Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /home/tmynoerk/public_html/libraries/cms/application/cms.php on line 470
Undervisningsmetoder | Musikipedia

Oversigt over forskellige undervisningsmetoder, der kan gøre din undervisning mere varierende, dynamisk og interessant. Empirisk forskning har vist, at brugen af varierede undervisningsmetoder har positiv indflydelse på elevernes læring.

1. Klasseledelse

Klasseledelse handler om at skabe et positivt, trygt og udviklende læringsmiljø, som højner elevernes faglige og sociale udvikling. Konkret er formålet at styrke elevernes engagement, motivation, koncentration og sociale relationer, at sikre arbejdsro og at minimere spildtid. God klasseledelse udgøres af en kombination af fem områder:

Relationer

  • Præsenter dig for eleverne, og fortæl noget om dig selv, dit liv og dine oplevelser en gang imellem. Pas på, at det ikke bliver for personligt.
  • Lær elevernes navne hurtigt at kende, og lær eleverne at kende som individer med individuelle interesser, præferencer og behov.
  • Udvis en oprigtig interesse for eleverne ved at engagere dig i de emner, der interesserer dem. Stil spørgsmål, og lyt. Respekter tilbageholdne elever.
  • Vær positiv, imødekommende og smilende i din kommunikation. Hold øjenkontakt med alle elever.
  • Giv eleverne ros og konstruktiv kritik. Undgå at udstille den enkelte elevs svagheder.
  • Udvis humor, eksempelvis med hensyn til egne svagheder. Lav kun sjov med elever, som du ved kan tåle en kæk bemærkning og svare igen.
  • Giv alle elever lige muligheder, og vær retfærdig over for alle elever. Undgå at lade dig påvirke af, hvad dine kolleger har sagt om eleverne.
  • Skab rum for socialisering, hvor du og eleverne kan snakke om ikke-skolerelaterede ting.

Klassefællesskab

  • Skab en trygt læringsmiljø, hvor eleverne ikke er bange for at deltage, stille spørgsmål og begå fejl. Vær ikke bange for selv at indrømme fejl.
  • Fastsæt klare regler for adfærd og opførsel i klassen, og fortæl eleverne, at I har et fælles ansvar for at sikre et godt klassefællesskab.
  • Inddrag eleverne i beslutningsprocesserne, og vis, at du lægger vægt på deres meninger og det, de har at sige.
  • Grib ind ved negativ adfærd, og vær konsekvent. Fortæl eleverne, hvad de skal gøre frem for, hvad de ikke skal gøre.
  • Accepter et vist niveau af uro og forstyrrelser. Du risikerer at forstyrre mere, hvis du griber ind hver eneste gang.
  • Fastsæt kriterier for gruppedannelse. Kriterier kan eksempelvis være: at blande svage og stærke elever, at bryde faste samarbejdsmønstre, at tilgodese emnemæssige interesser, at tilgodese ambitionsniveauer og at tilgodese sociale relationer. Det er vigtigt, at eleverne indimellem får medbestemmelse.
  • Skab fysiske rammer (indretning, bordopstilling og placering af elever), der understøtter det gode klassefællesskab.

Planlægning

  • Planlæg undervisningen med udgangspunkt i skolens overordnede principper for undervisningens omfang og tilrettelæggelse.
  • Formulerer tydelige intentioner om, hvad eleverne skal lære, og ekspliciterer disse intentioner i form af mål, som du løbende taler med eleverne om.
  • Etabler koblinger mellem tidligere lært stof og nyt stof, og skab sammenhæng mellem mål, indhold og undervisningsmetoder i undervisningen.
  • Anvend læremidler, der understøtter undervisningens mål, indhold og metoder, og sørg for, at læremidlerne er tilgængelige for eleverne.
  • Forbered undervisningen detaljeret, så der opstår færrest mulige forstyrrelser og afbrydelser i løbet af undervisningen.
  • Brug dine kolleger som en ressource i forhold til at dele viden og erfaringer, dele undervisningsmaterialer, få feedback og få svar på spørgsmål.

Undervisning

  • Mød til tiden, og begynd lektionen til tiden. Vis eleverne, at du glæder dig til at undervise dem, og at du har noget på hjerte.
  • Præsenter dagens program for eleverne. Sæt ord på, hvad eleverne skal lære, hvad målene er, og hvorfor eleverne skal lære det.
  • Stil høje, men realistiske faglige mål. Differentier målene, så alle elever kan få succesoplevelser uanset deres aktuelle læringshorisont.
  • Varier undervisningen, så alle elever holdes til ilden og deltager aktivt i undervisningen. Skab rum for, at eleverne kan arbejde på forskellige måder og i forskellige tempi.
  • Vær tydelig og præcis, når du kommunikerer med eleverne og sætter dem i gang med en opgave. Vær opmærksom på, at alle har forstået dine instrukser.
  • Etabler indarbejdede rutiner i undervisningen – eksempelvis vedrørende opgaveløsning og skift i undervisningen – med henblik på at skabe ro og tryghed.
  • Afslut lektionen ved at samle op på, hvad der skete i denne lektion, og hvad der skal ske i næste lektion, så eleverne kan se den røde tråd i undervisningen.

