Et musikstykke er som regel opbygget af flere rytmiske lag. Mest tydeligt er det, når flere udøver musik sammen, men lagene kan også udgøres af en enkelt musikudøvers rytmiske forskydninger i forhold til de underliggende taktslag. De rytmiske lag kan være selvstændige, eller de kan forholde sig til hinanden og supplere hinanden. Samspillet mellem disse lag kaldes for rytmisk kontrapunkt.
Indhold
1. Komplementærrytmik
Komplementærrytmik forekommer, når to eller flere stemmer supplerer hinanden, så de tilsammen etablerer en jævn strøm af taktslag eller underdelinger. Stemmerne er afhængige af hinanden, idet de udfylder hinandens huller.
I Drive By supplerer guitaren stortrommen og skaber derved en jævn strøm af 8.-dele:
I Invention No. 1 supplerer melodien i nederste system melodien i øverste system og skaber derved en jævn strøm af 16.-dele:
2. Polyrytmik
Polyrytmik forekommer, når en nodeværdi på samme tid underdeles i to forskellige delingstal, der ikke går op i hinanden. En underdeling i "2 over 4" eller "3 over 9" er således ikke polyrytmisk, idet 2 går op i 4, og 3 går op i 9. Eksempler på polyrytmer er:
Hvis du har læst de tidligere artikler i serien om rytmik, har du allerede stiftet bekendtskab med flere forskellige polyrytmer: I ERT øvelse 18 klappede du 3 over 2 (trioler), i Rytmeøvelse 25 klappede du 2 over 3 (duoler), og i Rytmeøvelse 27 klappede du 4 over 3 (kvartoler).
Polyrytmer skaber spænding og variation i musikken, og de kan bidrage til at gøre et musikalsk forløb interessant. De er forekommer i megen musik, herunder især jazzmusik, latinamerikansk musik og afrikansk musik - ofte tæt knyttet sammen med dans. I nodeskriften kan polyrytmer normalt genkendes ved brugen af irregulære nodeværdier.
En gennemgående brug af polyrytmik kan eksempelvis høres i Fake Empire. Takten er 3-delt, men pianisten spiller konsekvent en underdeling af takten i fire, hvilket skaber polyrytmen 4 over 3:
Rytmeøvelse 26
I denne øvelse skal du gå forskellige grundtrin i takt til Fake Empire.
- Gå et tredelt grundtrin i takt til sangen. Brug lydfilen herunder, der starter med seks taktslag. Klap taktslagene på lårene (med begge hænder) imens:
-
Gå i stedet et firedelt grundtrin i takt til klaverets firedelte underdeling. Brug lydfilen herunder der, starter med otte underdelinger. Du skal kun tage et skridt på hver anden underdeling, men du skal klappe alle underdelingerne på lårene imens. Særligt de sidste 20 sekunder af lydfilen er svære at gå og klappe til:
-
Stil jer op i rundkreds, hvis I er flere. Del rundkredsen på midten, og lad den ene halvdel gå et tredelt grundtrin og klappe taktslagene, mens den anden halvdel går et firedelt grundtrin og klapper den firedelte underdeling. Lad efterfølgende de to halvdele bytte grundtrin:
- Gå et tredelt grudntrin i takt til sangen, og klap samtidig klaverets 4-delte underdeling på lårene (med begge hænder):
3. Polymetrik
Polymetrik forekommer, når to eller flere forskellige taktarter er samtidig til stede.
Hvis de betonede (tunge) og semibetonede (halvtunge) taktslag i taktarterne indtræder på samme tidspunkt, vil den polymetriske virkning være lille. Det er eksempelvis tilfældet i 2/4- og 4/4-takt:
Hvis de betonede og semibetonede taktslag i taktarterne forskyder sig fra hinanden, vil den polymetriske virkning derimod være stor. Det er eksempelvis tilfældet i 3/4- og 4/4-takt:
Polymetrik kan eksempelvis opstå, hvis en trommeslager spiller en rytme i 4/4-takt, mens en guitarist spiller en figur i 3/4-takt. Hvis guitaristen gentager figuren, vil den hele tiden forskyde sig fra trommerytmen, fordi guitarfiguren er et taktslag kortere. Efter fire gentagelser af guitarfiguren vil dens 1-slag igen mødes med trommerytmens 1-slag, og forskydningen kan begynde forfra. Der opstår en spændingstilstand i musikken, som først forløses i det øjeblik, figurernes 1-slag mødes.
