• Let
  • Svær

For at kunne læse noder skal man både kunne aflæse tonernes tonehøjde og deres varighed. Hvis du har læst artiklerne om nodelæsning, er du allerede i stand til at aflæse tonehøjden. I denne serie af artikler om rytmik kan du lære at aflæse tonernes varighed.

Indhold

1. Rytmik

Begrebet rytmik dækker over tre elementer; varighed, tidsmæssig placering og betoning.

»Bjørnen sover, bjørnen sover, i sin lune hule...« (folkevise)
»Okker gokker gummiklokker, erle perle pif paf puf...« (børnerim)
»Vi sejler op ad åen, sejler nedad igen...« (revyvise)

Du genkender sikkert en eller flere af ovenstående tekstfraser. Vi synger eller siger altid disse fraser i en helt bestemt rytme: Nogle stavelser er korte, mens andre er lange, nogle stavelser kommer tidsmæssigt umiddelbart efter hinanden, mens andre har en kort pause imellem sig, og nogle stavelser er betonede (trykstærke), mens andre er ubetonede (tryksvage).

Syng & Spil

Syng og spil 2

Syng eller sig en af ovenstående tre tekstfraser. Hvilke stavelser har en lang varighed? Imellem hvilke stavelser er der en pause? Hvilke stavelser er betonede?

2. Puls

Al musik har en underliggende puls. Når man klapper, løber, danser eller vipper med foden i takt til et musikstykke, er det taktslagene (også kaldet pulsslagene), man følger.

Rytmeøvelse

Rytmeøvelse 1

  1. Lyt til et lydeksempel fra Everywhere her:
  2. Lyt til musikstykket igen, men brug nedenstående lydeksempel, hvor alle taktslagene er markeret tydeligt de første ti sekunder. Klap i takt til musikstykket (følg taktslagene).

Alle rytmer i et musikstykke er bygget op omkring taktslagene, og det er derfor vigtigt, at alle musikere følger den samme takt, når de spiller sammen. Ellers vil resultatet blive urytmisk og umusikalsk. I et mindre band er musikerne og sangerne selv ansvarlige for at holde takten. I et større orkester, eksempelvis et symfoniorkester, er det dirigenten, der holder takten.

Det meste musik har en regelmæssig (også kaldet taktfast) puls, hvilket vil sige, at der er en konstant tidsmæssig afstand mellem alle taktslag. Lydeksemplet fra rytmeøvelse 1 er et eksempel på et musikstykke med en regelmæssig puls. I modsat fald, hvis taktslagene kommer med varierende tidsafstand, siger man, at pulsen er flydende.

Rytmeøvelse

Rytmeøvelse 2

  1. Lyt til et lydeksempel fra Who Wants To Live Forever her:
  2. Lyt til musikstykket igen, og prøv at klappe i takt til musikstykket. Du vil opleve, at det er helt umuligt, fordi musikstykket har en flydende puls.

3. Tempo

Hvis pulsen er regelmæssig, kan man angive musikstykkets tempo som antallet af taktslag per minut. Jo flere taktslag der forekommer per minut, jo hurtigere er tempoet. Det meste musik har mellem 80 og 160 taktslag per minut. Hvis pulsen er flydende, kan man ikke tale om et egentligt tempo, og betegnelsen rubato benyttes i stedet for.

I nodeskriften benytter man ofte nogle mere upræcise tempobetegnelser til at beskrive et musikstykkes tempo. I populærmusik bruges engelske ord såsom fast (hurtig), laid back (tilbagelænet) og slowly (langsom), og i klassisk musik bruges italienske ord såsom allegro (hurtig), andante (gående) og lento (langsom).

Tempoet i et musikstykke har en stor betydning for, hvordan man oplever musikstykket, og hvordan man påvirkes af det. Et musikstykke i et hurtigt tempo kan forøge spændingen og give energi, mens et musikstykke i et langsomt tempo kan inspirere til ro og eftertanke.