Evaluering

  • Fortæl eleverne om dine forventninger til det faglige arbejde, de faglige mål for arbejdet og succeskriterierne.
  • Giv eleverne løbende feedback på deres læring, på en måde der styrker elevernes selvtillid og motiverer dem til at arbejde videre.
  • Hold styr på elevernes faglige progression, så du kan give dem kvalificeret feedback og hjælpe dem godt videre i deres faglige læringsproces.
  • Vær modtagelig og opsøgende over for elevernes feedback på undervisningen, også den som ikke nødvendigvis er direkte sprogliggjort.
  • Vær parat til at ændre undervisningens form, indhold og metode på baggrund af elevernes (og eventuelt din kollegers) feedback.

2. Klasseundervisning

I klasseundervisning er du den centrale person, der strukturerer og gennemgår det faglige indhold for eleverne. Klasseundervisningen kan deles op i fem former:

Læreroplæg

Eleverne undervises samlet. Du holder et oplæg om et fagligt emne, mens eleverne lytter, tager noter og stiller spørgsmål. Elevernes opgave er at tilegne sig og forstå din viden. Læreroplægget kan med fordel anvendes, hvis du vil introducere og skabe interesse for et emne, formidle mange informationer på kort tid eller sikre dig, at indholdet formidles på en bestemt måde.

Oplægget kan understøttes af eksempelvis noter, tidslinjer, billeder, film, nodeeksempler og lydeksempler. Hvis oplægget er langt og ensformigt, er der risiko for, at du demotiverer eleverne og mister deres opmærksomhed. Oplægget bør derfor suppleres af andre undervisningsmetoder, så eleverne aktiveres og involveres i læreprocessen.

Stofgennemgang

Du gennemgår dagens lektie ved at trække de vigtigste begreber og pointer op. Eleverne kan afbryde dig undervejs og spørge ind til det, de eventuelt ikke forstår. Elevernes opgave er at tilegne sig og forstå din viden. Eleverne har mulighed for at indgå i dialog med både dig og hinanden om det faglige stof.

Spørgsmål og svar

Du stiller et spørgsmål, hvorefter eleverne rækker hånden op, og du vælger den elev, der skal svare. Du kan benytte spørgsmålene til at teste, repetere eller diskutere faktuel viden. Spørgsmålene bør være væsentlige for at skabe forståelse og ikke blot være ja/nej-spørgsmål. Det er nødvendigt, at eleverne har læst lektien hjemmefra.

Samtale

Du opstiller en problemstilling, og undervisningen foregår herefter som en åben, ligeværdig og kollektiv samtale, hvor forskellige synspunkter, idéer og forslag drøftes. Samtalen er i høj grad procesorienteret, og vægten lægges på, hvordan eleverne når frem til resultater. Du opsummerer og perspektiverer samtalen, men har ikke nødvendigvis et entydigt svar.

Elevfremlæggelse

Du definerer et afgrænset emne (eventuelt formuleret som arbejdsspørgsmål), som en elev skal forberede sig på til næste lektion. Eleven fremlægger emnet, mens de andre elever lytter, tager noter og stiller spørgsmål. Fokus er i lige så høj grad på mundtlig formidling som på det faglige indhold. Du afrunder fremlæggelsen med kort, konstruktiv feedback.

3. Gruppearbejde

I gruppearbejde arbejder eleverne i grupper med dagens lektie, en ny tekst eller en opgave. Du giver eleverne en række præcise arbejdsspørgsmål, som eleverne skal besvare på egen hånd. Formålet er, at eleverne aktiveres og guides igennem dagens lektie, teksten eller opgaven ved hjælp af spørgsmålene. Gruppearbejdet kan deles op i fem former:

Summegruppe

I summegruppen arbejder eleverne i grupper på 2-3 personer med henblik på at løse en kort, konkret opgave af maks 10 minutters varighed. Resultaterne fremlægges mundtligt i klassen. Summegruppen fungerer som støtte og supplement til klasseundervisningen.

Diskussionsgruppe

I diskussionsgruppen arbejder eleverne i grupper på 4-5 personer med henblik på at diskutere og argumentere for en problemstilling. Indhold og form skal være fastlagt på forhånd. Varigheden er typisk 30 minutter inklusiv fælles opsamling. Diskussionsgruppen fungerer som et perspektiverende supplement til klasseundervisningen.

Opsamlingen kan foregå i plenum eller ved, at en repræsentant fra hver gruppe mødes med en repræsentant fra hver af de andre grupper. Alternativt kan opsamlingen foregå via en paneldiskussion med en fra hver gruppe, hvor paneldeltagerne diskuterer indbyrdes og besvarer spørgsmål fra de andre elever i klassen.