Polymetrik kan noteres, så de forskellige stemmer har forskellige taktartsangivelser, og kun har fælles gennemgående taktstreger i det øjeblik takternes 1-slag mødes. Alternativt kan stemmerne noteres i samme taktart, og man må da gøre brug af accenttegn og eventuelt fraseringsbuer til at vise rytmernes afvigende betoninger og sammenhæng.
Sidstnævnte er tilfældet i sangen Polyrhythm, hvor en melodi i først 5/8-takt, senere 3/8-takt, synges over et groove i 4/4-takt. Accenttegn benyttes til at vise melodiens afvigende betoninger, og 8.-delene er så vidt muligt bjælket sammen i henhold til deres melodiske tilhørsforhold:
Andre kendte eksempler på brugen af polymetrik:
- Nine Inch Nails: La Mer (1999). Klaver spiller i 3/4, mens trommer og bas spiller i 4/4.
- The Cars: Touch and Go (1980). I versene spiller trommer og bas i 5/4, mens guitar, synthesizer og vokal spiller og synger i 4/4.
- Mozart: Don Giovanni (1787). I slutningen af 1. akt spiller tre orkestre samtidigt i tre forskellige taktarter (3/8, 2/4 og 3/4). Hent noderne her.
Rytmeøvelse 27
- Gå et tredelt grundtrin i et roligt tempo og syng samtidig en sang i 4/4-takt. Eksempelvis en af følgende sange:
Lars Lilholt: Kald det kærlighed (1986)
H. E. Krøyer: Der er et yndigt land (1835)
N. F. S. Grundtvig: Dejlig er den himmelblå (1810)
Læg mærke til at grundtrinnets 1-slag forskyder sig fra sangens 1-slag. - Stil jer op i rundkreds, hvis I er flere. Del rundkredsen på midten, og lad den ene halvdel gå et 4-delt grundtrin og klappe, hver gang grundtrinnets 1-slag indtræder, mens den anden halvdel går et 3-delt grundtrin og klapper, hver gang deres 1-slag indtræder. Syng eventuelt en sang i 4/4-takt imens.
Rytmeøvelse 28
Gå et firedelt grundtrin i et hurtigt tempo i takt til Polyrhythm. Brug lydfilen herunder, der starter med otte taktslag. Prøv samtidig, om du kan klappe hænderne sammen på de betonede (accentuerede) noder markeret i nodeeksemplet herover. De betonede noder er fremhævet på lydfilen:
4. Agogik
Når en musikudøver udfører et musikstykke, foretager musikudøveren ofte mikroskopiske tidsforskydninger i musikstykkets tempo. Disse tidsforskydninger bemærkes knapt, men de spiller en betydelig rolle, idet de giver musikken et levende og menneskeligt præg. Man siger da, at musikudøveren gør da brug af det musikalske virkemiddel agogik.
Læg eksempelvis mærke til de rytmiske forskydninger i musikstykket Nocturne No. 1 herunder. Forskydningerne høres blandt andet ved, at 8.-delene i nederste system ikke spilles lige lange:
De små forskydninger i tempoet gør ikke, at tempoet kan betegnes som rubato. I tempo rubato vil man normalt forvente en væsentlig mere flydende puls.
Agogikkens tempoforskydninger kan fremkomme gennem musikudøverens brug af accelerando, ritardando, fermater og cæsurer. Der er tale om en meget mild og kortvarig brug, der ikke kan sammenlignes med virkningen, når selvsamme tempoforskydninger angives af komponisten med tegn eller tekst i noden.
Der findes utallige eksempler på brugen af agogik, ikke blot i klassisk musik. I jazz- og rockmusik er rytmiske forskydninger en vigtig bestanddel af musikernes særlige personalstil og et vigtigt middel til at skabe et levende og spændstigt udtryk. I rytmisk musik siger man, at en musikers rytmiske frasering kan være laid back (hænge efter taktslagene eller deres underdeling), on top (indtræde præcis på taktslagene eller deres underdeling) eller pushed (indtræde lidt før taktslagene eller deres underdeling).
