrer ikke på antallet af akkordtoner, at nogle toner spilles flere gange.

Det er tilsvarende forholdsvis almindeligt at udelade en tone – som regel kvinten – fra en akkord. Hvis kvinten udelades fra en treklang, er der to toner tilbage, men akkorden betegnes almindeligvis stadigvæk som en treklang.

Samklingende og brudte akkorder

Akkorder kan være samklingende eller brudte. I en samklingende akkord spilles tonerne samtidigt, og i en brudt akkord spilles tonerne efter hinanden:

eksempel

En brudt akkord kaldes også et arpeggio. Som regel spilles tonerne nedefra og op, men tonerne kan spilles i en hvilken som helst rækkefølge. Selvom tonerne spilles enkeltvis, opleves de som en sammenhængende akkord.

Akkorder i tæt og spredt beliggenhed

Akkorder kan være i tæt beliggenhed eller spredt beliggenhed. I tæt beliggenhed er tonerne placeret tættest muligt på hinanden. I spredt beliggenhed er tonerne placeret adskilt fra hinanden med plads til en eller flere akkordtoner mellem tonerne:

Akkordbeliggenhed

udelad f-nøgle-systemet og lav akkorderne c/e/g, /e/g/c, c/g/e, e/c/g

Alle akkorderne ovenfor er den samme akkord bestående af tonerne c, e og g. De to sidste akkorder er i spredt beliggenhed, fordi der er plads til tonerne g og e mellem tonerne i sidste akkord og e og c mellem tonerne i næstsidste akkord.

Akkorder i grundstilling og omvending

Akkorder kan være i grundstilling eller omvending. Hvis grundtonen er den dybeste tone, er akkorden i grundstilling. Hvis en anden akkordtone end grundtonen er den dybeste tone, er akkorden i omvending:

eksempel, evt. med grundtone markeret grøn

Alle akkorderne ovenfor er den samme akkord bestående af tonerne c, e og g. Første akkord er i grundstilling, fordi grundtonen c er den dybeste tone. De to andre akkorder er i omvending. Den dybeste tone i en akkord kaldes også bastonen.

2. Triads

En treklang er en akkord bestående af tre forskellige toner. Det er den mest almindelige form for akkorder, og meget musik gør udelukkende brug af treklange. Der findes fire typer treklange: dur, mol, dim og aug.

Dur-akkord

En dur-akkord består af en grundtone, en stor terts og en ren kvint. Afstanden mellem tonerne er en stor terts og en lille terts. Her er en c-dur-akkord:

Dur-akkord

En dur-akkord har som regel en glad og konsonant klang. Den er almindelig i klassisk musik og populærmusik over stort set hele verden.

Becifringen for en dur-akkord er grundtonen (skrevet med stort bogstav efterfulgt af et eventuelt fortegn). Eksempler på dur-akkorder er D, B og F.

Mol-akkord

En mol-akkord består af en grundtone, en lille terts og en ren kvint. Afstanden mellem tonerne er en lille terts og en stor terts. Her er en c-mol-akkord:

Mol-akkord

En mol-akkord har som regel en trist og konsonant klang. Den er almindelig i klassisk musik og populærmusik over stort set hele verden.

Becifringen for en mol-akkord er grundtonen efterfulgt af bogstavet "m". Eksempler på mol-akkorder er Cm, Am og Fm.

Dim-akkord

En dim-akkord består af en grundtone, en lille terts og en formindsket kvint. Afstanden mellem tonerne er to små tertser. Akkorden tilsvarer en mol-akkord med en sænket kvint. Her er en c-dim-akkord:

Dim-akkord

En dim-akkord har som regel en uklar, anspændt og dissonant klang. Den er forholdsvis almindelig i klassisk musik og populærmusik over det meste af verden.

Becifringen for en dim-akkord er grundtonen efterfulgt af en lille cirkel eller teksten "dim". Eksempler på dim-akkorder er Bo, Eo og Co.

Aug-akkord

En aug-akkord består af en grundtone, en stor terts og en forstørret kvint. Afstanden mellem tonerne er to store tertser. Akkorden tilsvarer en dur-akkord med en hævet kvint. Her er en c-aug-akkord:

Aug-akkord

En aug-akkord har som regel en åben, retningsløs og dissonant klang. Den bruges primært i jazz og kun sjældent i klassisk musik og andet populærmusik.

