En akkord er en samklang af tre eller flere forskellige toner. Det meste musik består af akkorder, ofte med en tilhørende melodi. Akkorder kan spilles på instrumenter, der kan frembringe flere toner samtidig, som eksempelvis klaver, guitar og ukulele. Mange andre instrumenter kan kun frembringe én tone ad gangen.

1. Karakteristika

Akkorder kan kategoriseres efter forskellige kriterier:

Antal akkordtoner

Akkorder kan bestå af tre eller flere forskellige toner. Man kan navngive en akkord efter antallet af forskellige toner i akkorden ved brug af betegnelserne treklang (3), firklang (4), femklang (5), seksklang (6) og syvklang (7):

Billedtekst

Det er kun betegnelsen treklang, der bruges regelmæssigt. Akkorder med flere end tre toner betegnes som regel four-note chord, five-note chord, six-note chord og seven-note chord i stedet.

Det er almindeligt at fordoble nogle akkordtoner. På guitar spiller man eksempelvis ofte på alle seks strenge, selvom en akkord består af tre toner. Det ændrer ikke på antallet af forskellige akkordtoner, at nogle toner fordobles.

Samklingende og brudte akkorder

Akkorder kan være samklingende eller brudte. I en samklingende akkord spilles tonerne samtidigt, og i en brudt akkord spilles tonerne efter hinanden:

Billedtekst

En brudt akkord kaldes også et arpeggio. Som regel spilles tonerne nedefra og op, men tonerne kan spilles i en hvilken som helst rækkefølge. Selvom tonerne spilles enkeltvis, opleves de som en sammenhængende akkord.

Akkorder i tæt og spredt beliggenhed

Akkorder kan være i tæt beliggenhed eller spredt beliggenhed. I tæt beliggenhed er tonerne placeret tættest muligt på hinanden. I spredt beliggenhed er tonerne adskilt fra hinanden, så de har plads til en eller flere akkordtoner imellem sig:

Billedtekst

Alle akkorderne ovenfor er den samme akkord bestående af tonerne c, e og g. De to sidste akkorder er i spredt beliggenhed, fordi der er plads til tonerne e og c mellem tonerne i næstsidste akkord og g og e mellem tonerne i sidste akkord.

Den tone, en akkord opbygges fra og navngives efter, kaldes grundtonen. Hvis grundtonen er den dybeste tone, er akkorden i grundstilling. Hvis en anden akkordtone end grundtonen er den dybeste tone, er akkorden i omvending. Akkord nr. 2 og 4 i eksemplet ovenfor er i omvending.

2. Triads

En treklang er en akkord bestående af tre forskellige toner. Treklange er den mest almindelige form for akkorder, og meget musik gør udelukkende brug af treklange. Der findes fire grundlæggende typer treklange: dur, mol, dim og aug.

Dur-treklang

En dur-treklang (også kaldet en dur-akkord) består af en grundtone, en stor terts og en ren kvint. Afstanden mellem tonerne er en stor terts og en lille terts. Her er en c-dur-treklang:

Billedtekst

En dur-treklang har som regel en glad og konsonant klang. Den er almindelig i klassisk musik og populærmusik over det meste af verden.

Becifringen for en dur-treklang er grundtonen skrevet med stort bogstav efterfulgt af et eventuelt fortegn. Eksempler på dur-treklange er D, B og F.

Mol-treklang

En mol-treklang (også kaldet en mol-akkord) består af en grundtone, en lille terts og en ren kvint. Afstanden mellem tonerne er en lille terts og en stor terts. Her er en c-mol-treklang:

Billedtekst

En mol-treklang har som regel en trist og konsonant klang. Den er almindelig i klassisk musik og populærmusik over det meste af verden.

Becifringen for en mol-treklang er grundtonen efterfulgt af bogstavet "m" eller i jazz sommetider en bindestreg. Eksempler på mol-treklange er Cm, A og Fm.

Dim-treklang

En dim-treklang (også kaldet en dim-akkord og formindsket akkord) består af en grundtone, en lille terts og en formindsket kvint. Afstanden mellem tonerne er to små tertser. Akkorden tilsvarer en mol-treklang med en sænket kvint. Her er en c-dim-treklang:

Billedtekst

En dim-treklang har som regel en anspændt og dissonant klang. Den er forholdsvis almindelig i klassisk musik og populærmusik over det meste af verden.