Lytteøvelse

Lytteøvelse 3

  1. Lyt til et lydeksempel fra Live And Let Die her:
  2. Tegn en tidslinie 0:00-1:43 med tidsinddelinger hvert 10. sekund på et stykke papir. Lyt til lydeksemplet igen, og sæt en lodret streg på tidslinjen, hver gang du fornemmer, der sker noget nyt i musikken. Gå sammen to og to, sammenlign jeres inddelinger, og tal om, hvorfor I er kommet frem til netop denne inddeling.
  3. Lyt til lydeksemplet gentagne gange. Musikstykket skifter karakter ved 0:19, 0:51 og 1:04. Beskriv klang- og karakterforskellen mellem de fire afsnit (0:00-0:19, 0:20-0:51, 0:52-1:04 og 1:04-1:43). Tag noter mens du lytter. Opsummér i plenum på tavlen.
  4. Find frem til musikstykket på YouTube, Spotify, iTunes eller lignende, lyt til hele musikstykket, og nyd musikken!
Rytmeøvelse

Rytmeøvelse 3

Når man skal øve og indlære rytmer i praksis, er det nødvendigt at have en pulsfornemmelse et sted i kroppen. I flere af de følgende artiklers rytmeøvelser skal du bruge følgende grundtrin til at etablere en pulsfornemmelse med fødderne:

Grundtrin til rytmeøvelse
  1. Lyt til et lydeksempel fra Radetzky March her:
  2. Øv grundtrinnet i takt til musikstykket, men brug nedenstående lydeksempel, som starter med otte taktslag, inden musikken begynder. Hvert fodskridt i grundtrinnet modsvarer et taktslag. Du skal lande på højre fod (trin 1) i samme øjeblik, som musikken begynder.
  3. Tæl alle taktslagene ved at tælle til fire i ring, samtidig med du går grundtrinnet. Prøv samtidig at klappe på 2- og 4-slaget.

Hvis I er flere, der skal udføre øvelsen, kan I med fordel opstille jer i rundkreds, når I udfører øvelsen. Det samme gælder ved alle senere rytmeøvelser.

For at kunne læse noder skal man både kunne aflæse tonernes tonehøjde og deres varighed. Hvis du har læst artiklerne om nodelæsning, er du allerede i stand til at aflæse tonehøjden. I denne serie af artikler om rytmik kan du lære at aflæse tonernes varighed.

1. Rytmik

Begrebet rytmik dækker over tre elementer; varighed, tidsmæssig placering og betoning.

»Bjørnen sover, bjørnen sover, i sin lune hule...« (folkevise)
»Okker gokker gummiklokker, erle perle pif paf puf...« (børnerim)
»Vi sejler op ad åen, sejler nedad igen...« (revyvise)

Du genkender sikkert en eller flere af ovenstående tekstfraser. Vi synger eller siger altid disse fraser i en helt bestemt rytme: Nogle stavelser er korte, mens andre er lange, nogle stavelser kommer tidsmæssigt umiddelbart efter hinanden, mens andre har en kort pause imellem sig, og nogle stavelser er betonede (trykstærke), mens andre er ubetonede (tryksvage).

Syng & Spil

Syng og spil 2

Syng eller sig en af ovenstående tre sætninger. Hvilke stavelser har en lang varighed? Imellem hvilke stavelser er der en pause? Hvilke stavelser er betonede?

2. Puls og tempo

Al musik har en underliggende puls. Når man klapper, løber, danser eller vipper med foden i takt til et musikstykke, er det taktslagene, man følger.

Rytmeøvelse

Rytmeøvelse 1

  1. Lyt til et lydeksempel fra Everywhere her:
  2. Lyt til musikstykket igen, men brug nedenstående lydeksempel, hvor alle taktslagene er markeret tydeligt de første ti sekunder. Klap i takt til musikstykket (følg taktslagene).

Det meste musik har en regelmæssig puls, hvilket vil sige, at der er samme afstand mellem alle taktslag. Lydeksemplet fra rytmeøvelse 1 er et eksempel på et musikstykke med en regelmæssig puls. I modsat fald, hvis taktslagene kommer med varierende tidsafstand, siger man, at pulsen er flydende.