Becifringen for en aug-akkord er grundtonen efterfulgt af et plustegn eller teksten "aug". Eksempler på aug-akkorder er C+, D+ og C+.

Afsluttende bemærkninger

Alle fire treklange er sammensat af to tertser. En mol-akkord er eksempelvis sammensat af en lille terts og en stor terts. En lille terts er en afstand på tre halvtoner, og en stor terts er en afstand på fire halvtoner, første tone ikke talt med.

For at finde tonerne i en mol-akkord skal man tælle tre halvtoner op fra grundtonen og fire halvtoner op fra næste tone. Antallet af halvtoner er det samme uanset grundtonen. Her er eksempelvis en mol-akkord med f som grundtone:

eksempel med optælling af halvtoner

Hvis en akkord er i omvending eller spredt beliggenhed, skal man flytte tonerne, så de er i tertsafstand, før man kan identificere akkorden. Her er eksempelvis en c-dur-akkord i omvending og spredt beliggenhed, der flyttes til tertsafstand:

eksempel med pile til tertsafstand akkorden

Brug oversigten nedenfor til at huske de fire typer treklange.

Akkord Sammensætning Becifring Eksempel
dur stor terts + lille terts C
mol lille terts + stor terts Cm
dim lille terts + lille terts Co
aug stor terts + stor terts C+

3. Seventh chords

En septimakkord er en treklang med en tilføjet septim. Septimakkorder bruges i de fleste musikgenrer for at variere og nuancere akkorderne. Der findes fem almindelige typer septimakkorder: dur7, maj7, mol7, mol7(5) og dim7.

Dur7-akkord

En dur7-akkord består af en grundtone, en stor terts, en ren kvint og en lille septim. Akkorden tilsvarer en dur-akkord med en lille septim. Her er en c-dur7-akkord (udtalt "c7"):

Dur7-akkord

En dur7-akkord har som regel en spændingsfyldt og fremadstræbende klang. Den er almindelig i klassisk musik og populærmusik over det meste af verden.

Becifringen for en dur7-akkord er grundtonen efterfulgt af et syvtal. Eksempler på dur7-akkorder er E7, A7 og F7.

Maj7-akkord

En maj7-akkord består af en grundtone, en stor terts, en ren kvint og en stor septim. Akkorden tilsvarer en dur-akkord med en stor septim. Her er en c-maj7-akkord:

Maj-akkord

En maj7-akkord har som regel en blød, flydende og retningsløs klang. Den er almindelig i klassisk musik og populærmusik over det meste af verden.

Becifringen for en maj7-akkord er grundtonen efterfulgt af symbolet "Δ", "Δ7" eller teksten "maj7". Eksempler på maj7-akkorder er CΔ, BΔ og CΔ.

Mol7

En mol7-akkord består af en grundtone, en lille terts, en ren kvint og en lille septim. Akkorden tilsvarer en mol-akkord med en lille septim. Her er en c-mol7-akkord:

Mol7-akkord

En mol7-akkord har som regel en blød og trist klang. Den er almindelig i klassisk musik og populærmusik over det meste af verden.

Becifringen for en mol7-akkord er grundtonen efterfulgt af teksten "m7". Eksempler på mol7-akkorder er Dm7, Am7 og Fm7.

mol7(5)-akkord

En mol7(5)-akkord består af en grundtone, en lille terts, en formindsket kvint og en lille septim. Akkorden tilsvarer en dim-akkord med en lille septim. Her er en c-mol7(5)-akkord:

Ø-akkord

En mol7(5)-akkord har som regel en spændingsfyldt og dissonant klang. Den bruges primært i jazz og sjældnere i klassisk musik og andet populærmusik.

Becifringen for en mol7(5)-akkord er grundtonen efterfulgt af "ø" (en gennemstreget cirkel), "ø7" eller "m7(5). Eksempler på mol7(5)-akkorder er Cø, Ebø og Cø.