Becifringen for en dim-treklang er grundtonen efterfulgt af en lille cirkel eller teksten "dim". Eksempler på dim-treklange er Bo, Edim og Co.

Aug-treklang

En aug-treklang (også kaldet en aug-akkord og en forstørret akkord) består af en grundtone, en stor terts og en forstørret kvint. Afstanden mellem tonerne er to store tertser. Akkorden tilsvarer en dur-treklang med en hævet kvint. Her er en c-aug-treklang:

Billedtekst

En aug-treklang har som regel en åben og dissonant klang. Den bruges primært i jazz og kun sjældent i klassisk musik og andet populærmusik.

Becifringen for en aug-treklang er grundtonen efterfulgt af et plustegn eller teksten "aug". Eksempler på aug-treklange er C+, Daug og C+.

Afsluttende bemærkninger

Alle fire typer treklange er sammensat af to tertser. En mol-treklang er eksempelvis sammensat af en lille terts og en stor terts. En lille terts er en afstand på tre halvtoner, og en stor terts er en afstand på fire halvtoner, første tone ikke talt med.

For at finde tonerne i en mol-treklang skal man tælle tre halvtoner op fra grundtonen og fire halvtoner op fra næste tone. Antallet af halvtoner er det samme uanset grundtonen. Her er eksempelvis en mol-treklang med f som grundtone:

Billedtekst

Hvis en akkord er i omvending eller spredt beliggenhed, skal tonerne flyttes, så de er i tertsafstand, før man kan identificere akkorden. Her er eksempelvis en c-dur-treklang i omvending og spredt beliggenhed, der flyttes til tertsafstand:

Billedtekst

Brug oversigten nedenfor til at huske de fire typer treklange. Kolonnen "Halvtoner" angiver afstanden målt i halvtoner mellem tonerne i akkorden.

Navn Becifring Opbygning Halvtoner Eksempel
Dur C Grundtone, stor terts og ren kvint 4 + 3 Billedtekst
Mol Cm Grundtone, lille terts og ren kvint 3 + 4 Billedtekst
Dim Co Grundtone, lille terts og formindsket kvint 3 + 3 Billedtekst
Aug C+ Grundtone, stor terts og forstørret kvint 4 + 4 Billedtekst

3. Seventh chords

En septimakkord er en treklang med en tilføjet septim. Septimakkorder er almindelige i både klassisk musik og populærmusik. Der findes fem almindelige typer septimakkorder: dur7, maj7, mol7, mol7(5) og dim7.

Dur7-akkord

En dur7-akkord er en dur-treklang med en lille septim. Akkorden består af en grundtone, en stor terts, en ren kvint og en lille septim. Her er en c-dur7-akkord (udtalt "c7"):

Billedtekst

En dur7-akkord har som regel en spændingsfyldt og fremadstræbende klang. Den er almindelig i klassisk musik og populærmusik over det meste af verden.

Becifringen for en dur7-akkord er grundtonen efterfulgt af et syvtal. Eksempler på dur7-akkorder er E7, A7 og F7.

Maj7-akkord

En maj7-akkord er en dur-treklang med en stor septim. Akkorden består af en grundtone, en stor terts, en ren kvint og en stor septim. Her er en c-maj7-akkord:

Billedtekst

En maj7-akkord har som regel en blød, flydende og retningsløs klang. Den er almindelig i klassisk musik og populærmusik over det meste af verden.

Becifringen for en maj7-akkord er grundtonen efterfulgt af symbolet "Δ", "Δ7" eller teksten "maj7". Eksempler på maj7-akkorder er CΔ, BΔ7 og Cmaj7.

Mol7-akkord

En mol7-akkord er en mol-treklang med en lille septim. Akkorden består af en grundtone, en lille terts, en ren kvint og en lille septim. Her er en c-mol7-akkord:

Billedtekst

En mol7-akkord har som regel en blød og trist klang. Den er almindelig i klassisk musik og populærmusik over det meste af verden.