En irregulær nodeværdi er en gruppe på et x antal ens nodeværdier, der tilsammen har samme varighed som et andet antal af samme nodeværdi i almindelig form. Du har tidligere lært om trioler, der er den mest almindelige irregulære nodeværdi. I denne artikel kan du lære de øvrige irregulære nodeværdier at kende.
Indhold
1. Notation og navngivning
Irregulære nodeværdier noteres med et tal over noderne svarende til det antal ens noderværdier, der indgår i den irregulære nodeværdi. Hvis noderne ikke er bjælket sammen, skal de omsluttes af en klamme, som viser, hvilke noder der indgår i den irregulære nodeværdi:
Ligesom det gør sig gældende med trioler, kan noderne i andre irregulære nodeværdier også sammenbindes, erstattes af pauser og opdeles i mindre nodeværdier.
De forskellige irregulære nodeværdier er navngivet efter det antal ens noderværdier, der indgår i den irregulære nodeværdi. Der findes navne for grupperinger på mellem 2 og 19 ens nodeværdier, men der kan også forekomme grupperinger på over 20 ens nodeværdier. I praksis benyttes dog stort set kun grupperinger på 2, 3 og 4 nodeværdier - kaldet hhv. duoler, trioler og kvartoler.
2. Duoler
En duol er en gruppe på to ens nodeværdier, der tilsammen har samme varighed som tre af samme nodeværdi i almindelig form. Alle nodeværdier kan optræde som duoler.
De mest almindelige duoler er 8.-delsduoler. Der skal afvikles en 8.-delsduol på den tid, som bruges på tre almindelige 8.-delsnoder:
En sjælden gang imellem benyttes 4.-delsduoler. Der skal afvikles en 4.-delsduol på den tid, som bruges på tre almindelige 4.-delsnoder:
Én node i en 8.-delsduol har samme varighed som en punkteret 8.-delsnode, og én node i en 4.-delsduol har samme varighed som en punkteret 4.-delsnode. I praksis er der ingen forskel på notationen, men nogle finder duol-notationen mere læsbar:
Rytmeøvelse 22
I 3/4-takt kan du ikke bruge det 4-delte grundtrin, du tidligere har lært. I denne øvelse skal du derfor lære et nyt 3-delt grundtrin:
- Lyt til et lydeksempel fra Waltz her:
- Øv grundtrinnet i takt til lydeksemplet. Hvert fodskridt i grundtrinnet modsvarer et taktslag. Musikstykket starter på taktens betonede 1-slag.
- Prøv at tælle til 3 i ring (et tal på hvert fodskridt), samtidig med du går grundtrinnet. Det betonede 1-slag vil da altid indtræde, samtidig med du tager et skridt frem med skiftevis højre og venstre fod. Prøv også at klappe hænderne på låret på 2- og 3-slaget, samtidig med du går og tæller.
Rytmeøvelse 23
- Gå et 3-delt grundtrin i et roligt tempo og tæl til 3 i ring, samtidig med du går grundtrinnet. Hvert fodskridt siger vi svarer til en 4.-del.
- Klap 4.-delsduoler med hænderne, imens du går grundtrinnet og tæller.
- Gentag øvelsen i takt til lydeksemplet fra ERT-øvelse 24.
Rytmeøvelse 24
Hvis man skal gå et grundtrin til taktarterne 3/8, 6/8, 9/8 og 12/8, er det ofte ikke muligt at gå i takt til taktslagene (tællenoden). Dertil er taktslagene alt for hurtige. I stedet kan man gå i takt til pulsnoden (hvert tredje taktslag), mens man har de egentlige taktslag som underdelinger i kroppen.
I denne øvelse skal du gå et 4-delt grundtrin til pulsnoden i 6/8-takt, samtidig med du klapper 8.-delsduoler.
- Gå et 4-delt grundtrin i et langsomt tempo. Tæl samtidig en underdeling af hvert taktslag i 3 ved at sige "1-og-så-2-og-så-3-og-så-4-og-så" i ring.
- Tæl nu i stedet til 6 ved at sige "1-2-3-4-5-6" i ring. Det svarer til, at du tæller taktslagene i 6/8-takt, samtidig med du går i takt til pulsnoden (hvert tredje taktslag). Prøv nu at klappe 8.-delsduoler, imens du går og tæller.