Rytmeøvelse

Rytmeøvelse 2

  1. Lyt til et lydeksempel fra Who Wants To Live Forever her:
  2. Lyt til musikstykket igen, og prøv at klappe i takt til musikstykket. Du vil opleve, at det er helt umuligt, fordi musikstykket har en flydende puls.

Hvis pulsen er regelmæssig, kan man angive musikstykkets tempo som antallet af taktslag per minut. Jo flere taktslag der forekommer per minut, jo hurtigere er tempoet. Det meste musik har mellem 80 og 160 taktslag per minut. Hvis pulsen er flydende, kan man ikke tale om et egentligt tempo, og betegnelsen rubato benyttes i stedet for.

Lytteøvelse

Lytteøvelse 3

  1. Lyt til et lydeksempel fra Live And Let Die her:
  2. Tegn en tidslinie 0:00-1:43 med tidsinddelinger hvert 10. sekund på et stykke papir. Lyt til lydeksemplet igen, og sæt en lodret streg på tidslinjen, hver gang du fornemmer, der sker noget nyt i musikken. Gå sammen to og to, sammenlign jeres inddelinger, og tal om, hvorfor I er kommet frem til netop denne inddeling.
  3. Lyt til lydeksemplet gentagne gange. Musikstykket skifter karakter ved 0:19, 0:51 og 1:04. Beskriv klang- og karakterforskellen mellem de fire afsnit (0:00-0:19, 0:20-0:51, 0:52-1:04 og 1:04-1:43). Tag noter mens du lytter. Opsummér i plenum på tavlen.
  4. Find frem til musikstykket på YouTube, Spotify, iTunes eller lignende, lyt til hele musikstykket, og nyd musikken!
Rytmeøvelse

Rytmeøvelse 3

Når man skal øve og indlære rytmer i praksis, er det nødvendigt at have en pulsfornemmelse et sted i kroppen. I flere af de følgende artiklers rytmeøvelser skal du bruge følgende grundtrin til at etablere en pulsfornemmelse med fødderne:

Grundtrin til rytmeøvelse
  1. Lyt til et lydeksempel fra Radetzky March her:
  2. Øv grundtrinnet i takt til musikstykket, men brug nedenstående lydeksempel, som starter med otte taktslag, inden musikken begynder. Hvert fodskridt i grundtrinnet modsvarer et taktslag. Du skal lande på højre fod (trin 1) i samme øjeblik, som musikken begynder.
  3. Tæl alle taktslagene ved at tælle til fire i ring, samtidig med du går grundtrinnet. Prøv samtidig at klappe på 2- og 4-slaget.

Hvis I er flere, der skal udføre øvelsen, kan I med fordel opstille jer i rundkreds, når I udfører øvelsen. Det samme gælder ved alle senere rytmeøvelser.

Taktslagene organiserer sig i mindre grupper med et bestemt antal taktslag i hver gruppe. Hver af disse grupper danner en enhed, som kaldes for en takt.

Indhold

1. Takt

En takt består af en lille, afgrænset gruppe af taktslag. I nodeskriften er takterne adskilt af lodrette streger, kaldet taktstreger:

Takter i nodeskriften

Almindeligvis er der 2, 3, 4 eller 6 taktslag i hver takt, men der kan også forekomme såkaldte "skæve" takter med eksempelvis 5, 7 eller 9 taktslag i hver takt.

Taktslagene navngives med fortløbende tal fra 1 og opefter. Ved begyndelsen på en ny takt starter man forfra med at tælle. Man kalder det første taktslag i takten for 1-slaget, det næste for 2-slaget, osv. Eksemplet her viser en gruppering af taktslagene i 4. Man siger da, at takten er 4-delt:

Gruppering af taktslag
Lytteøvelse

Lytteøvelse 4

  1. Lyt til et lydeksempel fra Smuk og dejlig her:
  2. I musikstykket er taktslagene grupperet med 4 taktslag i hver takt. Takten er dermed 4-delt som vist på illustrationen herover. Lyt til musikstykket igen, og tæl taktslagene højt imens ved at sige "1-2-3-4" (relativt hurtigt) i ring. Musikstykket starter på taktens betonede 1-slag.
  3. Prøv nu i stedet at tælle til 3 eller 5, mens du lytter til musikstykket. Klap med hænderne hver gang du når til 1-slaget. Du vil bemærke, at det føles unaturligt, fordi taktslagene er grupperet i 4.
  4. Find frem til musikstykket på YouTube, Spotify, iTunes eller lignende, lyt til hele musikstykket og nyd musikken!
Lytteøvelse

Lytteøvelse 5

  1. Lyt til nedenstående fem musikstykker et ad gangen, og vip med foden eller slå fingrene i bordet, så slagene følger musikstykkets puls. Musikstykke nr. 1 og nr. 4 har en relativt langsom puls, resten har en hurtig puls.
  2. Lyt til de fem musikstykker igen, og prøv nu at finde ud af hvor mange taktslag, der er i hver takt ved at tælle taktslagene. Hvad føles det naturligt at tælle til? To af musikstykkerne har 4 taktslag i hver takt, og de resterende tre har henholdsvis 5, 6 og 7 taktslag i hver takt. Alle musikstykkerne starter på taktens betonede 1-slag.
  3. Vælg et af de fem musikstykker ud. Find frem til musikstykket på YouTube, Spotify, iTunes eller lignende, lyt til hele musikstykket og nyd musikken!

    1) The Bee Gees: Night Fever:

    2) Salem: Svantes drikkevise:

    3) Soundtrack: Mission: Impossible:

    4) Franz Schubert: Symphony No. 9:

    5) Seal: Dreaming In Metaphors:

Der findes løsninger til alle øvelser her.

2. Underdeling

Det er sjældent, at alle musikere og sangere spiller og synger udelukkende på taktslagene. De fleste vil som regel spille rytmer, der ligger både på og mellem taktslagene, fordi det gør rytmerne mere levende og varierende. Der er derfor behov for at inddele taktslagene i nogle kortere dele, så musikerne også er enige om en rytmisk præcision, når de spiller mellem taktslagene.

Det mest almindelige er, at hvert taktslag deles i 2, 3 eller 4 lige lange underdelinger som vist her:

Underdelinger

Taktslag

Underdeling i 2

Underdeling i 3

Underdeling i 4

I populærmusik bruger man engelske betegnelser til at beskrive en musikers rytmiske spillestil. En musiker kan spille på (ofte en blanding af):

  • beatet, dvs. lige på taktslagene
  • offbeatet, dvs. på og-slagene
  • backbeatet, dvs. på 2- og 4-slaget i 4-delt takt
  • downbeatet, dvs. på 1-slaget.
  • afterbeatet, dvs. på alle andre taktslag end 1-slaget. Vær dog opmærksom på, at nogle tolker afterbeat som blot et andet navn for backbeat.
Lytteøvelse

Lytteøvelse 6

  1. Lyt til nedenstående tre musikstykker et ad gangen, og vip med foden, så den følger musikstykkets puls. Alle lydeksemplerne starter med fire taktslag.
  2. Lyt til de tre musikstykker igen. Ved hvert musikstykke er beskrevet et musikinstrument, du skal lytte efter på indspilningen. Du skal nu prøve at finde ud af, om det pågældende instrument spiller på beatet, på offbeatet, på backbeatet eller på afterbeatet.
  3. Vælg et af de tre musikstykker ud. Find frem til musikstykket på YouTube, Spotify, iTunes eller lignende, lyt til hele musikstykket og nyd musikken!

    1) Lyt efter de lyse strygere i Gangsta's Paradise:

    2) Lyt efter håndklappene i It's Time:

    3) Lyt efter guitaren i Get Up Stand Up:

Rytmeøvelse

Rytmeøvelse 4

Lyt til de forskellige underdelinger i illustrationen herover, så du bliver bekendt med, hvordan de lyder. Gå derefter et grundtrin i et roligt tempo, og udfør øvelserne beskrevet herunder.