Becifringen for en mol7-akkord er grundtonen efterfulgt af teksten "m7" eller i jazz sommetider "–7". Eksempler på mol7-akkorder er Dm7, A7 og Fm7.

Mol7(5)-akkord

En mol7(5)-akkord (også kaldet en halvformindsket akkord) er en dim-treklang med en lille septim. Akkorden består af en grundtone, en lille terts, en formindsket kvint og en lille septim. Her er en c-mol7(5)-akkord:

Billedtekst

En mol7(5)-akkord har som regel en spændingsfyldt og dissonant klang. Den bruges primært i jazz og sjældnere i klassisk musik og andet populærmusik.

Becifringen for en mol7(5)-akkord er grundtonen efterfulgt af "ø" (en gennemstreget cirkel), "ø7" eller "m7(5). Eksempler på mol7(5)-akkorder er Cø, Eø7 og Cm7(5).

Dim7-akkord

En dim7-akkord (også kaldet en formindsket septimakkord) er en dim-treklang med en formindsket septim. Akkorden består af en grundtone, en lille terts, en formindsket kvint og en formindsket septim. Her er en c-dim7-akkord:

Billedtekst

En dim7-akkord har som regel en spændingsfyldt, dissonant og tæt klang. Den er almindelig i klassisk musik og populærmusik, især jazz, over det meste af verden.

Becifringen for en dim7-akkord er grundtonen efterfulgt af "o7" eller teksten "dim7". Eksempler på dim7-akkorder er Co7, Ddim7 og Co7. Vær opmærksom på at nogle becifrer dim7-akkorder uden et 7-tal, altså på samme måde som dim-treklange.

Dim7-akkordens formindskede septim er enharmonisk med en stor sekst. Eksempelvis er tonen bes i eksemplet ovenfor enharmonisk med tonen a. Tonen bør noteres som en formindsket septim, så tonerne ligger i tertsafstand som i eksemplet ovenfor.

En dim7-akkord er enharmonisk med flere andre dim7-akkorder, idet hver tone i akkorden kan udgøre grundtonen i en ny akkord. Eksempelvis er Co7 enharmonisk med Eo7, Go7 og Ao7. Det er som regel bastonen, der afgør, hvordan akkorden tolkes.

Afsluttende bemærkninger

Alle fem typer septimakkorder er sammensat af en treklang og en septim. En maj7-akkord er eksempelvis sammensat af en dur-treklang og en stor septim. En stor, lille og formindsket septim ligger henholdsvis 1, 2 og 3 halvtoner under oktaven.

Foruden de fem almindelige typer septimakkorder findes der fire septimakkorder, som bruges sommetider, især i jazz. De er:

  • Mol-maj7-akkord (mol-treklang med en stor septim)
  • Aug7-akkord (aug-treklang med en lille septim)
  • Aug-maj7-akkord (aug-treklang med en stor septim)
  • Dim-maj7-akkord (dim-treklang med en stor septim).

Brug oversigten nedenfor til at huske de fem almindelige typer septimakkorder.

Navn Becifring Opbygning Eksempel
Dur7 C7 Dur-treklang med en lille septim Billedtekst
Maj7 CΔ Dur-treklang med en stor septim Billedtekst
Mol7 Cm7 Mol-treklang med en lille septim Billedtekst
Mol7(5) Cø Dim-treklang med en lille septim Billedtekst
Dim7 Co7 Dim-treklang med en formindsket septim Billedtekst

4. Sixth chords

En sekstakkord er en treklang med en tilføjet sekst. Sekstakkorder er især almindelige i jazz fra første halvdel 1900-tallet og klassisk musik fra 1800-tallet. Der findes to almindelige typer sekstakkorder: dur6 og mol6.

Dur6-akkord

En dur6-akkord er en dur-treklang med en stor sekst. Akkorden består af en grundtone, en stor terts, en ren kvint og en stor sekst. Her er en c-dur6-akkord (udtalt "c6"):

Billedtekst

En dur6-akkord har som regel en blød og tvetydig klang, der minder om både dur og mol. Den er især almindelig i jazz fra første halvdel af 1900-tallet og klassisk musik fra 1800-tallet.

Becifringen for en dur6-akkord er grundtonen efterfulgt af et sekstal. Eksempler på dur6-akkorder er A6, G6 og G6.