Arbejdsgruppe

I arbejdsgruppen arbejder eleverne i grupper på 2-6 personer med henblik på at finde en grundig løsning på en afgrænset problemstilling. Varigheden er typisk 1-2 lektioner. Indhold og form skal være fastlagt på forhånd, og eleverne skal vide, hvilken fremstillingsform arbejdet skal munde ud i (eksempelvis en fremlæggelse eller en skriftlig rapport).

Samarbejdsgruppe

I samarbejdsgruppen arbejder eleverne i grupper på 4-5 personer med henblik på at løse en konkret problemstilling. Der er fokus på den faglige tilegnelse, på læreprocessen og på metoden. Arbejdet er i høj grad procesorienteret, og vægten lægges i lige så høj grad på, hvordan eleverne når frem til resultater, som på, at de faglige resultater er korrekte.

Arbejdet tilrettelægges, så eleverne tvinges til at foretage afgrænsninger, struktureringer og generaliseringer. Eleverne skal hele tiden være fokuserede på, hvordan de løser opgaven, hvorfor de løser opgaven på den måde, og om de kan løse opgaven på andre måder.

Eleverne skal vurdere, diskutere, problematisere, argumentere og i det hele taget forholde sig selvstændigt til fagligt stof og faglige problemstillinger. Samarbejdet varer typisk 1-2 lektioner og munder ud i en opsamling i plenum, hvor forskellige synspunkter, ideer og forslag drøftes.

Projektgruppe

I projektgruppen arbejder eleverne i grupper på 2-6 personer med henblik på at finde en faglig løsning på et problem. Du er konsulenten, der står til rådighed for eleverne og kan hjælpe dem med organisering af arbejdet og give dem fagligt input og respons.

Projektarbejdet kan inddeles i seks faser:

  1. Introduktion (fælles). Fastsættelse af forløbslængde, produktkrav og sociale spilleregler (adfærd, beslutningstagen, mødedeltagelse mv.).
  2. Emne og gruppedannelse (fælles). Fastsættelse af overordnet emne og gruppedannelseskriterier.
  3. Problemformulering (i grupper). Brainstorm og faglig fokusering.
  4. Planlægning (i grupper). Planlægning af arbejde og arbejdsdeling samt indsamling og bearbejdning af kildemateriale.
  5. Projektfase (i grupper). Udarbejdelse af produkt.
  6. Evaluering (i grupper og fælles). Evaluering af produkt, arbejdsproces og det sociale samarbejde.

Forud for projektarbejdet er det dit ansvar at sikre, at eleverne er fagligt og metodemæssigt klædt på til projektarbejdet. Varigheden af projektarbejdet er typisk flere lektioner.

4. Praktisk arbejde

I praktisk arbejde træner eleverne brugen af faglig viden i praksis. Eleverne arbejder med praksisnære opgaver, øvelser og aktiviteter med fokus på at omsætte teori til praksis. Udgangspunktet er, at eleverne har fået vist, hvordan man gør. Du optræder således fra starten af som instruktør, vejleder og træner. Det praktiske arbejde kan deles op i ni former:

Øvelser

Eleverne arbejder individuelt, i grupper eller fælles i klassen med korte øvelser, der eksemplificerer undervisningens indhold og giver eleverne mulighed for at teste og træne deres viden og færdigheder. Øvelserne kan eksempelvis omfatte lytteøvelser, rytmeøvelser, skriftlige øvelser og interaktive øvelser.

Opgaver

Eleverne arbejder individuelt eller i små grupper med opgaver af nogle timers varighed, hvor eleverne bruger det, de har lært i undervisningen, til at løse en problemstilling eller fremstille et produkt. Opgaveløsningen foregår ofte hjemme (som lektier). Opgaverne kan eksempelvis omfatte analyse, arrangering og projektarbejde.

Spil

Eleverne spiller et spil (brætspil, rollespil eller computerspil) individuelt eller i grupper, der tester og træner deres viden, færdigheder, handlekraft og forestillingsevne på en motiverende og engagerende måde. Spillene kan være designet til undervisningsbrug, eller det kan være almindelige spil, som indrages i undervisningen ud fra didaktiske mål.

Du fungerer skiftevis som underviser, spilstyrer, vejleder og evaluator. Som underviser skal du sætte spillet i en faglig ramme og synliggøre de faglige mål, som spilstyrer skal du organisere spillet (gruppedannelse, tidsforbrug mv.), som vejleder skal du hjælpe eleverne gennem spillet og eventuelt diskutere deres valg med dem, og som evaluator skal du følge op på elevernes oplevelser og resultater med spillet.

Sang

Du indstuderer en sang med eleverne, typisk med udgangspunkt i et partitur og med dit klaverakkompagnement som støtte. Du kan også arbejde med a cappella sang, talekor og direktion. Fokus er på både sangteknik, intonation, klang, fortolkning, genrekendskab, samarbejde og performance. Indstuderingen kan munde ud i en optræden for skolens elever.