Underdeling i 2

  1. Klap med højre hånd på højre lår, så højre hånd følger taktslagene (lig hvert fodtrin).
  2. Klap skiftevis med højre og venstre hånd, så højre hånd følger taktslagene, og venstre hånd klapper på venstre lår mellem taktslagene (på og-slagene). Det er vigtigt, at der er en konstant tidsmæssig afstand mellem alle slag.
  3. Tæl slagene højt imens: På slagene i højre hånd (taktslagene) siges "1-2-3-4", og på slagene i venstre hånd (og-slagene) siges "og":
    Slag:1og2og3og4og
    Hånd:hvhvhvhv

Underdeling i 4

  1. Klap en underdeling i 2 med højre hånd på højre lår.
  2. Klap skiftevis med højre og venstre hånd, så højre hånd klapper en underdeling i 2, og venstre hånd klapper mellem højre hånds slag (på så-slagene). Det er vigtigt, at der er en konstant tidsmæssig afstand mellem alle slag.
  3. Tæl slagene højt imens: På slagene i højre hånd (underdeling i 2) siges "1-og-2-og-3-og-4-og", og på slagene i venstre hånd (så-slagene) siges "så":
    Slag:1og2og3og4og
    Hånd:hvhvhvhvhvhvhvhv

Underdeling i 3

  1. Klap taktslagene på lårene med skiftevis højre og venstre hånd, så højre hånd klapper 1- og 3-slaget, og venstre hånd klapper 2- og 4-slaget.
  2. Tæl en underdeling i 3, hver gang du klapper et taktslag ved at sige: "1-og-så-2-og-så-3-og-så-4-og-så". Det er vigtigt, at der er en konstant tidsmæssig afstand mellem alle underdelingerne. Vær særligt opmærksom på, at der ikke er for stor en afstand mellem "så" og næste taktslag.
  3. Klap de talte underdelinger skiftevis med højre og venstre hånd. Tæl imens:
    Slag:1og2og3og4og
    Hånd:hvhvhvhvhvhv

Prøv at skifte mellem de forskellige underdelinger uden at stoppe grundtrinnet. Særligt skiftet til og fra underdelingen i 3 er svært.

Taktslagene organiserer sig i mindre grupper med et bestemt antal taktslag i hver gruppe. Hver af disse grupper danner en enhed, som kaldes for en takt.

Indhold

1. Takt

En takt består af en lille, afgrænset gruppe af taktslag. I nodeskriften er takterne adskilt af lodrette streger, kaldet taktstreger:

Takter i nodeskriften

Almindeligvis er der 2, 3, 4 eller 6 taktslag i hver takt.

Taktslagene navngives med fortløbende tal fra 1 og opefter. Ved begyndelsen på en ny takt starter man forfra med at tælle. Man kalder det første taktslag i takten for 1-slaget, det næste for 2-slaget, osv. Eksemplet her viser en gruppering af taktslagene i 4. Man siger da, at takten er 4-delt.

Gruppering af taktslag
Lytteøvelse

Lytteøvelse 4

  1. Lyt til et lydeksempel fra Smuk og dejlig her:
  2. I musikstykket er taktslagene grupperet med 4 taktslag i hver takt. Takten er dermed 4-delt som vist på illustrationen herover. Lyt til musikstykket igen, og tæl taktslagene højt imens ved at sige "1-2-3-4" (relativt hurtigt) i ring. Musikstykket starter på taktens betonede 1-slag.
  3. Prøv nu i stedet at tælle til 3 eller 5, mens du lytter til musikstykket. Klap med hænderne hver gang du når til 1-slaget. Du vil bemærke, at det føles unaturligt, fordi taktslagene er grupperet i 4.
  4. Find frem til musikstykket på YouTube, Spotify, iTunes eller lignende, lyt til hele musikstykket og nyd musikken!
Lytteøvelse