Mol6-akkord

En mol6-akkord er en mol-treklang med en stor sekst. Akkorden består af en grundtone, en lille terts, en ren kvint og en stor sekst. Her er en c-mol6-akkord:

Billedtekst

En mol6-akkord har som regel en molpræget og dissonant klang. Den er især almindelig i jazz fra første halvdel af 1900-tallet og klassisk musik fra 1800-tallet.

Becifringen for en mol6-akkord er grundtonen efterfulgt af teksten "m6" eller i jazz sommetider "–6". Eksempler på mol6-akkorder er Gm6, E6 og Fm6.

Afsluttende bemærkninger

Begge typer sekstakkorder er sammensat af en treklang og en stor sekst. En dur6-akkord er eksempelvis sammensat af en dur-treklang og en stor sekst. En stor sekst ligger to halvtoner over den rene kvint.

En dur6-akkord består af de samme toner som en mol7-akkord. Eksempelvis består akkorden C6 (c, e, g og a) af de samme toner som Am7 (a, c, e og g). En mol6-akkord består tilsvarende af de samme toner som en mol7(b5)-akkord.

Det er som regel bastonen, der afgør, hvordan akkorden tolkes. Hvis bastonen er et c, vil man normalt tolke akkorden som en akkord med c som grundtone (dvs. som eksempelvis C6 og ikke Am7).

Brug oversigten nedenfor til at huske de to almindelige typer sekstakkorder.

Navn Becifring Opbygning Eksempel
Dur6 C6 Dur-treklang med en stor sekst Billedtekst
Mol6 Cm6 Mol-treklang med en stor sekst Billedtekst

5. Suspended chords

En sus-akkord er en akkord, hvor tertsen er erstattet af en ren kvart eller en stor sekund. Sus-akkorder er forholdsvis almindelige i både klassisk musik og populærmusik. Der findes to typer sus-treklange: sus4 og sus2.

Sus4-akkord

En sus4-akkord består af en grundtone, en ren kvart og en ren kvint. Akkorden tilsvarer en dur-treklang, hvor tertsen er hævet en halvtone. Her er en c-sus4-akkord:

Billedtekst

En sus4-akkord har en åben og uforløst klang. Den er forholdsvis almindelig i klassisk musik og populærmusik over det meste af verden.

Becifringen for en sus4-akkord er grundtonen efterfulgt af "sus4" eller sommetider blot "sus". Eksempler på sus4-akkorder er Csus4, Dsus og Csus4.

Sus2-akkord

En sus2-akkord består af en grundtone, en stor sekund og en ren kvint. Akkorden tilsvarer en dur-treklang, hvor tertsen er sænket to halvtoner. Her er en c-sus2-akkord:

Billedtekst

En sus2-akkord har en åben og uforløst klang. Den bruges kun sjældent i klassisk musik og populærmusik over det meste af verden.

Becifringen for en sus2-akkord er grundtonen efterfulgt af "sus2". Eksempler på sus2-akkorder er Dsus2, Bsus2 og Gsus2.

7sus4-akkord

En 7sus4-akkord er en sus4-akkord med en lille septim. Her er en c-7sus4-akkord:

Billedtekst

En 7sus4-akkord har en åben, uforløst og spændingsfyldt klang. Den er forholdsvis almindelig i klassisk musik og populærmusik over det meste af verden.

Becifringen for en 7sus4-akkord er grundtonen efterfulgt af "7sus4" eller sommetider blot "7sus". Eksempler på 7sus4-akkorder er F7sus4, A7sus og C7sus4.

Afsluttende bemærkninger

Sus-akkorder adskiller sig fra andre akkorder ved ikke at have en terts. Det er tertsen i en akkord, der afgør, om akkorden er en dur- eller mol-akkord. Sus-akkorder kan derfor hverken beskrives som dur- eller mol-akkorder.

Sus-akkorder har en spændingsfyldt klang, fordi tertsen er erstattet af en anden tone. Som regel videreføres sus-akkorder til en dur- eller mol-akkord med samme grundtone som sus-akkorden. På den måde opløses den spændingsfyldte klang i akkorden:

Billedtekst

En sus4-akkord består af de samme toner som en sus2-akkord med grundtone en ren kvint under. Eksempelvis består Csus4 (c, f og g) af de samme toner som Fsus2 (f, g og c). Det er som regel bastonen, der afgør, hvordan akkorden tolkes.