Gehørsindstudering

Du indstuderer et kort, flerstemmigt vokalstykke (2-8 takter) med eleverne stående i en rundkreds om dig – uden brug af noder og musikinstrumenter. Musikken udgøres typisk af en letgenkendelig melodi, eksempelvis et catchy omkvæd, men kan også improviseres af dig på stedet. Fokus er på den musikalske skabelsesproces og på evnen til at memorere et musikalsk forløb.

Fremgangsmåden ved gehørsindstudering er typisk som følger:

  1. Elverne opstiller sig i rundkreds om dig, fordelt i stemmegrupper.
  2. Der etableres en puls (et grundtrin) med fødderne.
  3. Du synger en stemme for. Det kan være en fordel at starte med melodi- eller basstemmen.
  4. Alle eleverne imiterer din stemme.
  5. Du korrigerer eventuelle fejl ved at gentage stemmen, mens pulsen holdes. Du kan hjælpe eleverne ved at vise tonehøjden med en vandret hånd eller ved at klappe rytmen imens. Mundtlige instrukser undgås så vidt muligt, da de bryder flowet.
  6. Eleverne imiterer din stemme igen. Punkt 5 og 6 gentages om nødvendigt.
  7. Du udpeger en stemmegruppe og indstuderer en ny stemme med dem, mens de andre synger afdæmpet videre. Hvis indstuderingen tager lang tid, kan du eventuelt lade de andre holde syngepause. Punkt 7 gentages, indtil du har indstuderet en stemme med alle stemmegrupper.
  8. Du finjusterer dynamik, klang og udtryk.

Sammenspil

Du indstuderer et musikstykke med eleverne, så vidt muligt med udgangspunkt i et leadsheet-rolleark. Arbejdet kan eventuelt foregå i mindre sammenspilsgrupper. Fokus er på både sang- og spilleteknik, intonation, klang, fortolkning, genrekendskab, samarbejde og performance. Indstuderingen kan munde ud i en optræden for skolens elever.

Eleverne kan med fordel (under din vejledning) selv opstille, tilslutte og stemme musikinstrumenterne. Det er vigtigt, at alle elever aktiveres i indstuderingsprocessen, og at det er klart for hver elev, hvad vedkommende skal gøre. Detaljerede forslag til forskellige indstuderingsmetoder findes i Sammenspilsbogen (Systime, 2012).

Rotation

Du indstuderer et eller to formled med eleverne, typisk ved først at synge, klappe eller trampe flere af sang- og instrumentrollerne i en rundkreds og ved efterfølgende løbende at dele eleverne ud på de forskellige roller (hvor der kan være placeret et nodeark til hjælp).

Efter en eller flere succesfulde gennemspilninger bytter eleverne roller. Fokus er i høj grad på at introducere eleverne til de forskellige musikinstrumenter på en sjov og lærerig måde og i mindre grad på det musikalske udtryk. Detaljerede forslag til forskellige indstuderingsmetoder findes i Sammenspilsbogen (Systime, 2012).

Musikalsk skabelse

Eleverne arbejder individuelt eller i grupper på 2-4 personer med henblik på at skabe et musikalsk produkt. Produktet kan være en lydproduktion, en melodi eller en sang, der nedskrives og/eller indspilles. Fokus er på kreativitet, innovation og evnen til at skabe noget nyt baseret på en faglig viden og et personligt udtryk. Arbejdet afrundes med en fremførsel af det skabte produkt.

Oplevelser

Du og eleverne tager på en tur ud i den virkelige verden med henblik på at give eleverne viden, indsigt og inspiration og eksemplificere, problematisere og perspektivere undervisningens indhold. Ture kan eksempelvis omfatte koncerter, foredrag, museumsbesøg og besøg på undervisningsinstitutioner. Det er vigtigt, at turene bearbejdes fagligt.

5. Cooperative learning

Cooperative learning er en form for samarbejde, hvor det er elevernes egen deltagelse, der er kernen i læringen. Helhedens samlede indsats er større end de enkelte elevers indsats. Arbejdet er tilrettelagt efter bestemte principper og samarbejdsmønstre, der ikke alene fremmer elevernes læring, men også udvikler deres sociale kompetencer og fremmer et godt læringsmiljø i klassen.

