Et interval er en afstand mellem to toner. Tonerne kan spilles samtidig, som det er tilfældet i akkorder, eller de kan spilles efter hinanden, som det er tilfældet i melodier. Intervaller er vigtige for forståelsen af både akkorder og melodier. Hvert interval er navngivet med et talord og en størrelse, der tilsammen definerer en afstand.

SE: https://milnepublishing.geneseo.edu/fundamentals-function-form/chapter/11-intervals/

1. Retning

Et interval kan bevæge sig i tre forskellige retninger:

  • opadgående (hvis sidste tone er lysere end første tone)
  • nedadgående (hvis sidste tone er dybere end første tone)
  • samklingende (hvis tonerne klinger samtidig):
Opadgående, nedadgående og samklingende interval

Opadgående og nedadgående intervaller kaldes også melodiske intervaller Samklingende intervaller kaldes også harmoniske intervaller.

Er med I øvelser: Linear (melodic) intervals may be described as steps or skips. A step, or conjunct motion,[14] is a linear interval between two consecutive notes of a scale. Any larger interval is called a skip (also called a leap), or disjunct motion.[14] In the diatonic scale,[d] a step is either a minor second (sometimes also called half step) or major second (sometimes also called whole step), with all intervals of a minor third or larger being skips. For example, C to D (major second) is a step, whereas C to E (major third) is a skip. More generally, a step is a smaller or narrower interval in a musical line, and a skip is a wider or larger interval, where the categorization of intervals into steps and skips is determined by the tuning system and the pitch space used. Melodic motion in which the interval between any two consecutive pitches is no more than a step, or, less strictly, where skips are rare, is called stepwise or conjunct melodic motion, as opposed to skipwise or disjunct melodic motions, characterized by frequent skips.

Det kan være en god hjælp at skelne mellem ensliggende og uensliggende intervaller. I ensliggende intervaller (prim, terts, kvint, septim, none og undecim) ligger begge toner på en linje eller i et mellemrum. I uensliggende intervaller (sekund, kvart, sekst, oktav, decim og duodecim) er den ene tone beliggende på en linje og den anden i et mellemrum.

Interaktiv øvelse

Interaktiv øvelse 7

Intervaller » Introduktion

2. Navne

Intervallerne navngives efter antallet af tonetrin (antallet af stamtoner) mellem intervallets to toner (begge toner talt med). Navnene er afledt af de latinske ordenstal:

Navn Tonetrin Eksempel (samklingende interval med c som dybeste tone)
Prim 1 Prim
Sekund 2 Sekund
Terts 3 Terts
Kvart 4 Kvart
Kvint 5 Kvint
Sekst 6 Sekst
Septim 7 Septim
Oktav 8 Oktav
None 9 None
Decim 10 Decim

Listen kan fortsættes med intervallerne undecim, duodecim, tertsdecim, kvartdecim, kvintdecim, sekstdecim og septimdecim, men i praksis benyttes disse kun sjældent.

Antallet af tonetrin er lig antallet af stamtoner - eller antallet af linjer og mellemrum i nodesystemet - mellem intervallets toner (begge toner talt med). Når man skal bestemme et interval, kan man tælle sig frem. Eventuelle fortegn har ingen betydning. Alle nedenstående intervaller er således en terts (vis evt. eksempel).

Tonetrin mellem et interval

For instance, the intervals C–G♯ (spanning 8 semitones) and C♯–G (spanning 6 semitones) are fifths, like the corresponding natural interval C–G (7 semitones).

At genkende intervaller: Først om det er ensliggende eller uensliggende. Derefter på mellemrummet mellem tonerne. Altså man man lærer at genkende udseendet frem for at skulle tælle.

Interaktiv øvelse

Interaktiv øvelse 8

Intervaller » Navne

3. Størrelser

Intervallerne sekund, terts, sekst, septim, none og decim findes i to størrelser: de kan være små eller store. Prim, kvart, kvint, oktav, undecim og duodecim findes kun i én størrelse: de er altid rene. Intervalstørrelsen bør angives ved små og store (men ikke rene) intervaller.

Intervallets navn afgøres af antallet af tonetrin mellem tonerne (begge toner talt med). Intervallets størrelse afgøres af antallet af halvtoneskridt mellem tonerne (første tone ikke talt med):

Identifikation af intervalstørrelse

Intervallerne, og det antal halvtoner der afgør deres størrelse, er angivet herunder. Det kan være en god hjælp at tage udgangspunkt i klaviaturet, når halvtonerne skal tælles.

