Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /home/tmynoerk/public_html/libraries/cms/application/cms.php on line 470
Guitaren | Musikipedia

Guitaren og den kultur, den er associeret med, dækker over kulturelle praksisser fra vidt forskellige tidsperioder i vidt forskellige egne af verden. Det eneste fællestræk ved disse praksisser er en kasse af træ med seks strenge. Denne enorme mangfoldighed gør guitaren til et enestående undersøgelsesobjekt. Men før vi kan studere guitarens kulturelle betydning nærmere, skal vi se på, hvad guitaren er og høre den musik, der kommer ud af den.

Dette emne sætter fokus på guitaren som musikinstrument og som symbol, og emnet forbinder derigennem en praktisk, en historisk og en analytisk tilgang til emnet. På baggrund af en gennemgang og analyse af guitarens historie, fra oldtidens strengeinstrumenter til den moderne, forvrængede rockguitar, lægges der op til diskussion af temaer som autenticitet, etnicitet og køn.

Lyt til guitar-musik

Læn dig tilbage, og lyt til tonerne af: Estudio en Si menor (Fernando Sor, 1828), Minor Swing (Django Reinhardt, 1937), All Along the Watchtower (Jimi Hendrix, 1968) og I Died in My Teens (Psyched Up Janis, 1994).

Indhold

  • Indblik. Guitarens historie.
  • Fokus. Kønsroller og kønsstereotyper.
  • Kendetegn. Musikalske kendetegn.
  • Analyser. Musikanalyser og analysevejledning.
  • Aktiviteter. Faglige opgaver og forslag til musikudøvelse.
  • Register. Opsummerende tidslinje, personregister og genreregister.
  • Referencer. Forfatterbeskrivelse og krediteringsliste.

Målgruppe

Emnet kan anvendes på gymnasialt C-, B- og A-niveau. Kapitlet 'Analyser' findes i en let sværhedsgrad til C-niveau. Der findes en kort lærervejledning til emnet her.