Cooperative learning bygger på fire såkaldte SPIL-principper, der skal aktiveres samtidig:
  • Samtidig interaktion. Eleverne arbejder i firepersoners teams eller i par, hvor de kommunikative læreprocesser er i centrum. I teams og par har henholdsvis 25% og 50% af eleverne ordet samtidig. På den måde sikres det, at hver enkelt elev har så meget taletid som muligt. Modsat traditionel klasseundervisning, hvor én elev taler ad gangen.
  • Positiv indbyrdes afhængighed. Eleverne har fordel af, at de andre elever klarer sig godt, og de har behov for de andres medvirken for at gennemføre læringsarbejdet. Der er en gensidig afhængighed, som tvinger eleverne til at samarbejde. Modsat traditionel klasseundervisning, hvor en elevs gode svar mindsker de andres chance for at komme til orde.
  • Individuel ansvarlighed. Eleverne mødes med jævne mellemrum med kravet om at redegøre for deres læring over for andre. Det sker ved, at hver elev med jævne mellemrum bliver bedt om at opsummere, præsentere, problematisere eller evaluere vedkomendes forståelse og tanker omkring opgaven eller problemstillingen. Modsat traditionel klasseundervisning, hvor man kun er ansvarlig, hvis man rækker hånden op og får tildelt ordet.
  • Lige deltagelse. Eleverne skal bidrage lige meget og være lige meget involveret i arbejdsprocesserne. Det sikres ved, at eleverne skiftes til at bidrage – der er altså regler for interaktionen. Modsat traditionel klasseundervisning, hvor det ikke er usædvanligt, at nogle elever ikke siger noget i en hel lektion.

I cooperative learning arbejder man primært i heterogene teams på fire personer, der dannes af læreren ud fra især elevernes faglige, sociale og kommunikative niveau. Hvert team består af en stærk elev, to middelstærke elever og en svag elev. Et team fungerer typisk i 4-6 uger, hvorefter en ny faglig bedømmelse foretages, og nye teams dannes.

De svage elever har glæde af heterogene teams, fordi de stærke elever kan bidrage til at styrke deres indlæring. De stærke elever har glæde af heterogene teams, fordi de tvinges til at formulere, formidle og problematisere stof, de ellers føler, de har styr på. Uformelle teams (sammensat tilfældigt) og homogene teams (sammensat efter niveau og interesser) må ikke benyttes for ofte.

6. Flipped classroom

I traditionel undervisning præsenterer du ny viden for eleverne, hvorefter eleverne anvender den tilegnede viden hjemme, eksempelvis ved at løse en skriftlig opgave. I flipped classroom er det omvendt: Eleverne tilegner sig viden hjemme, eksempelvis ved at læse en tekst eller se en video, og anvender derefter den tilegnede viden i selve undervisningen.

I flipped classroom er du mere en vejleder end en formidler, idet din rolle er at hjælpe og vejlede eleverne i deres anvendelse af den tilegnede viden. Anvendelsen af viden kan eksempelvis ske gennem skriftlig opgaveløsning eller gennem praktisk musikudøvelse.

En forudsætning for, at undervisningen kan gennemføres, er, at eleverne har lavet deres lektier inden undervisningens begyndelse, dvs. tilegnet sig den nødvendige viden hjemme. Fordelene ved flipped classroom er til gengæld mange:

  • Det sætter den enkelte elev i fokus, fordi du kan bruge din undervisningstid hos de elever, der har størst behov for hjælp.
  • Det gør differentiering af undervisningen nemmere, fordi eleverne kan vælge et individuelt indlæringstempo og en individuel indlæringsmængde hjemme.
  • Det muliggør gruppebaserede undervisningsformer, fordi eleverne kan samarbejde i undervisningstiden om at anvende den tilegnede viden i praksis.
  • Det giver mulighed for, at dygtige elever kan indtage en lærerrolle over for svage elever i undervisningstiden.

En variation af flipped classroom er omlagt skriftlighed, hvor eleverne arbejder med deres skriftlige opgaver på skolen uden for normal undervisningstid, men under vejledning af en lærer. Den øgede undervisningstid, der pålægges læreren, udløser en reduktion i rettetiden.

7. Lektier

Lektier er undervisningsrelaterede aktiviteter, som eleverne laver uden for skoletiden. Det kan være læsning af tekster, løsning af opgaver, træning af færdigheder, indsamling af informationer eller refleksion over emner. Lektier aktiverer og involverer eleverne i det faglige stof, og de kan styrke elevernes arbejdsglæde, engagement og motivation.

Formålet med lektierne er ikke kun at styrke elevernes faglige viden og kompetencer, men også at lære eleverne at organisere deres tid og at udvikle gode arbejdsvaner, selvdisciplin og selvindsigt.

Eleverne skal vide, hvad lektierne skal anvendes til i undervisningen, hvordan de skal lave lektierne, og hvad lektierne skal resultere i. På den måde bliver lektierne nødvendiggjorte. Lektierne skal være individualiserede, dvs. tage hensyn til de enkelte elevers interesser, erfaringer, mål, styrker og svagheder, og de skal være varierende, eksempelvis med hensyn til emner og arbejdsmetoder.

Lektielignende opgaver kan inddrages i selve undervisningen. Det giver ofte mening for eleverne, fordi opgaverne da bliver lavet i den kontekst, hvor de skal bruges. Desuden giver det mulighed for forskellige arbejdsformer efterfølgende – eksempelvis gruppearbejde – fordi alle elever er forberedte.