Prim, sekund og terts

En prim er altid ren. En sekund og en terts kan være lille eller stor:

Navn Tonetrin Halvtoner Eksempel (opadgående og nedadgående fra c)
Prim 1 0 Opadgående og nedadgående prim
Lille sekund 2 1 Opadgående og nedadgående lille sekund
Stor sekund 2 2 Opadgående og nedadgående stor sekund
Lille terts 3 3 Opadgående og nedadgående lille terts
Stor terts 3 4 Opadgående og nedadgående stor terts
Interaktiv øvelse

Interaktiv øvelse 9

Intervaller » Sekund og terts

Kvart og kvint

En kvart og en kvint er altid ren. Kaldes også en ren kvart og en ren kvint. Man kan forstørre og formindske rene intervaller ved henholdsvis at øge og mindske intervallerne med en halvtone (afsnit 4).

Intervallet mellem en kvart og en kvint kaldes en tritonus. Det kan noteres som en forstørret kvart eller en formindsket kvint. I middelalderen kaldte man intervallet diabolus in musica (djævlen i musikken, djævleintervallet), da man anså det for uskønt og ikke sangbart. I dag anvendes intervallet dog i stor udstrækning i moderne såvel som klassisk musik:

Navn Tonetrin Halvtoner Eksempel (opadgående og nedadgående fra c)
Kvart 4 5 Opadgående og nedadgående kvart
Forstørret kvart
(tritonus)
4 6 Opadgående og nedadgående forstørret kvart
Formindsket kvint
(tritonus)
5 6 Opadgående og nedadgående formindsket kvint
Kvint 5 7 Opadgående og nedadgående kvint

Interaktiv øvelse

Interaktiv øvelse 10

Intervaller » Kvart og kvint
Intervaller » Opsamling: Prim til kvint

Sekst, septim og oktav

En sekst og en septim kan være lille eller stor. En oktav er altid ren. Når man skal bestemme størrelsen på en sekst og en septim, kan man med fordel omvende intervallet, hvilket vil sige at lægge den dybeste tone en oktav op (eller den lyseste tone en oktav ned).

Ved omvending får man et nyt interval, som er komplementærinterval til det oprindelige interval. Komplementærintervallet har omvendt størrelse (stor/lille) af det egentlige interval:

  • lille sekst - stor terts
  • stor sekst - lille terts
  • lille septim - stor sekund
  • stor septim - lille sekund:

Komplementærintervaller: Kan bruges til at finde intervaller. En stor septim: Find oktaven og gå en lille sekund ned. The interval number and the number of its inversion always add up to nine (4 + 5 = 9, in the example just given). The inversion of a major interval is a minor interval, and vice versa; the inversion of a perfect interval is also perfect; the inversion of an augmented interval is a diminished interval, and vice versa

Komplementærintervaller
Navn Tonetrin Halvtoner Eksempel (opadgående og nedadgående fra c)
Lille sekst 6 8 Opadgående og nedadgående lille sekst
Stor sekst 6 9 Opadgående og nedadgående stor sekst
Lille septim 7 10 Opadgående og nedadgående lille septim
Stor septim 7 11 Opadgående og nedadgående stor septim
Oktav 8 12 Opadgående og nedadgående oktav
Interaktiv øvelse

Interaktiv øvelse 11

Intervaller » Sekst og septim
Intervaller » Opsamling: Prim til oktav

None og decim

En none og en decim kan være lille eller stor. Intervaller større end en oktav kaldes sammmensatte intervaller, fordi de er sammensat af en oktav og et andet interval:

  • lille/stor none = oktav + lille/stor sekund
  • lille/stor decim = oktav + lille/stor terts

Intervaller under en oktav kaldes simple intervaller.

Når man skal bestemme størrelsen på et interval over en oktav, kan man med fordel lægge den dybeste tone en oktav op og udregne den resterende afstand.

Navn Tonetrin Halvtoner Eksempel (opadgående og nedadgående fra c)
Lille none 9 13 Opadgående og nedadgående lille none
Stor none 9 14 Opadgående og nedadgående stor none
Lille decim 10 15 Opadgående og nedadgående lille decim
Stor decim 10 16 Opadgående og nedadgående stor decim

Sidste afsnit (intervalgenkendelse) rykkes ind sidst i afsnit 3. Sangassociation og klang (konsonans/dissonans) medtages og anbefaling til at synge trinvist op ned. + genkendelse på noder og klaver.

Interaktiv øvelse

Interaktiv øvelse 12

Intervaller » Over oktav

4. Forstørret og formindsket

Man kan forstørre rene og store intervaller ved at øge intervallerne med en halvtone. Man kan formindske rene og små intervaller ved at mindske intervallerne med en halvtone. Tilsvarende kan man ved en ændring på to halvtoner dobbeltforstørre og dobbeltformindske intervallerne:

Forstørrede og formindskede intervaller

Et formindsket interval er en halvtone mindre end et lille eller rent interval. Et forstørret interval er en halvtone større.

Det har ingen teoretisk betydning, om man forstørrer eller formindsker et interval ved at ændre intervallets dybeste eller intervallets lyseste tone.

Intervals with different names may span the same number of semitones, and may even have the same width. For instance, the interval from D to F♯ is a major third, while that from D to G♭ is a diminished fourth. However, they both span 4 semitones.

Forstørret kvart og formindsket kvint (begge kaldet tritonus) er de eneste forstørrede og formindskede intervaller, der anvendes regelmæssigt. Det hænger sammen med, at deres størrelse på seks halvtoner ikke tilsvarer størrelsen på noget rent, lille eller stort interval. Alle andre forstørrede og formindskede intervaller kan også noteres som et rent, lille eller stort interval, og det er som regel en mere hensigtsmæssig notation:

Enharmoniske intervaller

To intervaller, der har forskelligt navn og notationsmåde, men er ensklingende (klangligt identiske), kaldes for enharmoniske intervaller.

Two intervals are considered enharmonic, or enharmonically equivalent, if they both contain the same pitches spelled in different ways; that is, if the notes in the two intervals are themselves enharmonically equivalent. Enharmonic intervals span the same number of semitones. For example, the four intervals listed in the table below are all enharmonically equivalent, because the notes F♯ and G♭ indicate the same pitch, and the same is true for A♯ and B♭. All these intervals span four semitones. When played as isolated chords on a piano keyboard, these intervals are indistinguishable to the ear, because they are all played with the same two keys. However, in a musical context, the diatonic function of the notes these intervals incorporate is very different.

5. Hørelære

Identifikation af intervaller er en central del af hørelæren. Når man skal identificere forespillede intervaller, benytter man typisk en kombination af tre forskellige metoder:

Sang-association

I starten er det ofte nemmest at identificere et interval ved at forbinde det med en kendt sang. Eksempelvis kan en kvint identificeres ved, at det er det samme interval, som Det er et yndigt land begynder med. Hvis intervallet er samklingende, skal man først adskille tonerne fra hinanden, eksempelvis ved at synge dem (det kræver lidt øvelse).

Nederst på siden er en række eksempler på sange, der begynder med forskellige intervaller. Lav din egen liste med én sang per interval. Det er vigtigt, at du kender sangen godt, og at du holder fast i samme sang fremadrettet. De intervaller, du ikke kan forbinde med en sang, lærer du identificere via en anden metode.

Konsonans og dissonans

Man skelner mellem konsonerende (velklingende) og dissonerende (misklingende) intervaller. Konsonerende intervaller klinger rent og klart - de er afspændte og hviler i sig selv. Dissonerende intervaller klinger urent og grumset - de er spændingsfyldte og stræber mod andre toner.

Denne forskel i intervallernes klang kan man udnytte, når man skal høre forskel på intervallerne. Læs mere i artiklen om konsonans og dissonans.

Tonalitetsfornemmelse

Ved at etablere en tonalitetsfornemmelse, når man hører et interval, kan man registrere de trin i tonearten, intervallet befinder sig på. Det tonale centrum, man relaterer intervallet til, gør det nemmere at identificere intervallet, og det giver en større forståelse for musikken som helhed. Metoden kræver en grundlæggende viden om skalaer, tonearter, trinanalyse og eventuelt solmisation.

Typisk etablerer man tonalitetsfornemmelsen ved at lade intervallets dybeste tone (opadgående og samklingende intervaller) eller lyseste tone (nedadgående intervaller) være grundtone i tonearten. Idet man som regel tager udgangspunkt i durtonearter, er hvert trin i tonearten repræsenteret af en tone i durskalaen. Hvert trin har en bestemt lyd og et bestemt forhold til grundtonen, og det udnytter man, når man skal identificere intervallet.

Da man har udpeget grundtonen på forhånd, er det placeringen af intervallets anden tone, man skal identificere. Målet er på sigt at kunne identificere placeringen alene ud fra lyden af det trin, tonen er placeret på. I starten må man imidlertid undersøge forholdet til grundtonen, og det gør man ved at synge trinvist gennem durskalaen frem til grundtonen eller oktaven (afhængigt af, hvilken der er nærmest). Derved får man en fornemmelse for tonens placering i tonearten, og ved at tælle antallet af sungne trin kan man identificere intervallet.

Toner, der ikke hører hjemme i durskalaen, skal først opløses (en halvtone op eller ned til en tone i durskalaen), før man kan synge frem til grundtonen eller oktaven. Ofte er det i disse tilfælde dog naturligt at etablere en anden tonalitetsfornemmelse, idet øret automatisk forsøger at forbinde et interval med toner, der hører hjemme i durskalaen. Eksempelvis vil en opadgående lille sekund normalt høres som en bevægelse fra 7. til 1. trin (og ikke 1. til sænket 2. trin). Associationerne kan variere. Det afgørende er, at du finder din foretrukne måde at identificere intervallerne på.

Interaktiv øvelse

Interaktiv øvelse 13

Intervaller » Udvidet hørelære