Lytteøvelse 5

  1. Lyt til nedenstående fire musikstykker et ad gangen, og vip med foden eller slå fingrene i bordet, så slagene følger musikstykkets puls. Musikstykke nr. 1 og nr. 4 har en relativt langsom puls, resten har en hurtig puls.
  2. Lyt til de fire musikstykker igen, og prøv nu at finde ud af hvor mange taktslag, der er i hver takt ved at tælle taktslagene. Hvad føles det naturligt at tælle til? To af musikstykkerne har 4 taktslag i hver takt, og de resterende to har henholdsvis 5 og 6 taktslag i hver takt. Alle musikstykkerne starter lige på et 1-slag.
  3. Vælg et af de fire musikstykker ud. Find frem til musikstykket på YouTube, Spotify, iTunes eller lignende, lyt til hele musikstykket og nyd musikken!

    1) The Bee Gees: Night Fever:

    2) Salem: Svantes drikkevise:

    3) Soundtrack: Mission: Impossible:

    4) Franz Schubert: Symphony No. 9:

Der findes løsninger til alle øvelser her.

2. Underdeling

Det er sjældent, at alle musikere og sangere spiller og synger udelukkende på taktslagene. De fleste vil som regel spille rytmer, der ligger både på og mellem taktslagene, fordi det gør rytmerne mere levende og varierende. Der er derfor behov for at inddele af taktslagene i nogle kortere dele, så musikerne også er enige om en rytmisk præcision, når de spiller mellem taktslagene.

Det mest almindelige er, at hvert taktslag deles i 2, 3 eller 4 lige lange underdelinger som vist her:

Underdelinger

Taktslag

Underdeling i 2

Underdeling i 3

Underdeling i 4

Rytmeøvelse

Rytmeøvelse 4

Lyt til de forskellige underdelinger i illustrationen herover, så du bliver bekendt med, hvordan de lyder. Gå derefter et grundtrin i et roligt tempo, og udfør øvelserne beskrevet herunder.

Underdeling i 2

  1. Klap med højre hånd på højre lår, så højre hånd følger taktslagene (lig hvert fodtrin).
  2. Klap skiftevis med højre og venstre hånd, så højre hånd følger taktslagene, og venstre hånd klapper på venstre lår mellem taktslagene (på og-slagene). Det er vigtigt, at der er en konstant tidsmæssig afstand mellem alle slag.
  3. Tæl slagene højt imens: På slagene i højre hånd (taktslagene) siges "1-2-3-4", og på slagene i venstre hånd (og-slagene) siges "og":
    Slag:1og2og3og4og
    Hånd:hvhvhvhv

Underdeling i 4

  1. Klap en underdeling i 2 med højre hånd på højre lår.
  2. Klap skiftevis med højre og venstre hånd, så højre hånd klapper en underdeling i 2, og venstre hånd klapper mellem højre hånds slag (på så-slagene). Det er vigtigt, at der er en konstant tidsmæssig afstand mellem alle slag.
  3. Tæl slagene højt imens: På slagene i højre hånd (underdeling i 2) siges "1-og-2-og-3-og-4-og", og på slagene i venstre hånd (så-slagene) siges "så":
    Slag:1og2og3og4og
    Hånd:hvhvhvhvhvhvhvhv

Underdeling i 3

  1. Klap taktslagene på lårene med skiftevis højre og venstre hånd, så højre hånd klapper 1- og 3-slaget, og venstre hånd klapper 2- og 4-slaget.
  2. Tæl en underdeling i 3, hver gang du klapper et taktslag ved at sige: "1-og-så-2-og-så-3-og-så-4-og-så". Det er vigtigt, at der er en konstant tidsmæssig afstand mellem alle underdelingerne. Vær særligt opmærksom på, at der ikke er for stor en afstand mellem "så" og næste taktslag.
  3. Klap de talte underdelinger skiftevis med højre og venstre hånd. Tæl imens:
    Slag:1og2og3og4og
    Hånd:hvhvhvhvhvhv

Prøv at skifte mellem de forskellige underdelinger uden at stoppe grundtrinnet. Særligt skiftet til og fra underdelingen i 3 er svært.