8. Undervisningsdifferentiering

Undervisningsdifferentiering handler om at tage hensyn til den enkelte elevs særlige potentialer i en klasse med mange elever. Du skal udforme undervisningen, så den enkelte elev bliver mødt med krav og forventninger, som fremmer udviklingen af elevens særlige potentialer. Elever er forskellige, og deres behov for undervisning er ikke nødvendigvis ens.

Differentiering er både rettet mod svage og stærke elever – alle elevers behov skal tilgodeses. Ud fra et kendskab til eleverne skal du gennemføre og løbende justere din undervisning, løbende følge op på elevernes udbytte og efterfølgende samle dine indtryk og bruge disse som afsæt for planlægningen af kommende undervisning.

Du kan differentiere din undervisning gennem valg af:

  • indhold. Eleverne kan arbejde med forskellige delemner svarende til deres interesser og behov.
  • læremidler. Eleverne kan arbejde med læremidler af forskellig sværhedsgrad og af forskelligt omfang.
  • opgaver. Eleverne kan arbejde med opgavetyper og aktiviteter af forskellig art.
  • metode. Eleverne kan indgå i forskellige undervisnings- og arbejdsformer og gøre brug af forskellige fremlæggelsesmetoder.
  • lektier. Eleverne kan få forskellige hjemmeopgaver, hvor lektiemængde og lektietyper er tilpasset den enkelte elev. Ved hjemmeopgaver er det særligt vigtigt, at der er indtænkt en differentiering, da eleverne ikke altid kan få hjælp hjemme.
  • tempo. Eleverne kan stilles forskellige krav og forventninger til, hvor hurtigt opgaver skal løses.
  • mål og resultater. Eleverne kan have forskellige delmål med undervisningen og aktiviteterne.
  • vejledning og evaluering. Eleverne kan få mere eller mindre detaljerede tilbagemeldinger på deres arbejdsproces og deres resultater.

Det eneste, du ikke kan differentiere, er de faglige mål med undervisningen. Elever, der har opnået de faglige mål, behøver dog ikke nødvendigvis at lægge en dæmper på deres arbejde, men kan i stedet arbejde med noget mere komplekst.

9. Talentudvikling

Talentudvikling handler om at give særligt dygtige elever mulighed for at udvikle deres potentiale. Formålet er at udfordre den enkelte elev fagligt, at fastholde talentet, at legitimere det at være et talent, at skabe et fagligt talentfællesskab med gensidig respekt og at forberede den enkelte elev på en akademisk karriere eller en karriere som musikudøver.

Det er vigtigt, at du er i stand til at spotte de enkelte elevers talenter. Der findes ingen entydig definition af, hvad talent er, men det kan defineres som børn og unge, der har særlige forudsætninger inden for et eller flere områder, har lysten og viljen til at yde en særlig indsats og har mulighed for at blive en af de bedste, hvis potentialet stimuleres.

Talentudvikling kan foregå som en del af den daglige undervisning (gennem brug af undervisningsdifferentiering), eller den kan foregå uden for undervisningens rammer. Sidstnævnte kan omfatte talenttilbud på gymnasiet (eksempelvis talentklasser, ensembler, kor, musicals, forårskoncerter og melodi grand prix), eller det kan omfatte samarbejder med andre institutioner (eksempelvis musikskole og MGK).

I den daglige undervisning er det vigtigt at tilrettelægge undervisningen, så de talentfulde elever i særlig grad møder krav om selvstændighed og fordybelse, at udvikle indsatser for et bredt spektrum af talenttyper, at udvikle talentindsatser som medvirker til at løfte en bredere elevgruppe og at styrke din rolle som faglig vejleder og sparringspartner.

Mange af talentindsatserne kan inkludere både talenter og andre elever. Det kan være motiverende for talenterne at møde andre talenter, men det kan også være motiverende for talenterne at bruge sit talent med henblik på at indtage en lærerrolle over for andre elever, ligesom at talenterne i sig selv kan være en inspirationskilde for andre elever.

Navnlig inden for musikfaget, er der et stort behov for talentudvikling, fordi nogle elever typisk har mange års erfaring som udøvende musikere eller sangere. Til gengæld er der også inden for musikområdet en god landsdækkende infrastruktur for talentudvikling med mange uddannelser, institutioner og faciliteter på forskellige niveauer.

10. Motivation

Motivation er det, der får os til at gøre eller ikke gøre noget. Det holder os i gang, og det hjælper os til at nå i mål. Motivation er derfor vigtigt i undervisningen, hvor det handler om at få eleverne til at gøre bestemte ting med henblik med at nå bestemte læringsmål.

Her er en række forslag til, hvordan du kan styrke elevernes motivation. Der er naturligvis store individuelle forskelle på eleverne, og derfor kan man ikke generelt set konkludere, at alle forslagene virker på alle elever. Ud fra et kendskab til eleverne er det derfor din opgave at vurdere anvendeligheden af de forskellige forslag.

Forudsætninger

  • Tilpas de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente.
  • Formuler individuelle mål, der er moderat udfordrende, men opnåelige.

Autonomi

  • Involver eleverne i beslutningsprocessen, styrk deltagerperspektivet og sæt fokus på selvdisciplin. Giv eleverne meningsfulde valg i forhold til opgaver, emner og samarbejde, og støt dem i realiseringen af disse.

Fællesskab

  • Styrk skolekulturen. Skab gode relationer mellem eleverne og gode relationer mellem dig og eleverne. Eleverne skal føle sig set og værdsat, og du skal bibringe dem en følelse af at være inkluderet og høre til.
  • Læg op til socialitet. Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig afhængighed, og lav en gruppesammensætning, der medtænker inklusion, relationer og muligheden for, at den enkeltes bidrag bliver hørt.

Interesser og relevans

  • Planlæg temaer og opgaver, som inddrager elevernes livsverden, inddrager eksempler fra virkeligheden og giver mulighed for, at eleverne oplever personlig relevans.
  • Brug digitale medier i undervisningen. Unge har en legende og eksperimenterende tilgang til digitale medier, og brugen af digitale medier virker i sig selv motiverende.
  • Introducer elevaktiverende elementer i undervisningen, og planlæg undervisningen med henblik på overraskelse og variation.

Hjælp og vejledning

  • Tag eleverne i hånden. De vil gerne guides af nogen, der kan vise dem vej ind i faget og komme med nogle bud på, hvordan faget kan praktiseres og give mening. Du kan gennem dit eget eksempel vise denne mening og derved få særlig betydning for eleverne.
  • Tydeliggør, at succes og fiasko i vid udstrækning afhænger af parametre, eleverne selv kan kontrollere. Giv eleverne feedback på præstationer, men også på den personlige fremgang.
  • Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever har behov for mere tid end andre for at nå deres mål.

Mål og evaluering

  • Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig del af læringsprocessen.
  • Erkend, at ikke alt kan måles. Kreativiteten er truet af stadig flere standardiserede tests, som alle elever skal måles på, uanset deres kompetencer og kvaliteter.

11. Fagligt samspil (tværfaglighed)

Udgangspunktet for fagligt samspil er, at problemstillinger og emner skal behandles med forskellige videnskabelige metoder og via forskellige genstandsfelter, som er konstituerende for de tre fagområder: humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab.

Særligt i forbindelse med det problemløsningsorienterede projektarbejde indtager det faglige samspil en væsentlig rolle. Baggrunden er, at mange centrale og aktuelle problemstillinger ikke kan indfanges fuldstændigt af de eksisterende fag. Der er behov for en mere tværdisciplinær viden, hvis problemerne skal løses.

Der er mulighed for en række både tidsmæssige og erkendelsesmæssige besparelser ved at arbejde med det samme problem i flere fag. Desuden er der læringsmæssige fordele, idet fagligt samspil kan motivere eleverne til at interessere sig for andre fagområder og vænne eleverne til at bruge den erhvervede viden i nye sammenhænge.

Man kan skelne mellem fire forskellige former for fagligt samspil:

  • Støttefaglighed. Et fag konstituerer forløbet og opbygger et selvstændigt sammenhængende forløb. Andre fag indgår som støttefag, eksempelvis ved at levere metoder eller delviden. Støttefagene underordner sig og kvalificerer arbejdet i det primære fag.
  • Flerfaglighed. Fagene arbejder i parallelforløb med samme emne, men uden fælles problemformulering. Undervisningen i fagene koordineres, og fagene kan støtte hinanden, eksempelvis ved at et fag leverer den faglige forudsætning for arbejdet i et andet fag.
  • Fagintegration. Fagene arbejder sammen i et fælles udviklet forløb, hvor de enkelte fag bidrager til en helhed. Der vil typisk være en arbejdsdeling mellem de deltagende fag, som yder hver sit bidrag til den fælles målsætning og samlede erkendelse. Fagene underordner sig nogle fælles ydre principper men involverer sig ikke i hinanden.
  • Fagoverskridelse. Fagene arbejder med den samme problemformulering, som er styrerende for undervisningens indhold og metode. Time- og fagstrukturen kan være nedbrudt. Fagene og deres vidensformer er underlagt den valgte problemstilling, og de sættes i spil i forhold til hinanden, så deres styrker og mangler tydeliggøres. Fagenes indhold og metoder inddrages kun i det omfang, de kan bidrage til løsningen af det opstillede problem.

Det er vigtigt, at eleverne har viden om de fag, de samarbejder med, at fagenes indbyrdes afgrænsning er aftalt på forhånd, og at du påpeger sammenhænge mellem fagene, hvis de ikke automatisk registreres af eleverne.

