En skala er en række af toner. Den tone, skalaen opbygges fra og navngives efter, kaldes grundtonen. Der findes forskellige skalatyper karakteriseret ved antallet af toner og afstanden mellem dem. Afstanden er den samme uanset grundtonen. De fleste musikstykker gør primært brug af tonerne fra én enkelt skala.

1. Karakteristika

Skalaer noteres som regel i opadgående form, så tonerne er i rækkefølge fra den dybeste til den lyseste tone. Her er et eksempel på en skala:

Billedtekst

Grundtonen gentages til sidst for at afrunde skalaen. Gentagelsen medregnes ikke som en ny tone, og skalaen ovenfor består derfor af syv forskellige toner.

Når skalaer bruges i musikstykker, kan tonerne spilles i vilkårlig rækkefølge og tonehøjde. Her er eksempelvis et uddrag fra "Minuet in G" (Christian Petzold, 1725), der gør brug af skalaen ovenfor. Tonematerialet er identisk:

Billedtekst

Skalaopbygning

Afstanden mellem tonerne i en skala kan være 1, 2 eller 3 halvtoner. En afstand på 2 halvtoner kaldes også en heltone. Hver skalatype kan beskrives med en talrække, der angiver afstanden mellem skalatonerne, eksempelvis 2-2-1-2-2-2-1:

Billedtekst

Afstanden mellem tonerne i en skalatype er den samme uanset grundtonen. Her er eksempelvis samme skalatype som ovenfor, men med en ny grundtone. Bemærk hvor ensartet de to forskellige udgaver af skalatypen lyder:

Billedtekst

På engelsk bruges ofte bogstaverne H (half step) og W (whole step) eller S (semitone) og T (tone) i stedet for tallene 1 og 2. Skalatypen ovenfor kan derfor også beskrives med bogstavrækken W-W-H-W-W-W-H eller T-T-S-T-T-T-S.

Skalatrin

Hver tone i en skala har et nummer kaldet et skalatrin (også kaldet blot et trin), som angiver tonens afstand fra grundtonen. Grundtonen er 1. skalatrin, og hver linje og hvert mellemrum i nodesystemet over grundtonen repræsenterer et nyt skalatrin. Efter syv skalatrin kommer grundtonen og dermed 1. trin igen:

Billedtekst

Durskalaen, molskalaerne og kirketonearterne, der beskrives senere i denne tekst, består af syv forskellige toner og skal noteres ved brug af syv forskellige skalatrin. Følgende notation er derfor forkert, fordi 3. skalatrin bruges to gange:

Billedtekst

De syv skalatrin kaldes også tonic, supertonic, mediant, subdominant, dominant, submediant og subtonic/leading tone. Betegnelsen subtonic bruges, hvis 7. skalatrin ligger to halvtoner under grundtonen, og leading tone bruges, hvis 7. trin ligger én halvtone under grundtonen.

2. Durskala

En durskala består af syv forskellige toner i strukturen 2-2-1-2-2-2-1, hvor 1 er en halvtone, og 2 er en heltone. Her er eksempelvis en c-durskala:

Billedtekst

Et kendetegn ved durskalaen er den store terts på 3. trin, der karakteriserer dur, og den store septim på 7. trin, der er ledetone til grundtonen.

Durskalaen har en glad og opløftende klang. Den er en af de mest almindelige skalaer i klassisk musik og populærmusik over stort set hele verden.

Eksempler på musikstykker i dur:

  • Vivaldi: "De fire årstider: Forår", 1723. I e-dur.
  • Wet Wet Wet: "Love Is All Around", 1994. I b-dur.
  • Owl City: "Good Time", 2012. I es-dur.
Exercise

Øvelser 1

Skalaer » Dur og ren mol

3. Molskalaer

Der findes tre forskellige typer molskalaer:

Ren molskala

En ren molskala består af syv forskellige toner i strukturen 2-1-2-2-1-2-2, hvor 1 er en halvtone, og 2 er en heltone. Her er eksempelvis en ren c-molskala:

Billedtekst

Et kendetegn ved den rene molskala er den lille terts på 3. trin, der karakteriserer mol, og den lille septim på 7. trin, der gør, at skalaen er uden ledetone.