- Stil jer op i rundkreds, hvis I er flere. Del rundkredsen på midten, og lad den ene halvdel klappe en underdeling i tre, mens den anden halvdel klapper 8.-delsduoler.
3. Trioler
En triol er en gruppe på tre ens nodeværdier, der tilsammen har samme varighed som to af samme nodeværdi i almindelig form. Læs mere i artiklen om trioler.
4. Kvartoler
En kvartol er en gruppe på fire ens nodeværdier, der tilsammen har samme varighed som tre af samme nodeværdi i almindelig form. De mest almindelige kvartoler er 4.-delskvartoler. Der skal afvikles en 4.-delskvartol på den tid, som bruges på tre almindelige 4.-delsnoder:
4.-delskvartolerne er dannet ved en underdeling af 4.-delene i fire (16.-dele), hvor hver tredje underdeling er betonet. De betonede underdelinger modsvarer kvartolerne:
Kvartoler benyttes sjældent. Britney Spears hittet Till The World Ends gør dog flittigt brug af dem:
Rytmeøvelse 25
Gå et 3-delt grundtrin i et roligt tempo. Hvert fodskridt siger vi svarer til en 4.-del.
Prøv følgende, mens du går grundtrinnet:
- Klap en jævn strøm af 16.-dele (en underdeling i 4) med skiftevis højre og venstre hånd på skiftevis højre og venstre lår.
- Klap betonet (kraftigt) på hver tredje 16.-del, som vist i nodeeksemplet herover. Betoningen ligger i skiftevis højre og venstre hånd.
- Udelad de ubetonede 16.-dele (men tænk dem i stedet i hovedet), så du kun klapper de betonede 16.-dele. Du klapper nu 4.-delskvartoler, svarende til rytmen vist i afsnittets første nodeeksempel.
- Klap 4.-delskvartolerne med hænderne (ved at klappe begge hænder sammen), og tæl samtidig taktslagene ved at tælle til 3 i ring.
5. Oversigt over irregulære nodeværdier
De forskellige typer irregulære nodeværdier fremgår herunder. Kolonnen til venstre angiver, hvilket antal ens nodeværdier den irregulære nodeværdi består af, mens kolonnen til højre angiver, hvor mange af samme nodeværdi i almindelig form, den irregulære nodeværdi strækker sig over.
| Antal | Navn | Varighed |
|---|---|---|
| 2 | Duol | 3 |
| 3 | Triol | 2 |
| 4 | Kvartol | 3 |
| 5 | Kvintol | 4, 6 |
| 6 | Sekstol | 4, 5, 7 |
| 7 | Septol | 4, 6, 8 |
| 8 | Oktol | 6-12 |
| 9 | Nonol | 6-12 |
| 10 | Decimol | 6-12 |
| 11 | Undecimol | 6-12 |
| 12 | Duodecimol | 6-12 |
| 13 | Tertsdecimol | 6-12 |
| 14 | Kvartdecimol | 6-12 |
| 15 | Kvintdecimol | 6-12 |
| 16 | Sekstdecimol | 6-12 |
| 17 | Septimdecimol | 6-12 |
| 18 | Oktavdecimol | 6-12 |
| 19 | Nonedecimol | 6-12 |
Bemærk at fra kvintoler og opefter kan varigheden variere. Man må derfor udregne den irregulære nodeværdis varighed (ved at tælle det antal slag i takten, den udfylder), før man kan udføre den.
Irregulære nodeværdier skal ikke nødvendigvis udføres rytmisk præcist. Især i klassisk musik er det almindeligt, at man varierer irregulære nodeværdiers tidsudstrækning mere eller mindre frit. Det er eksempelvis tilfældet i følgende eksempel, hvor der optræder en 8.-dels-undecimol med en varighed på seks 8.-dele: (Nocturne Op. 9 No. 1)
I sjældne tilfælde noteres irregulære nodeværdier med en ratio, eksempelvis 9:8 (ni over otte), som tydeliggør, hvor mange nodeværdier i almindelig form den irregulære nodeværdi strækker sig over. Derved behøver man ikke selv udregne varigheden af den irregulære nodeværdi:
