Et interval er en afstand mellem to toner. Stort set al musik er opbygget af toner i forskellige afstande og dermed intervaller i forskellige størrelser. Tonerne i et interval kan spilles samtidig, som det er tilfældet i akkorder, eller de kan spilles efter hinanden, som det er tilfældet i melodier.
Indhold
1. Karakteristika
Intervaller kan kategoriseres efter forskellige kriterier:
Harmoniske og melodiske intervaller
Intervaller kan være harmoniske eller melodiske. Hvis tonerne spilles samtidig, er det et harmonisk interval. Hvis tonerne spilles i rækkefølge, er det et melodisk interval. Melodiske intervaller kan være opadgående eller nedadgående:
Ensliggende og uensliggende intervaller
Intervaller kan være ensliggende eller uensliggende. Hvis begge toner ligger på en linje eller i et mellemrum, er det et ensliggende interval. Hvis den ene tone ligger på en linje og den anden i et mellemrum, er det et uensliggende interval:
Konsonerende og dissonerende intervaller
Intervaller kan være konsonerende eller dissonerende. Hvis tonerne lyder behagelige og afspændte, er det et konsonerende interval. Hvis tonerne lyder ubehagelige og spændingsfyldte, er det et dissonerende interval:
Dissonerende intervaller er ikke nødvendigvis uønskede. Dissonerende intervaller bruges i mange sammenhænge til at skabe spænding og fremdrift i musikken.
Opfattelsen af konsonans og dissonans er subjektiv. I den vestlige verden anses følgende intervaller for at være konsonerende: prim, lille terts, stor terts, ren kvart, ren kvint, lille sekst, stor sekst og oktav. Følgende intervaller anses for at være dissonerende: lille sekund, stor sekund, tritonus, lille septim og stor septim.
Øvelser
2. Intervalnavne
Intervallerne er navngivet efter antallet af trin mellem tonerne. Det er udelukkende antallet af trin og ikke de eksakte toner, der afgør navnene. Intervallernes navne og trin fremgår af tabellen nedenfor. Navnene stammer fra italiensk.
| Navn | Trin | Eksempel (klik for at afspille) |
|---|---|---|
| Prim | 1 |  |
| Sekund | 2 |  |
| Terts | 3 |  |
| Kvart | 4 |  |
| Kvint | 5 |  |
| Sekst | 6 |  |
| Septim | 7 |  |
| Oktav | 8 |  |
Listen kan fortsættes med intervallerne none, decim, undecim, duodecim, tertsdecim, kvartdecim og kvintdecim, men de bruges kun sjældent.
Navnet på et interval findes ved at tælle antallet af trin mellem tonerne, begge toner talt med. Hver stamtone (c, d, e, f, g, a og h) med eller uden fortegn repræsenterer et trin. Hver linje og hvert mellemrum i nodesystemet repræsenterer også et trin.
Der er eksempelvis fem trin fra tonen d op til a, og det er derfor en kvint. Der er tre trin fra tonen es ned til c, og det er derfor en terts:
Øvelser
3. Intervalstørrelser
Den præcise afstand mellem tonerne i et interval med samme navn kan variere. Nedenfor er eksempelvis to forskellige udgaver af en terts. De har det samme navn, men første terts er en halvtone mindre end anden terts:
For at angive den præcise afstand mellem tonerne i et interval tilføjer man en størrelse til intervalnavnet. Der er fem forskellige intervalstørrelser:
- rene intervaller
- små intervaller
- store intervaller
- formindskede intervaller
- forstørrede intervaller
Intervallerne prim, kvart, kvint og oktav findes som udgangspunkt kun i én størrelse. De er altid rene. Intervallerne sekund, terts, sekst og septim findes som udgangspunkt i to størrelser. De er enten små eller store. Alle intervaller kan derudover i sjældne tilfælde være formindskede og forstørrede (læs mere i afsnit 6).
Intervallernes navne, størrelser og afstande målt i halvtoner fremgår af tabellerne nedenfor. Størrelsen på et interval findes ved at tælle antallet af halvtoner mellem tonerne, første tone ikke talt med. Intervallet fra tonen d op til fis er eksempelvis en terts, og der er fire halvtoner mellem tonerne:
Størrelsen på et interval kan også findes ved at lytte til det. Hvert interval har en unik lyd, som man gennem gentagen træning kan lære at genkende. Det kan være en hjælp at skelne mellem konsonerende og dissonerende intervaller (se afsnit 1) og at forbinde hvert interval med en sang (se siden Interval song chart).
Prim, sekund og terts
En prim er som udgangspunkt ren. En sekund og en terts er som udgangspunkt lille eller stor. En lille sekund kaldes også en halvtone. En stor sekund kaldes også en heltone. Betegnelsen ren prim bruges som regel ikke, fordi det er underforstået, at den er ren.
| Navn | Trin | Halvtoner | Eksempel (klik for at afspille) |
|---|---|---|---|
| Prim | 1 | 0 | |
| Lille sekund | 2 | 1 |  |
| Stor sekund | 2 | 2 | |
| Lille terts | 3 | 3 |  |
| Stor terts | 3 | 4 | |
Øvelser
Kvart og kvint
En kvart og en kvint er som udgangspunkt ren. Mellem de to intervaller findes et interval på seks halvtoner, der kan være enten en forstørret kvart eller en formindsket kvint. Intervallet kaldes også tritonus, fordi det har en størrelse på tre heltoner.
| Navn | Trin | Halvtoner | Eksempel (klik for at afspille) |
|---|---|---|---|
| Ren kvart | 4 | 5 | |
| Forstørret kvart | 4 | 6 |  |
| Formindsket kvint | 5 | 6 |  |
| Ren kvint | 5 | 7 | |
Øvelser
Sekst, septim og oktav
En sekst og en septim er som udgangspunkt lille eller stor. En oktav er som udgangspunkt ren. Betegnelsen ren oktav bruges som regel ikke, fordi det er underforstået, at den er ren.
| Navn | Trin | Halvtoner | Eksempel (klik for at afspille) |
|---|---|---|---|
| Lille sekst | 6 | 8 |  |
| Stor sekst | 6 | 9 | |
| Lille septim | 7 | 10 |  |
| Stor septim | 7 | 11 | |
| Oktav | 8 | 12 | |
Øvelser
4. Komplementærintervaller
Et komplementærinterval er et interval, der er vendt om ved, at nederste tone er flyttet en oktav op, eller øverste tone er flyttet en oktav ned. Omvendingen resulterer i et nyt interval, som er komplementærinterval til det oprindelige interval:
I eksemplet ovenfor er tonen c flyttet en oktav op. Det oprindelige interval er en sekst (6 trin), og komplementærintervallet er en terts (3 trin). Antallet af trin i et interval og dets komplementærinterval er altid 9 trin:
Her er en liste over komplementærintervaller:
- prim ↔ oktav
- sekund ↔ septim
- terts ↔ sekst
- kvart ↔ kvint
Et komplementærinterval har modsat størrelse af det oprindelige interval, men rene intervaller forbliver rene. Komplementærintervallet til en stor sekund er eksempelvis en lille septim, og komplementærintervallet til en ren kvart er en ren kvint.
Her er en liste over størrelserne for komplementærintervaller:
- lille ↔ stor
- ren ↔ ren
- formindsket ↔ forstørret
Komplementærintervaller kan især bruges til nemmere at finde septimer og sekster. I stedet for at finde det oprindelige interval kan man rykke nederste tone en oktav op og nøjes med at finde det mindre komplementærinterval:
5. Sammensatte intervaller
Et sammensat interval er et interval, der er større end en oktav. Sammensatte intervaller er ligesom andre intervaller navngivet efter antallet af trin mellem tonerne, begge toner talt med. Deres navne er none (9), decim (10), undecim (11), duodecim (12), tertsdecim (13), kvartdecim (14) og kvintdecim (15):
Sammensatte intervaller er sammensat af en oktav og et andet interval, der typisk er mindre end en oktav. En none er eksempelvis sammensat af en oktav og en sekund, og en decim er sammensat af en oktav og en terts.
Der findes to alternative måder at navngive sammensatte intervaller på. Man kan navngive dem efter det interval, de er sammensat af foruden oktaven, eksempelvis sammensat sekund og sammensat terts. Eller man kan navngive dem ved at beskrive begge intervaller, eksempelvis oktav plus en terts.
Sammensatte intervaller findes i de samme størrelser som de tilsvarende intervaller under en oktav. En decim (en sammensat terts) kan eksempelvis være lille eller stor, ligesom en terts kan være det. Her er en oversigt over sammensatte intervaller:
| Navn | Trin | Halvtoner | Opbygning |
|---|---|---|---|
| Lille none | 9 | 13 | Oktav + lille sekund |
| Stor none | 9 | 14 | Oktav + stor sekund |
| Lille decim | 10 | 15 | Oktav + lille terts |
| Stor decim | 10 | 16 | Oktav + stor terts |
| Ren undecim | 11 | 17 | Oktav + ren kvart |
| Forstørret undecim | 11 | 18 | Oktav + forstørret kvart |
| Formindsket duodecim | 12 | 18 | Oktav + formindsket kvint |
| Ren duodecim | 12 | 19 | Oktav + ren kvint |
| Lille tertsdecim | 13 | 20 | Oktav + lille sekst |
| Stor tertsdecim | 13 | 21 | Oktav + stor sekst |
| Lille kvartdecim | 14 | 22 | Oktav + lille septim |
| Stor kvartdecim | 14 | 23 | Oktav + stor septim |
| Kvintdecim | 15 | 24 | Oktav + oktav |
Et sammensat interval kan findes ved at flytte den nederste tone en oktav op og identificere det tilbageværende interval. Hvis det tilbageværende interval eksempelvis er en stor terts, er det sammensatte interval en stor decim.
Øvelser
6. Forstørrede og formindskede intervaller
Alle intervaller kan være forstørrede og formindskede. Et forstørret interval er en halvtone større end et rent eller stort interval, og et formindsket interval er en halvtone mindre end et rent eller lille interval.
I eksemplet nedenfor er fire sekster i forskellig størrelse. Der er i alle tilfælde seks trin mellem tonerne, men den formindskede sekst er en halvtone mindre end den lille sekst, og den forstørrede sekst er en halvtone større end den store sekst:
Intervallerne forstørret kvart og formindsket kvint er nogle af de eneste forstørrede og formindskede intervaller, der anvendes regelmæssigt. Det skyldes, at de har en størrelse på seks halvtoner, der ikke tilsvarer et rent, lille eller stort interval.
Alle andre forstørrede og formindskede intervaller har samme antal halvtoner som et rent, lille eller stort interval, og det er ofte mere hensigtsmæssigt at notere dem som sådan. Her er eksempelvis et interval på tre halvtoner noteret som henholdsvis en stor sekund og en formindsket terts:
Intervaller, der har samme afstand målt i halvtoner, men forskelligt navn og notationsmåde, kaldes enharmoniske intervaller. En forstørret kvart er eksempelvis enharmonisk med en formindsket kvint, og en lille terts er enharmonisk med en forstørret sekund. De to intervaller i eksemplet ovenfor er enharmoniske.