Den rene molskala har en trist og melankolsk klang. Den er en af de mest almindelige skalaer i klassisk musik og populærmusik over stort set hele verden.

Eksempler på musikstykker i ren mol:

  • Kate Bush: "Running Up That Hill", 1985. I ren c-mol.
  • Yann Tiersen: "La valse d'Amélie", 2001. I ren a-mol.
  • Shawn Mendes: "Señorita", 2018. I ren a-mol.

En durskala og en ren molskala er parallelle, når de har fælles tonemateriale. Hver durskala har en parallel molskala med grundtone på durskalaens 6. trin (eksempelvis c-dur og a-mol). En durskala og en ren molskala er varianter, når de har fælles grundtone (eksempelvis c-dur og c-mol).

Harmonisk molskala

En harmonisk molskala består af syv forskellige toner i strukturen 2-1-2-2-1-3-1, hvor 3 er en forstørret sekund. Her er eksempelvis en harmonisk c-molskala:

Billedtekst

Et kendetegn ved den harmoniske molskala er den lille terts på 3. trin, der karakteriserer mol, og den forstørrede sekund mellem 6. og 7. trin. Skalaen kan opfattes som en ren molskala, hvor 7. trin er hævet en halvtone.

En harmonisk molskala har en trist og orientalsk klang. Ledetonen på 7. trin bruges primært ved opadgående melodibevægelser, idet den leder op til grundtonen. Ved nedadgående melodibevægelser bruges som regel tonerne fra en ren molskala.

Den harmoniske molskala bruges sjældent gennem et helt musikstykke. Som regel bruges i stedet en blanding af ren mol og harmonisk mol. Man omtaler sjældent de specifikke skalaer, men siger blot at et stykke er i mol. ”This Love” af Maroon 5 (2002) er i c-mol og gør brug af både den store septim på første meloditone (harmonisk mol), men bruger senere hen den lille septim fra ren mol.

Melodisk molskala

En melodisk molskala består af syv forskellige toner i strukturen 2-1-2-2-2-2-1. Her er eksempelvis en melodisk c-molskala:

Billedtekst

Et kendetegn ved den melodiske molskala er den lille terts på 3. trin, der karakteriserer mol, den stor sekst på 6. trin og den store septim på 7. trin (der er ledetone til grundtonen). Skalaen kan opfattes som en ren molskala, hvor 6. og 7. trin er hævet en halvtone.

En melodisk molskala har en trist men durpræget klang. Skalaens 6. og 7. trin bruges primært ved opadgående melodibevægelser. Ved nedadgående melodibevægelser bruges som regel tonerne fra en ren molskala.

Den melodiske molskala bruges sjældent gennem et helt musikstykke. Som regel bruges i stedet en blanding af ren mol og melodisk mol. Man omtaler sjældent de specifikke skalaer, men siger blot at et stykke er i mol. Greensleeves” indeholder både tonerne fra ren e-mol og melodisk e-mol.

Exercise

Øvelser 1

Skalaer » Molskalaer

4. Pentatone skalaer

En pentaton skala består af fem toner. Der findes to udbredte pentatone skalaer: durpentaton og molpentaton.

Durpentaton

En durpentaton skala består af fem forskellige toner i strukturen 2-2-3-2-3. Her er eksempelvis en pentaton c-durpentaton:

Billedtekst

Et kendetegn ved den durpentatone skala er den store terts, der karakteriserer dur, og manglen på halvtoner. Skalaen kan opfattes som en durskala uden 4. og 7. trin.

Eksempler på durpentatone melodier:

  • John Newton: "Amazing Grace", 1773. I g-durpentaton.
  • Katy Perry: "Roar", 2013. I b-durpentaton.
  • Taylor Swift: "Delicate", 2018. I c-durpentaton.