Brug oversigten nedenfor til at huske de to almindelige typer sus-akkorder.

Navn Becifring Opbygning Eksempel
Sus4 Csus4 Treklang med en ren kvart i stedet for en terts Billedtekst
Sus2 Csus2 Treklang med en stor sekund i stedet for en terts Billedtekst

6. Extended chords

En udvidet akkord er en septimakkord, der er udvidet med en eller flere toner over septimen. Der findes tre forskellige udvidelser:

Udvidelse Interval Navn
9 Stor none Noneakkord
11 Ren undecim (stor none er inkluderet) 11'er-akkord
13 Stor tredecim (ren undecim og stor none er inkluderet) 13'er-akkord

Alle septimakkorder kan udvides, men de mest almindelige udvidede akkorder er maj7-, dur7- og mol7-akkorder. Her er et eksempel på de tre forskellige udvidelser (markeret med grønne noder) for hver af disse akkorder:

Billedtekst

Udvidelserne er de samme, uanset hvilken septimakkord der er udvidet. Bemærk at der er en terts mellem alle tonerne, og at septimen og eventuelle underliggende udvidelser indgår i akkorderne, selvom det ikke fremgår af becifringerne.

Udvidede akkorder består af mange forskellige toner og har derfor som regel en tæt og dissonant klang. Udvidede akkorder bruges primært i jazz, men de findes også i noget populærmusik og klassisk musik fra 1700-tallet og frem.

I praksis udelader man ofte en eller flere toner fra udvidede akkorder, blandt andet for at undgå en meget dissonant klang og fordi det ikke altid er muligt at spille alle toner på samme tid. Følgende toner udelades:

  • Akkorder med none (9) spilles nogle gange uden kvint.
  • Akkorder med undecim (11) spilles ofte uden kvint. Dur11-akkorder spilles desuden ofte uden terts. En dur11-akkord uden terts og kvint tilsvarer en dur-treklang med bastone en heltone over dur-treklangens grundtone. Eksempelvis tilsvarer C11 akkorden B/C, og den noteres ofte som sådan.
  • Akkorder med tredecim (13) spilles ofte uden kvint og undecim.

Nedenfor er et eksempel på udvidede akkorder spillet på klaver, hvor nogle toner er udeladt, og hvor tonerne er spredt ud i både venstre og højre hånd. Akkorderne er de samme som i forrige nodeeksempel, men de lyder meget anderledes:

Billedtekst

Når man spiller akkorder på klaver, spiller man ofte en eller to toner med venstre hånd og de resterende toner omkring midter-c med højre hånd. Det er også tilfældet i eksemplet ovenfor. Tonernes rækkefølge og placering kan varieres efter behov.

7. Altered chords

En altereret akkord er en akkord, hvor kvinten (5), nonen (9), undecimen (11) eller tertsdecimen (13) er hævet eller sænket en halvtone i forhold til akkordens normalopbygning. Der findes seks forskellige alterationer:

Alteration Interval
(5) Sænket kvint = formindsket kvint
(5) Hævet kvint = forstørret kvint
(9) Sænket stor none = lille none
(9) Hævet stor none = forstørret none
(11) Hævet ren undecim = forstørret undecim
(13) Sænket stor tertsdecim = lille tredecim

Dim- og aug-treklange er eksempler på altererede akkorder, fordi de tilsvarer henholdsvis en mol-treklang med sænket kvint og en dur-treklang med hævet kvint. Her er nogle få eksempler på de mest almindelige altererede akkorder:

Billedtekst

Altererede akkorder har som regel en meget dissonant klang på grund af alterationerne. Altererede akkorder med flere end fire toner bruges primært i jazz, men de findes også i noget populærmusik og klassisk musik fra 1700-tallet og frem.

I becifringer skrives alterationer med et fortegn og et tal i parentes som vist i tabellen ovenfor. Flere alterationer i samme akkord skrives efter hinanden. Eksempler på altererede akkorder er D7(9), B9(5) og G7(913).

Alterationer adskiller sig fra udvidelser ved, at der ikke er nogle underforståede toner. Eventuelle septimer og udvidelser skal derfor altid angives i becifringen umiddelbart før parentesen med den eller de altererede toner.

Der findes en særlig altereret akkord kaldet en alt-akkord, som er forholdsvis almindelig i jazz. Akkorden er en dur7-akkord med alteret kvint og none, og den becifres med grundtonen efterfulgt af "7alt" (eksempelvis G7alt). Det er op til musikudøveren at bestemme, om kvinten og nonen skal hæves eller sænkes. Akkorden kan dermed spilles på fire måder: G7(59), G7(59), G7(59) og G7(59).

Exercise

Øvelser

Akkorder » Femklange

8. Other chords

Der findes en række andre akkorder, som bruges med jævne mellemrum. De er:

Add-akkorder

En add-akkord er en akkord med en tilføjet tone. Der findes tre typer add-akkorder: add9, add11 og add13, som angiver, at henholdsvis en stor sekund, en ren kvart og en stor sekst skal tilføjes akkorden:

Billedtekst

Add-akkorder er som udgangspunkt treklange med en tilføjet tone, men alle akkordtyper kan tilføjes en af de nævnte toner og dermed blive til en add-akkord.

Becifringen for en add-akkord indeholder "add9", "add11" eller "add13" til sidst. Eksempler på add-akkorder er Fadd9, G7add11 og G9add13. De tre tilføjede toner kan eventuelt angives henholdsvis add2, add4 og add6 i stedet.

Modsat udvidede akkorder indeholder add-akkorder ingen underforståede toner. Eksempelvis indeholder akkorden Cadd9 tonerne c, e, g og d, mens akkorden C9 også indeholder en lille septim (tonen b).

Power-akkorder

En power-akkord består af kun to toner: en grundtone og en ren kvint. Akkorden har ingen terts og er dermed hverken en dur-akkord eller mol-akkord:

Billedtekst

Power-akkorder er almindelige i rockmusik, hvor de almindeligvis spilles på de dybeste strenge på en forvrænget guitar. Grundtonen fordobles som regel ved, at man spiller både grundtone, kvint og oktav med i akkorden.

Becifringen for en power-akkord er grundtonen efterfulgt af et femtal eller sommetider teksten "omit3". Eksempler på power-akkorder er A5, Gomit3 og F5.

Cluster-akkorder

En cluster-akkord er en akkord bestående af mindst tre toner i sekundafstand. Cluster-akkorder noteres enten fuldt ud på noder eller med en top- og bundtone forbundet af en lodret streg, der indikerer, at alle mellemliggende toner skal spilles:

Billedtekst

En cluster-akkord har som regel en mudret og meget dissonant klang. Den bruges primært i jazz og klassisk musik fra 1900-tallet og opefter. På klaver kan man spille nogle cluster-akkorder ved at trykke alle tonerne ned med håndfladen eller underarmen.

9. Chord inversions

Den dybeste tone i en akkord kaldes bastonen. Hvis bastonen er den samme som grundtonen, er akkorden i grundstilling. Hvis bastonen er en anden akkordtone end grundtonen, er akkorden i omvending.

Treklange findes i to forskellige omvendinger. Hvis tertsen er bastone, er akkorden i 1. omvending, og hvis kvinten er bastone, er akkorden i 2. omvending:

Billedtekst

Septimakkorder findes i tre forskellige omvendinger. Hvis tertsen er bastone, er akkorden i 1. omvending, hvis kvinten er bastone, er akkorden i 2. omvending, og hvis septimen er bastone, er akkorden i 3. omvending:

Billedtekst

Alle akkorder kan omvendes. Antallet af mulige omvendinger tilsvarer antallet af akkordtoner udover grundtonen. Det er alene akkordens bastone, der bestemmer omvendingen. Placeringen af akkordens andre toner har ingen betydning.

Hvis grundtonen ikke er bastone, angives akkordens bastone sidst i becifringen med skråstreg og stort bogstav. Det gælder både ved omvendinger og i tilfælde, hvor bastonen er en akkordfremmed tone:

Billedtekst