Dim7 (formindsket septimakkord)

En dim-akkord består af en grundtone, en lille terts, en formindsket kvint og en formindsket septim. Akkorden tilsvarer en dim-akkord med en formindsket septim. Her er en c-dim7-akkord:

Dim7-akkord

En dim7-akkord har som regel en spændingsfyldt, dissonant og tæt klang. Den er almindelig i jazz og forholdsvis almindelig i klassisk musik og andet populærmusik.

Becifringen for en dim7-akkord er grundtonen efterfulgt af "o7" eller teksten "dim7". Eksempler på dim7-akkorder er Co7, Do7 og Co7. Vær opmærksom på at nogle becifrer dim7-akkorden uden et 7-tal, altså på samme måde som dim-treklangen.

Dim7-akkordens formindskede septim er enharmonisk med en stor sekst. Men tonen bør noteres som en formindsket septim, så tonerne ligger i tertsafstand.

Tonerne i en dim7-akkord er enharmoniske med flere andre dim7-akkorder, idet hver tone kan udgøre grundtonen i en ny akkord. Eksempelvis er tonerne i Co7 enharmonisk identiske med tonerne i Eo7, Go7 og Ao7. Det er bastonen og den harmoniske sammenhæng, der afgør, hvordan akkorden tolkes.

Afsluttende bemærkninger

Alle fem septimakkorder er sammensat af en treklang og en septim. Septimakkorderne er tertsopbyggede ligesom de fire treklange, og derfor skal tonerne noteres i tertsafstand (dvs. på tilstødende linjer eller mellemrum i nodesystemet).

For at finde en septimakkord skal man først finde treklangen og derefter tilføje en stor, lille eller formindsket septim til denne. En stor, lille og formindsket septim ligger henholdsvis 1, 2 og 3 halvtoner under oktaven.

Foruden de fem almindelige septimakkorder findes der fire andre septimakkorder, som alle er sammensat af en treklang og en lille eller stor septim. De bruges sjældent og primært i jazz:

  • mol-maj7 (mol-akkord med stor septim)
  • aug7 (aug-akkord med lille septim)
  • aug-maj7 (aug-akkord med stor septim)
  • dim-maj7 (dim-akkord med stor septim).

Brug oversigten nedenfor til at huske de fem almindelige typer septimakkorder.

Akkord Sammensætning Becifring Eksempel
dur7 dur-treklang med lille septim C7
maj7 dur-treklang med stor septim CΔ
mol7 mol-treklang med lille septim Cm7
mol7(5) dim-treklang med lille septim Cø
dim7 dim-treklang med formindsket septim Co7

4. Sixth chords

En sekstakkord er en treklang med en tilføjet sekst. Sekstakkorder bruges især i jazz fra første halvdel af 1900-tallet og lidt sjældnere i klassisk musik og andet populærmusik. Der findes to almindelige sekstakkorder: dur6 og mol6.

Dur6

En dur6-akkord består af en grundtone, en stor terts, en ren kvint og en stor sekst. Akkorden tilsvarer en dur-akkord med en stor sekst. Her er en c-dur6-akkord (udtalt "c6"):

Dur6-akkord

En dur6-akkord har som regel en durpræget, retningsløs og lidt gammeldags klang. Den er især almindelig i jazz fra første halvdel af 1900-tallet.

Becifringen for en dur6-akkord er grundtonen efterfulgt af et sekstal. Eksempler på dur6-akkorder er A6, G6 og G6.

Mol6

En mol6-akkord består af en grundtone, en lille terts, en ren kvint og en stor sekst. Akkorden tilsvarer en mol-akkord med en stor sekst. Her er en c-mol6-akkord:

En mol6-akkord har som regel en molpræget, retningsløs og dissonant klang. Den er især almindelig i jazz fra første halvdel af 1900-tallet.

Becifringen for en mol6-akkord er grundtonen efterfulgt af et sekstal. Eksempler på mol6-akkorder er Gm6, Em6 og Fm6.

Afsluttende bemærkninger

Sekstakkorder er sammensat af en treklang og en sekst. Modsat andre akkorder er de ikke tertsopbyggede, idet seksten ligger en sekund over kvinten.

For at finde en sekstakkord skal man først finde treklangen og derefter tilføje en lille eller stor sekst til denne. En lille og stor sekst ligger henholdsvis 1 og 2 halvtoner over kvinten.

En dur6-akkord består af de samme toner som en mol7-akkord. Eksempelvis består akkorden C6 (c, e, g og a) af de samme toner som Am7 (a, c, e og g). En mol6-akkord består tilsvarende af de samme toner som en mol7(b5)-akkord.

Det er bastonen og den harmoniske sammenhæng, der afgør, hvordan akkorden tolkes. Hvis bastonen er et c, vil man normalt tolke akkorden som en c-akkord.

Brug oversigten nedenfor til at huske de to almindelige typer sekstakkorder.

Akkord Sammensætning Becifring Eksempel
dur6 dur-treklang med stor sekst C6
mol6 mol-treklang med stor sekst Cm6

5. Suspended chords

En sus-akkord er en akkord, hvor tertsen er erstattet af en ren kvart (en halvtone over tertsen) eller en stor sekund (to halvtoner under tertsen). Den manglende terts giver akkorderne en åben og uforløst klang. Der findes to sus-akkorder: sus4 og sus2.

Sus4-akkord

En sus4-akkord består af en grundtone, en ren kvart og en ren kvint. Akkorden tilsvarer en dur-akkord, hvor tertsen er hævet en halvtone. Her er en c-sus4-akkord:

Sus4-akkord

En sus4-akkord har en åben og uforløst klang. Den er forholdsvis almindelig i klassisk musik og populærmusik over stort set hele verden.

Becifringen for en sus4-akkord er grundtonen efterfulgt af "sus4" eller sommetider blot "sus". Eksempler på sus4-akkorder er Csus4, Dsus4 og Csus4.

Sus2-akkord

En sus2-akkord består af en grundtone, en stor sekund og en ren kvint. Akkorden tilsvarer en dur-akkord, hvor tertsen er sænket to halvtoner. Her er en c-sus2-akkord:

Sus2-akkord

En sus2-akkord har en åben og uforløst klang. Den er bruges kun sjældent sjældent i klassisk musik og populærmusik.

Becifringen for en sus2-akkord er grundtonen efterfulgt af "sus2". Eksempler på sus2-akkorder er Dsus2, Bsus2 og Gsus2.

En sus2-akkord består af de samme toner som en sus4-akkord. Eksempelvis består akkorden Csus2 (c, d og g) af de samme toner som Gsus4 (g, c og d). Det er bastonen og den harmoniske sammenhæng, der afgør, hvordan akkorden tolkes.

7sus4-akkord

Man kan tilføje en septim til en sus-akkord. Mest almindeligt er en 7sus4-akkord, der er en sus4-akkord med en lille septim. Her er en c-7sus4-akkord:

7sus4-akkord

En 7sus4-akkord har en åben, uforløst og spændingsfyldt klang. Den er forholdsvis almindelig i klassisk musik og populærmusik over stort set hele verden.

Becifringen for en 7sus4-akkord er grundtonen efterfulgt af "7sus4". Eksempler på 7sus4-akkorder er F7sus4, A7sus4 og C7sus4.

Afsluttende bemærkninger

Sus-akkorder adskiller sig fra andre akkorder ved ikke at have en terts. Det er tertsen i en akkord, der afgør, om akkorden er en dur- eller mol-akkord. Sus-akkorder kan derfor hverken beskrives som dur- eller mol-akkorder.

Sus-akkorder har en uforløst klang, fordi tertsen er erstattet af en anden tone. Som regel videreføres sus-akkorder til enten en dur- eller mol-akkord med samme grundtone som sus-akkorden. På den måde forløses klangen ved, at tertsen kommer tilbage i akkorden:

eksempel

En sus4- og en sus2-akkord består af de samme toner. Eksempelvis består en Csus4 (c, f og g) af de samme toner som Fsus2 (f, g og c). Det er bastonen og den harmoniske sammenhæng, der afgør, hvordan akkorden tolkes.

Brug oversigten nedenfor til at huske de to almindelige sus-akkorder.

Akkord Sammensætning Becifring Eksempel
sus4 dur-treklang hvor tertsen er hævet en halvtone Csus4
sus2 dur-treklang hvor tertsen er sænket to halvtoner Csus2

6. Extented chords

En udvidet akkord er en septimakkord, der er udvidet med en eller flere toner over septimen. Der findes tre forskellige udvidelser:

Udvidelse Interval Navn
9 stor none noneakkord
11 ren undecim (stor none er inkluderet) 11'er-akkord
13 stor tredecim (ren undecim og stor none er inkluderet) 13'er-akkord

Alle septimakkorder kan udvides, men de mest almindelige udvidede akkorder er dur7-, maj7- og mol7-akkorder. Her er et eksempel på de tre forskellige udvidelser (markeret med grønne noder) for hver af disse akkorder:

Eksempel på udvidelser.

eksempel med hhv. dur, mol og maj

Udvidelserne er de samme, uanset hvilken septimakkord der er udvidet. Bemærk at der er en terts mellem alle tonerne, og at septimen og eventuelle underliggende udvidelser indgår i akkorderne, selvom det ikke fremgår af becifringerne.

Udvidede akkorder består af mange forskellige toner og har derfor som regel en tæt og dissonant klang. Udvidede akkorder bruges primært i jazz, men de findes også i noget populærmusik og klassisk musik fra 1700-tallet og frem.

I praksis udelader man ofte en eller flere toner fra udvidede akkorder, blandt andet for at undgå en meget dissonant klang og fordi det ikke altid er muligt at spille alle toner på samme tid. Følgende toner udelades:

  • Akkorder med none (9) spilles nogle gange uden kvint.
  • Akkorder med undecim (11) spilles som regel uden kvint. Dur11-akkorder spilles desuden som regel uden terts. En dur11-akkord uden terts og kvint tilsvarer en dur-treklang med bastone en heltone over dur-treklangens grundtone. Eksempelvis tilsvarer C11 akkorden B/C, og den noteres ofte som sådan.
  • Akkorder med tredecim (13) spilles som regel uden terts og undecim.

Nedenfor er et eksempel på udvidede akkorder spillet på et klaver, hvor nogle toner er udeladt, og hvor tonerne er spredt ud i både venstre og højre hånd. Akkorderne er de samme som i forrige nodeeksempel, men de lyder meget anderledes:

eksempel

Når man spiller akkorder på klaver, spiller man ofte en dyb bastone med venstre hånd og de resterende toner omkring midter-c med højre hånd. Det er også tilfældet i eksemplet ovenfor. Tonernes rækkefølge og placering kan varieres efter behov.

7. Altered chords

En altereret akkord er en akkord, hvor kvinten (5), nonen (9), undecimen (11) eller tertsdecimen (13) er hævet eller sænket en halvtone i forhold til akkordens normalopbygning. Der findes seks forskellige alterationer:

Alteration Interval
(5) sænket kvint = formindsket kvint.
(5) hævet kvint = forstørret kvint.
(9) sænket stor none = lille none.
(9) hævet stor none = forstørret none.
(11) hævet ren undecim = forstørret undecim.
(13) sænket stor tertsdecim = lille tredecim.

Dim- og aug-akkorder er eksempler på altererede akkorder, fordi de er dannet af henholdsvis en mol-akkord med sænket kvint og en dur-akkord med hævet kvint. Her er nogle få eksempler på de mest almindelige altererede akkorder:

Eksempel på alterationer.

lav eksempel om og vis almindelige alterationer i rækkefølge efter almindelighed

Altererede akkorder har som regel en meget dissonant klang på grund af alterationerne. Altererede akkorder med flere end fire toner bruges primært i jazz, men de findes også i noget populærmusik og klassisk musik fra 1700-tallet og frem.

I becifringer skrives alterationer med et fortegn og et tal i parentes som vist i tabellen ovenfor. Flere alterationer i samme akkord adskilles af komma eller skrives over hinanden. Eksempler på altererede akkorder er D7(9), B9(5) og G7(9,13).

Alterationer adskiller sig fra udvidelser ved, at der ikke er nogle underforståede toner. Eventuelle septimer og udvidelser skal derfor altid angives i becifringen umiddelbart før parentesen med den eller de altererede toner.

Vær opmærksom på at altererede akkorder ikke nødvendigvis skal noteres med fortegn, selvom der altid indgår et fortegn i becifringen. Eksempelvis består den altererede akkord H7(5) af tonerne h, d, f og a, der alle noteres uden fortegn.

Der findes en særlig altereret akkord kaldet en alt-akkord, som er forholdsvis almindelig i jazz. Akkorden er en dur7-akkord med alteret kvint og none, og den becifres med grundtonen efterfulgt af "7alt" (eksempelvis G7alt). Det er op til musikudøveren at bestemme, om kvinten og nonen skal hæves eller sænkes. Akkorden kan dermed spilles på fire måder: G7(5,9), G7(5,9), G7(5,9) og G7(5,9).

Exercise

Øvelser

Akkorder » Femklange

8. Other chords

Der findes en række andre akkorder, som bruges med jævne mellemrum. De er:

Add-akkorder

En add-akkord er en akkord med en tilføjet tone. Der findes tre typer add-akkorder: add9, add4 og add6, som angiver, at henholdsvis en stor sekund, en kvart og en stor sekst skal tilføjes akkorden:

Add-akkorder

Add-akkorder er som udgangspunkt treklange med en tilføjet tone, men alle akkordtyper kan tilføjes en af de nævnte toner og dermed blive til en add-akkord.

Becifringen for en add-akkord har teksten "add9" stående til sidst. Eksempler på add-akkorder er Fadd9, G7add9 og G9add6. De tre tilføjede toner kan eventuelt angives henholdsvis add2, add11 og add13 i stedet.

Power-akkorder

En power-akkord består af kun to toner: en grundtone og en ren kvint. Akkorden har ingen terts og er dermed hverken en dur-akkord eller mol-akkord:

Power-akkorder

Power-akkorder er almindelige i rockmusik, hvor de almindeligvis spilles på de dybeste strenge på en forvrænget guitar. Grundtonen fordobles som regel ved, at man spiller både grundtone, kvint og oktav med i akkorden.

Becifringen for en power-akkord er grundtonen efterfulgt af et femtal eller sommetider teksten "omit3". Eksempler på power-akkorder er A5, G5 og G5.

Cluster-akkorder

En cluster-akkord er en akkord bestående af mindst tre toner i sekundafstand. Cluster-akkorder kan være skrevet fuldt ud på noder, eller de kan være noteret med top- og bundtone, hvor alle mellemliggende skalatoner (så vidt muligt) skal spilles:

Cluster-akkorder

En cluster-akkord har som regel en mudret og meget dissonant klang. Den bruges primært i jazz og klassisk musik fra 1900-tallet og opefter, men den er forholdsvis sjælden.

Hvis en cluster-akkord er skrevet ud på noder, kan man i nogle tilfælde angive en becifring. På klaver kan man spille nogle cluster-akkorder ved at trykke alle tonerne ned med håndfladen eller underarmen.

9. Chord inversions

Den dybeste tone i en akkord kaldes for bastonen. Hvis bastonen er den samme som grundtonen, er akkorden i grundstilling. Hvis bastonen er en anden akkordtone end grundtonen, er akkorden i omvending.

Treklange findes i to forskellige omvendinger. Hvis tertsen er bastone, er akkorden i 1. omvending, og hvis kvinten er bastone, er akkorden i 2. omvending:

Omvending af akkorder

Septimakkorder findes i tre forskellige omvendinger. Hvis tertsen er bastone, er akkorden i 1. omvending, hvis kvinten er bastone, er akkorden i 2. omvending, og hvis septimen er bastone, er akkorden i 3. omvending:

Omvending af akkorder

Alle akkorder kan omvendes. Antallet af mulige omvendinger tilsvarer antallet af akkordtoner udover grundtonen. Det er alene akkordens bastone, der bestemmer omvendingen. Placeringen af akkordens andre toner har ingen betydning.

Hvis grundtonen ikke er bastone, angives akkordens bastone sidst i becifringen med skråstreg og stort bogstav. Det gælder både ved omvendinger og i tilfælde, hvor bastonen er en akkordfremmed tone:

Omvending af akkorder