Molpentaton skala

En molpentaton skala består af fem forskellige toner i strukturen 3-2-2-3-2. Her er eksempelvis en pentaton c-molpentaton:

Billedtekst

Et kendetegn ved den molpentatone skala er den lille terts, der karakteriserer mol, og manglen på halvtoner. Skalaen kan opfattes som en ren molskala uden 2. og 6. trin.

Eksempler på molpentatone melodier:

  • Toploader: "Dancing In the Moonlight", 2000. I c-molpentaton.
  • Ed Sheeran: "Shape of You", 2017. I cis-molpentaton.
  • The Weekend: "Blinding Lights", 2020. I c-molpentaton.

En pentaton molskala og en pentaton durskala har (ligesom parallelle dur- og rene molskalaer) fælles tonemateriale, når molskalaens grundtone ligger en lille terts under durskalaens grundtone.

Pentatone skalaer har en åben og adspredt klang. De er almindelige i det meste rytmiske musik og folkemusik over stort set hele verden og benyttes ofte i improvisation.

Exercise

Øvelser 1

Skalaer » Pentatone og blues

5. Bluesskala

En bluesskala består af seks forskellige toner i strukturen 3-2-1-1-3-2, hvor 1 er en halvtone, 2 er en heltone, og 3 er tre halvtoner. Her er en c-bluesskala:

Billedtekst

Et kendetegn ved bluesskalaen er de blå toner, der udgøres af skalaens lille terts, formindskede kvint og lille septim. Ofte spilles og synges blå toner ikke helt rent, men som en mellemting mellem en lille og stor terts, en formindsket og ren kvint eller en lille og stor septim. Denne skæve intonation giver bluesmusik en særlig karakter.

Den skæve intonation kan udføres af sangere og på mange blæseinstrumenter og strengeinstrumenter. På de fleste tangentinstrumenter, eksempelvis på klaver, kan man ikke finjustere tonehøjden, og derfor må man spille alle toner helt rent.

Bluesskalaen har en molpræget og melodiøs klang. Skalaen er almindelig i blues, jazz, rock og funk, hvor den andvendes i melodier og i improvisation. De underliggende akkorder kan gøre brug af toner, der ikke indgår i bluesskalaen.

Eksempler på blues-melodier:

  • Etta James: "I'd Rather Go Blind", 1968. I fis-blues.
  • B.B King: "The Thrill Is Gone", 1969. I h-blues.
  • Jimi Hendrix: "Red House", 1969. I bb-blues.
Exercise

Øvelser 1

Skalaer » Pentatone og blues

6. Kirketonearter

Kirketonearterne er syv skalaer, der opstod i europæisk musik i middelalderen. Fra begyndelsen af 1600-tallet blev dur- og molskalaerne mere almindelige, men kirketonearterne anvendes stadigvæk i dag, især i folkemusik, jazz og rock.

Kirketonearternes navne er jonisk, dorisk, frygisk, lydisk, mixolydisk, æolisk og lokrisk. De består af de samme toner som en durskala, men de starter på hvert af de syv trin i durskalaen. Enhver durskala indeholder alle syv kirketonearter.

En c‑durskala (bestående af tonerne c d e f g a h c) indeholder eksempelvis d‑dorisk på 2. trin (d e f g a h c d) og g‑mixolydisk på 5. trin (g a h c d e f g).

Jonisk

En jonisk skala starter på 1. trin i durskalaen. Skalaen er identisk med en durskala. Her er en c-jonisk skala:

Billedtekst

Et kendetegn ved den joniske skala er den store terts på 3. trin, der karakteriserer dur, og den store septim på 7. trin, der er ledetone til grundtonen.

Eksempler på musikstykker i jonisk:

  • Vivaldi: "De fire årstider: Forår", 1723. I e-jonisk.
  • Wet Wet Wet: "Love Is All Around", 1994. I b-jonisk.
  • Owl City: "Good Time", 2012. I es-jonisk.

Dorisk

En dorisk skala starter på 2. trin i durskalaen. Skalaen tilsvarer en ren molskala med et hævet 6. trin. Her er en c-dorisk skala:

Billedtekst

Et kendetegn ved den doriske skala er den lille terts på 3. trin, der karakteriserer mol, og den store sekst på 6. trin, der adskiller skalaen fra en ren molskala.

Eksempler på musikstykker i dorisk:

  • Traditional: "Drunken Sailor", ukendt år. I d-dorisk.
  • John Coltrane: "Impressions", 1963. I d-dorisk og es-dorisk.
  • Santana: "Oye Como Va", 1971. I a-dorisk.

Frygisk

En frygisk skala starter på 3. trin i durskalaen. Skalaen tilsvarer en ren molskala med et sænket 2. trin. Her er en c-frygisk skala:

Billedtekst

Et kendetegn ved den frygiske skala er den lille terts på 3. trin, der karakteriserer mol, og den lille sekund på 2. trin, der adskiller skalaen fra en ren molskala.

Eksempler på musikstykker i frygisk:

  • Pink Floyd: "Set the Controls for the Heart of the Sun", 1968. I a-frygisk.
  • Slade: "Coz I Love You", 1970. I d-frygisk.
  • The Clash: "London Calling", 1979. I e-frygisk.

Lydisk

En lydisk skala starter på 4. trin i durskalaen. Skalaen tilsvarer en durskala med et hævet 4. trin. Her er en c-lydisk skala:

Billedtekst

Et kendetegn ved den lydiske skala er den store terts på 3. trin, der karakteriserer dur, og den forstørrede kvart på 4. trin, der adskiller skalaen fra en durskala.

Eksempler på musikstykker i lydisk:

  • The Left Banke: "Pretty Ballerina", 1966. I es-lydisk.
  • Joe Satriani: "Flying in a Blue Dream", 1989. I c-lydisk.
  • Elliott Smith: "Waltz #1", 1998. I des-lydisk.

Mixolydisk

En mixolydisk skala starter på 5. trin i durskalaen. Skalaen tilsvarer en durskala med et sænket 7. trin. Her er en c-mixolydisk skala:

Billedtekst

Et kendetegn ved den mixolydiske skala er den store terts på 3. trin, der karakteriserer dur, og den lille septim på 7. trin, der adskiller skalaen fra en durskala.

Eksempler på musikstykker i mixolydisk:

  • Traditional: "She Moved Through the Fair", ukendt år. I d-mixolydisk.
  • The Beatles: "Tomorrow Never Knows", 1966. I c-mixolydisk.
  • Steve Earle: "Copperhead Road", 1988. I d-mixolydisk.

Æolisk

En æolisk skala starter på 6. trin i durskalaen. Skalaen er identisk med en ren molskala. Her er en c-æolisk skala:

Billedtekst

Et kendetegn ved den æoliske skala er den lille terts på 3. trin, der karakteriserer mol, og den lille septim på 7. trin, der gør, at skalaen ikke har en ledetone.

Eksempler på musikstykker i æolisk:

  • Kate Bush: "Running Up That Hill", 1985. I c-æolisk.
  • Yann Tiersen: "La valse d'Amélie", 2001. I a-æolisk.
  • Shawn Mendes: "Señorita", 2018. I a-æolisk.

Lokrisk

En lokrisk skala starter på 7. trin i durskalaen. Skalaen tilsvarer en ren molskala med et sænket 2. og 5. trin. Her er en c-lokrisk skala:

Billedtekst

Et kendetegn ved den lokriske skala er den lille terts på 3. trin, der karakteriserer mol, den lille sekund på 2. trin og den formindskede kvint på 5. trin.

Den lokriske skala anvendes som regel kun kortvarigt og i forbindelse med dim-akkorder, fordi skalaens 1., 3. og 5. trin tilsammen danner en dim-akkord.

Exercise

Øvelser 1

Skalaer » Kirketonearter

7. Kromatisk skala

En kromatisk skala består af alle tolv forskellige toner. Afstanden mellem hver tone er en halvtone (1). Her er en kromatisk skala fra tonen c:

Billedtekst

Et kendetegn ved den kromatiske skala er den ensartede afstand mellem alle toner. Alle toner er ligevægtige, og ingen specifik tone opleves som grundtone.

Der findes kun én udgave af den kromatiske skala. Uanset starttonen er tonematerialet det samme. For at undgå opløsningstegn noteres en opadgående kromatisk skala som regel med kryds-fortegn og en nedadgående skala med b-fortegn.

Den kromatiske skala har en endeløs klang. Skalaen er almindelig i både klassisk musik og jazz, men som regel anvendes kun et kort udsnit af skalaen.

Eksempler på musikstykker med meget kromatik:

  • Georges Bizet: "Habanera" fra Carmen, 1875.
  • Nikolai Rimsky-Korsakov: "Flight of the Bumblebee", 1900.
  • Metallica: "Master of Puppets", 1986.

8. Heltoneskala

En heltoneskala består af seks forskellige toner i strukturen 2-2-2-2-2-2. Afstanden mellem alle toner er en heltone. Her er en c-heltoneskala:

Billedtekst

Et kendetegn ved heltoneskalaen er den ensartede afstand mellem alle toner. Alle toner er ligevægtige, og ingen specifik tone opleves som grundtone.

Der findes kun to forskellige udgaver af heltoneskalaen. En udgave har c som starttone, og en anden udgave har des som starttone. En heltoneskala med enhver anden starttone har samme tonemateriale som en af disse to udgaver.

Heltoneskalaen har en drømmende og retningsløs klang. Skalaen anvendes primært i klassisk musik og jazz, men den har et begrænset anvendelsesområde.

Eksempler på musikstykker med mange heltoner:

  • Claude Debussy: "Voiles", 1909.
  • Thelonious Monk: "Four In One", 1951.
  • King Crimson: "Red", 1974.

9. Andre skalaer

Der findes mange andre skalaer end de ovennævnte. Størstedelen anvendes dog kun sjældent i vestlig musik. Blandt de mest almindelige andre skalaer er:

Formindskede skalaer

En halv/hel-formindsket skala består af otte toner i en afstand på skiftevis en halvtone (1) og en heltone (2). Her er en c-halv/hel-formindsket skala:

Billedtekst

En hel/halv-formindsket skala består af otte toner i en afstand på skiftevis en heltone (2) og en halvtone (1). Her er en c-hel/halv-formindsket skala:

Billedtekst

Et kendetegn ved de formindskede skalaer er vekslen mellem heltoner og halvtoner, og at de er sammensat af to dim7-akkorder. Skalaerne anvendes primært i jazz, blues og rock i forbindelse med dim7-akkorder.

Bebop-skalaer

En bebop-dominantskala består af otte forskellige toner i strukturen 2-2-1-2-2-1-1-1. Her er en c-bebop-dominantskala:

Billedtekst

En bebop-durskala består af otte forskellige toner i strukturen 2-2-1-2-1-1-2-1. Her er en c-bebop-durskala:

Billedtekst

Et kendetegn ved de to bebop-skalaer er den kromatiske gennemgangstone, der adskiller skalaerne fra en durskala. Skalaerne anvendes primært i jazz.

Harmonisk durskala

En harmonisk durskala består af syv forskellige toner i strukturen 2-2-1-2-1-3-1. Her er en harmonisk c-durskala:

Billedtekst

Et kendetegn ved den harmoniske durskala er den store terts på 3. trin, der karakteriserer dur, og den forstørrede sekund mellem 6. og 7. trin. Skalaen anvendes primært i jazz.

Ungarsk molskala

En ungarsk molskala (også kaldet en dobbeltharmonisk molskala) består af syv forskellige toner i strukturen 2-1-3-1-1-3-1. Her er en c-ungarsk molskala:

Billedtekst

Et kendetegn ved den ungarske molskala den lille terts på 3. trin, der karakteriserer mol, og de to forstørrede sekunder mellem 3. og 4. trin og 6. og 7. trin. Skalaen anvendes primært i traditionel musik fra Østeuropa og i indisk klassisk musik.