12. Evaluering

Evaluering handler om at bestemme elevernes tilfredshed med og udbytte af din undervisning på grundlag af bestemte kriterier. Evalueringen vedrører ikke blot dine undervisningsmetoder, men også elevernes egen indsats og præstationer og undervisningsindholdets relevans for sammenhængen med andre fag.

Evaluering er et vigtigt redskab til at sikre og udvikle undervisningens kvalitet. Du bør evaluere både under og efter hvert undervisningsforløb. Under fordi du og eleverne har behov for at vide, hvordan læringsprocessen forløber, og hvor langt I er kommet. Efter for at registrere resultaterne og vurdere dem i forhold til målene med forløbet.

Det er vigtigt, at evalueringen både fokuserer på elevernes faktiske udbytte af undervisningen og på elevernes oplevelse af udbytte. Begge dele er centrale, når du skal revidere din undervisning i forlængelse af evalueringen, og begge dele afspejler indirekte elevernes læreproces som et produkt af din undervisning.

Elevernes oplevelse af udbytte kan indsamles gennem kollektive samtaler, individuelle samtaler eller (anonymiserede) skriftlige besvarelser. Elevernes faktiske udbytte kan indsamles gennem mundtlige eller skriftlige prøver eller gennem løbende vurderinger af elevernes aktivitet og resultater. I tillæg til din vurdering af eleverne kan du lade eleverne vurdere sig selv eller lade eleverne vurdere andre elever. Det kan virke stimulerende for den, der bliver vurderet, under forudsætning af at det gøres i positive og konstruktive former.

Elevernes udbytte skal holdes op mod forudbestemte mål, før du kan vurdere det. Ved afsluttende eksamener og prøver vurderes elevernes præstationer i forhold til bestemte kriterier og faglige mål. I den daglige, mere uformelle vurdering af eleverne benyttes ofte individrelateret vurdering, hvor elevernes præstationer vurderes individuelt i forhold til den enkelte elevs læringsforudsætninger og aktuelle niveau.

Før evalueringen skal du have klarhed over, hvorfor der evalueres. Hvis evalueringen ureflekteret søger at dække forskellige områder, kan det resultere i, at du bagefter står tilbage med informationer, som du ikke ved, hvad skal bruges til. Der skal være et mål med evalueringen, og disse mål skal om nødvendigt resultere i konkrete handlinger.

13. Intensiv lytning

Intensiv lytning er en lyttemetode, hvor man lytter til et musikstykke gentagne gange med skiftende fokusering. Formålet er at skærpe elevernes musikalske opmærksomhed, at styrke elevernes åbenhed over for velkendt og fremmed musik, at opkvalificere elevernes musikalske indsigt og at gøre eleverne i stand til at beskrive auditive musikoplevelser.

Intensiv lytning kan anvendes på alle former for musik. Det er vigtigt, at musikken har en varighed på maks to minutter (eleverne skal kunne memorere den), at man lytter til musikken mange gange, og at man lytter til musikken mindst to gange, før man taler om den (elevernes personlige præferencer er mindre dominerende ved anden gennemlytning).

Man lytter efter musikkens bestanddele og musikkens kropslige påvirkning med henblik på efterfølgende at beskrive musikken med ord, tegninger eller diagrammer. Mere konkret kan man eksempelvis lytte efter udtryk, følelser, stemninger, tilstande, bevægelser, forandringer, former, strukturer, gentagelser, intensitet og konkrete musikalske parametre (melodi, rytme, harmoni, klangfarve, musikinstrumenter, groove og tekst).

Fremgangsmåde

  1. Præsentation
    • Du præsenterer musikken for eleverne (uden at fortælle, hvad de skal lytte efter).
  2. Fri lytning (uden begrænsninger)
    • Eleverne lytter til musikken.
    • Eleverne lytter til musikken igen.
    • Eleverne taler sammen to og to om, hvad de har hørt.
    • Eleverne lytter til musikken og lytter efter noget, som den anden har hørt.
    • Eleverne taler sammen to og to.
    • Opsamling i plenum på tavlen.
  3. Fokuseret lytning
    • Du formulerer et enkelt og klart spørgsmål med henblik på at få eleverne til at uddybe og præcisere det, de tidligere har hørt og beskrevet.
    • Eleverne lytter til musikken og taler sammen to og to.
    • Opsamling i plenum på tavlen.
  4. Ny fokuseret lytning
    • Punkt 3 gentages et antal gange.

Eleverne kan med fordel skifte samarbejdspartner efter hvert spørgsmål (punkt 4). Når eleverne kender musikken godt, kan du eventuelt bede om svar på et spørgsmål i plenum uden forudgående dialog. Eleverne kan eventuelt selv formulere spørgsmål, de skal besvare. Husk, at musik kan være flertydig, og at der ikke nødvendigvis findes ét rigtigt svar.